Ordsprogene 10
1 Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
The parablis of Salomon. A wijs sone makith glad the fadir; but a fonned sone is the sorewe of his modir.
2 Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
Tresouris of wickidnesse schulen not profite; but riytfulnesse schal delyuere fro deth.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
The Lord schal not turmente the soule of a iust man with hungur; and he schal distrie the tresouns of vnpitouse men.
4 Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
A slow hond hath wrouyt nedynesse; but the hond of stronge men makith redi richessis. Forsothe he that enforsith to gete `ony thing bi leesyngis, fedith the wyndis; sotheli the same man sueth briddis fleynge.
5 En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
He that gaderith togidere in heruest, is a wijs sone; but he that slepith in sommer, is a sone of confusioun.
6 Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
The blessing of God is ouer the heed of a iust man; but wickidnesse hilith the mouth of wickid men.
7 Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
The mynde of a iust man schal be with preisingis; and the name of wickid men schal wexe rotun.
8 Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
A wijs man schal resseyue comaundementis with herte; a fool is betun with lippis.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
He that goith simpli, goith tristili; but he that makith schrewid hise weies, schal be opyn.
10 Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
He that bekeneth with the iye, schal yyue sorewe; a fool schal be betun with lippis.
11 Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
The veyne of lijf is the mouth of a iust man; but the mouth of wickid men hilith wickidnesse.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Hatrede reisith chidingis; and charite hilith alle synnes.
13 Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
Wisdom is foundun in the lippis of a wise man; and a yerd in the bak of him that is nedi of herte.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
Wise men hiden kunnyng; but the mouth of a fool is nexte to confusioun.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
The catel of a riche man is the citee of his strengthe; the drede of pore men is the nedynesse of hem.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
The werk of a iust man is to lijf; but the fruyt of a wickid man is to synne.
17 At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
The weie of lijf is to him that kepith chastising; but he that forsakith blamyngis, errith.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
False lippis hiden hatrede; he that bringith forth dispisinge is vnwijs.
19 Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Synne schal not faile in myche spekyng; but he that mesurith hise lippis, is moost prudent.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Chosun siluer is the tunge of a iust man; the herte of wickid men is for nouyt.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
The lippis of a iust man techen ful manye men; but thei that ben vnlerned, schulen die in nedinesse of herte.
22 HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
The blessing of the Lord makith riche men; and turment schal not be felowschipid to hem.
23 For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
A fool worchith wickidnesse as bi leiyyng; but `wisdom is prudence to a man.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
That that a wickid man dredith, schal come on hym; the desire of iust men schalbe youun to hem.
25 Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
As a tempeste passynge, a wickid man schal not be; but a iust man schal be as an euerlastynge foundement.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
As vynegre noieth the teeth, and smoke noieth the iyen; so a slow man noieth hem that senten hym in the weie.
27 HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
The drede of the Lord encreesith daies; and the yeeris of wickid men schulen be maad schort.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
Abiding of iust men is gladnesse; but the hope of wickid men schal perische.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
The strengthe of a symple man is the weie of the Lord; and drede to hem that worchen yuel.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
A iust man schal not be moued with outen ende; but wickid men schulen not dwelle on the erthe.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
The mouth of a iust man schal bringe forth wisdom; the tunge of schrewis schal perische.
32 Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
The lippis of a iust man biholden pleasaunt thingis; and the mouth of wickid men byholdith weiward thingis.
