Ordsprogene 10
1 Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
Filius sapiens lætificat patrem: filius vero stultus mœstitia est matris suæ.
2 Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
Nil proderunt thesauri impietatis: iustitia vero liberabit a morte.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
Non affliget Dominus fame animam iusti, et insidias impiorum subvertet.
4 Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
Egestatem operata est manus remissa: manus autem fortium divitias parat. Qui nititur mendaciis, hic pascit ventos: idem autem ipse sequitur aves volantes.
5 En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
Qui congregat in messe, filius sapiens est: qui autem stertit æstate, filius confusionis.
6 Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Benedictio Domini super caput iusti: os autem impiorum operit iniquitas.
7 Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
Memoria iusti cum laudibus: et nomen impiorum putrescet.
8 Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
Sapiens corde præcepta suscipit: stultus cæditur labiis.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
Qui ambulat simpliciter, ambulat confidenter: qui autem depravat vias suas, manifestus erit.
10 Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
Qui annuit oculo, dabit dolorem: et stultus labiis verberabitur.
11 Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Vena vitæ, os iusti: et os impiorum operit iniquitatem.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Odium suscitat rixas: et universa delicta operit charitas.
13 Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
In labiis sapientis invenitur sapientia: et virga in dorso eius qui indiget corde.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
Sapientes abscondunt scientiam: os autem stulti confusioni proximum est.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
Substantia divitis, urbs fortitudinis eius: pavor pauperum, egestas eorum.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Opus iusti ad vitam: fructus autem impii ad peccatum.
17 At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Via vitæ, custodienti disciplinam: qui autem increpationes relinquit, errat.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
Abscondunt odium labia mendacia: qui profert contumeliam, insipiens est.
19 Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
In multiloquio non deerit peccatum: qui autem moderatur labia sua prudentissimus est.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Argentum electum, lingua iusti: cor autem impiorum pro nihilo.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
Labia iusti erudiunt plurimos: qui autem indocti sunt, in cordis egestate morientur.
22 HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Benedictio Domini divites facit, nec sociabitur eis afflictio.
23 For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Quasi per risum stultus operatur scelus: sapientia autem est viro prudentia.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Quod timet impius, veniet super eum: desiderium suum iustus dabitur.
25 Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
Quasi tempestas transiens non erit impius: iustus autem quasi fundamentum sempiternum.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
Sicut acetum dentibus, et fumus oculis, sic piger his, qui miserunt eum.
27 HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
Timor Domini apponet dies: et anni impiorum breviabuntur.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
Expectatio iustorum lætitia: spes autem impiorum peribit.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
Fortitudo simplicis via Domini: et pavor his, qui operantur malum.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Iustus in æternum non commovebitur: impii autem non habitabunt super terram.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Os iusti parturiet sapientiam: lingua pravorum peribit.
32 Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Labia iusti considerant placita: et os impiorum perversa.
