Ordsprogene 10
1 Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
Mudar sin veseli oca, a lud je sin žalost majci svojoj.
2 Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
Ne koristi krivo stečeno blago, dok pravednost izbavlja od smrti.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
Ne dopušta Jahve da gladuje duša pravednika, ali odbija pohlepu opakih.
4 Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
Lijena ruka osiromašuje čovjeka, a marljiva ga obogaćuje.
5 En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
Tko sabira ljeti, razuman je sin, a tko hrče o žetvi, navlači sramotu.
6 Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Blagoslovi su nad glavom pravedniku, a usta opakih kriju nasilje.
7 Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
Pravednikov je spomen blagoslovljen, a opakom se ime proklinje.
8 Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
Tko je mudra srca, prima zapovijedi, dok brbljava luda propada.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
Tko nedužno živi, hodi bez straha, a tko ide krivim putovima, poznat će se.
10 Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
Tko žmirka okom, zadaje tugu, a tko ludo zbori, propada.
11 Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
Pravednikova su usta izvor života, a opakomu usta kriju nasilje.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Mržnja izaziva svađu, a ljubav pokriva sve pogreške.
13 Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
Na usnama razumnoga nalazi se mudrost, a batina je za leđa nerazumna čovjeka.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
Mudri kriju znanje, a luđakova su usta blizu propasti.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
Blago je bogatomu tvrdi grad, a ubogima je propast njihovo siromaštvo.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Pravednik prirađuje za život, a opaki prirađuje za grijeh.
17 At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Tko se naputka drži, na putu je života, a zabluđuje tko se na ukor ne osvrće.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
Lažljive usne kriju mržnju, a tko klevetu širi, bezuman je!
19 Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Obilje riječi ne biva bez grijeha, a tko zauzdava svoj jezik, razuman je.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Pravednikov je jezik odabrano srebro, a razum opakoga malo vrijedi.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
Pravednikove su usne hrana mnogima, a luđaci umiru s ludosti svoje.
22 HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Gospodnji blagoslov obogaćuje i ne prati ga nikakva muka.
23 For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Bezumniku je radost učiniti sramotno djelo, a razumnu čovjeku biti mudar.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Čega se opaki boji, ono će ga stići, a pravednička se želja ispunjava.
25 Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
Kad oluja prohuja, opakoga nestane, a pravednik ima temelj vječni.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
Kakav je ocat zubima i dim očima, takav je ljenivac onima koji ga šalju.
27 HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
Strah Gospodnji umnaža dane, a opakima se prekraćuju godine.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
Pravedničko je ufanje puno radosti, a opakima je nada uprazno.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
Gospodnji je put okrilje bezazlenu, a propast onima koji čine zlo.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Pravednik se neće nikad pokolebati, a opakih će nestati s lica zemlje.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Pravednikova usta rađaju mudrošću, a opak jezik čupa se s korijenom.
32 Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Pravednikove usne znaju što je milo, dok usta opakih poznaju zloću.
