Ordsprogene 10
1 Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
Padixaⱨ Sulaymanning pǝnd-nǝsiⱨǝtliri: — Dana oƣul atisini xad ⱪilar; Əⱪilsiz oƣul anisini ⱪayƣu-ⱨǝsrǝtkǝ salar.
2 Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
Ⱨaram bayliⱪlarning ⱨeq paydisi bolmas; Ⱨǝⱪⱪaniyǝt insanni ɵlümdin ⱪutuldurar.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
Pǝrwǝrdigar ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning jenini aq ⱪoymas; Lekin u ⱪǝbiⱨlǝrning nǝpsini boƣup ⱪoyar.
4 Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
Ⱨurunluⱪ kixini gaday ⱪilar; Ixqanliⱪ bolsa bayaxat ⱪilar.
5 En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
Yazda ⱨosulni yiƣiwalƣuqi — dana oƣuldur; Lekin orma waⱪtida uhlap yatⱪuqi — hijalǝtkǝ ⱪalduridiƣan oƣuldur.
6 Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Bǝrikǝt ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning bexiƣa qüxǝr; Əmma zorawanliⱪ yamanlarning aƣziƣa urar.
7 Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning yadikari mubarǝktur; Yamanlarning nami bolsa, sesiⱪ ⱪalar.
8 Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
Dana adǝm yolyoruⱪ-nǝsiⱨǝtlǝrni ⱪobul ⱪilar; Kot-kot, nadan kixi ɵz ayiƣi bilǝn putlixar.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
Ƣubarsiz yürgǝn kixining yürüx-turuxi turaⱪliⱪtur, Yollirini ǝgri ⱪilƣanning kiri ahiri axkarilinidu.
10 Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
Kɵz ixaritini ⱪilip yüridiƣanlar adǝmni daƣda ⱪaldurar; Kot-kot, nadan kixi ɵz ayiƣi bilǝn putlixar.
11 Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning aƣzi ⱨayatliⱪ buliⱪidur, Əmma zorawanliⱪ yamanning aƣziƣa urar.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Ɵqmǝnlik jedǝl ⱪozƣar; Meⱨir-muⱨǝbbǝt ⱨǝmmǝ gunaⱨlarni yapar.
13 Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
Əⱪil-idraⱪlik adǝmning aƣzidin danaliⱪ tepilar; Əⱪilsizning dümbisigǝ palaⱪ tegǝr.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
Dana adǝmlǝr bilimlǝrni ziyadǝ toplar; Lekin ǝhmǝⱪning aƣzi uni ⱨalakǝtkǝ yeⱪinlaxturar.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
Mal-dunyaliri goya mǝzmut xǝⱨǝrdǝk bayning kapalitidur; Miskinni ⱨalak ⱪilidiƣan ix dǝl uning namratliⱪidur.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Ⱨǝⱪⱪaniylarning ǝjirliri janƣa jan ⱪoxar, Ⱪǝbiⱨlǝrning ⱨosuli gunaⱨnila kɵpǝytixtur.
17 At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Nǝsiⱨǝtni anglap uni saⱪliƣuqi ⱨayatliⱪ yoliƣa mangar; Tǝnbiⱨlǝrni rǝt ⱪilƣan kixi yoldin azƣanlardur.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
Adawǝt saⱪliƣan kixi yalƣan sɵzlimǝy ⱪalmas; Tɵⱨmǝt qapliƣanlar ǝhmǝⱪtur.
19 Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Gǝp kɵp bolup kǝtsǝ, gunaⱨtin haliy bolmas, Lekin aƣziƣa igǝ bolƣan ǝⱪilliⱪtur.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzi huddi sap kümüx; Yamanning oyliri tolimu ǝrzimǝstur.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzliri nurƣun kixini ⱪuwwǝtlǝr; Əhmǝⱪlǝr ǝⱪli kǝmlikidin ɵlǝr.
22 HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Pǝrwǝrdigarning ata ⱪilƣan bǝrikiti adǝmni dɵlǝtmǝn ⱪilar; U bǝrikitigǝ ⱨeqbir japa-muxǝⱪⱪǝt ⱪoxmas.
23 For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Əhmǝⱪ ⱪǝbiⱨlikni tamaxa dǝp bilǝr; Əmma danaliⱪ yorutulƣan kixining [hursǝnlikidur].
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Yaman kixi nemidin ⱪorⱪsa xuningƣa uqrar; Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning arzusi ǝmǝlgǝ axurular.
25 Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
Yaman adǝm ⱪuyundǝk ɵtüp yoⱪar; Lekin ⱨǝⱪⱪaniy adǝm mǝnggülük uldǝktur.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
Adǝm aqqiⱪ su yutuwalƣandǝk, Kɵzigǝ is-tütǝk kirip kǝtkǝndǝk, Ⱨurun adǝmni ixⱪa ǝwǝtkǝnmu xundaⱪ bolar.
27 HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
Pǝrwǝrdigardin ǝyminix ɵmürni uzun ⱪilar, Yamanning ɵmri ⱪisⱪartilar.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning ümidi hursǝnlik elip kelǝr; Lekin rǝzilning kütkini yoⱪⱪa qiⱪar.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
Pǝrwǝrdigarning yoli durus yaxawatⱪanlarƣa baxpanaⱨdur; Ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilarƣa bolsa ⱨalakǝttur.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Ⱨǝⱪⱪaniylarning orni mustǝⱨkǝmdur; Yamanlar zeminda uzun turmas.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning aƣzidin danaliⱪ qiⱪar; Lekin xumluⱪ til kesip taxlinar.
32 Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzi kixigǝ mok huxyaⱪar; Yaman adǝmning aƣzidin xumluⱪ qiⱪar.
