Ordsprogene 10
1 Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
Padishah Sulaymanning pend-nesihetliri: — Dana oghul atisini shad qilar; Eqilsiz oghul anisini qayghu-hesretke salar.
2 Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
Haram bayliqlarning héch paydisi bolmas; Heqqaniyet insanni ölümdin qutuldurar.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
Perwerdigar heqqaniy ademning jénini ach qoymas; Lékin u qebihlerning nepsini boghup qoyar.
4 Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
Hurunluq kishini gaday qilar; Ishchanliq bolsa bayashat qilar.
5 En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
Yazda hosulni yighiwalghuchi — dana oghuldur; Lékin orma waqtida uxlap yatquchi — xijaletke qalduridighan oghuldur.
6 Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Beriket heqqaniy ademning béshigha chüsher; Emma zorawanliq yamanlarning aghzigha urar.
7 Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
Heqqaniy ademning yadikari mubarektur; Yamanlarning nami bolsa, sésiq qalar.
8 Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
Dana adem yolyoruq-nesihetlerni qobul qilar; Kot-kot, nadan kishi öz ayighi bilen putlishar.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
Ghubarsiz yürgen kishining yürüsh-turushi turaqliqtur, Yollirini egri qilghanning kiri axiri ashkarilinidu.
10 Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
Köz isharitini qilip yüridighanlar ademni daghda qaldurar; Kot-kot, nadan kishi öz ayighi bilen putlishar.
11 Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Heqqaniy ademning aghzi hayatliq buliqidur, Emma zorawanliq yamanning aghzigha urar.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Öchmenlik jédel qozghar; Méhir-muhebbet hemme gunahlarni yapar.
13 Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
Eqil-idraqlik ademning aghzidin danaliq tépilar; Eqilsizning dümbisige palaq téger.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
Dana ademler bilimlerni ziyade toplar; Lékin exmeqning aghzi uni halaketke yéqinlashturar.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
Mal-dunyaliri goya mezmut sheherdek bayning kapalitidur; Miskinni halak qilidighan ish del uning namratliqidur.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Heqqaniylarning ejirliri jan’gha jan qoshar, Qebihlerning hosuli gunahnila köpeytishtur.
17 At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Nesihetni anglap uni saqlighuchi hayatliq yoligha mangar; Tenbihlerni ret qilghan kishi yoldin azghanlardur.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
Adawet saqlighan kishi yalghan sözlimey qalmas; Töhmet chaplighanlar exmeqtur.
19 Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Gep köp bolup ketse, gunahtin xaliy bolmas, Lékin aghzigha ige bolghan eqilliqtur.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Heqqaniy ademning sözi xuddi sap kümüsh; Yamanning oyliri tolimu erzimestur.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
Heqqaniy ademning sözliri nurghun kishini quwwetler; Exmeqler eqli kemlikidin öler.
22 HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Perwerdigarning ata qilghan berikiti ademni döletmen qilar; U berikitige héchbir japa-musheqqet qoshmas.
23 For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Exmeq qebihlikni tamasha dep biler; Emma danaliq yorutulghan kishining [xursenlikidur].
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Yaman kishi némidin qorqsa shuninggha uchrar; Heqqaniy ademning arzusi emelge ashurular.
25 Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
Yaman adem quyundek ötüp yoqar; Lékin heqqaniy adem menggülük uldektur.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
Adem achchiq su yutuwalghandek, Közige is-tütek kirip ketkendek, Hurun ademni ishqa ewetkenmu shundaq bolar.
27 HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
Perwerdigardin eyminish ömürni uzun qilar, Yamanning ömri qisqartilar.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
Heqqaniy ademning ümidi xursenlik élip kéler; Lékin rezilning kütkini yoqqa chiqar.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
Perwerdigarning yoli durus yashawatqanlargha bashpanahdur; Qebihlik qilghuchilargha bolsa halakettur.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Heqqaniylarning orni mustehkemdur; Yamanlar zéminda uzun turmas.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Heqqaniy ademning aghzidin danaliq chiqar; Lékin shumluq til késip tashlinar.
32 Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Heqqaniy ademning sözi kishige mok xushyaqar; Yaman ademning aghzidin shumluq chiqar.
