Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Israil padishahi Dawutning oghli Sulaymanning pend-nesihetliri: —
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Bu pend-nesihetler sanga eqil-paraset, edep-exlaqni ögitip, séni ibretlik sözlerni chüshinidighan qilidu;
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
sanga danaliq, heqqaniyliq, pem-paraset we durusluqning yolyoruq-terbiyisini qobul qilduridu.
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Bu [pend-nesihetler] nadanlarni zérek qilip, yashlarni bilimlik we sezgür qilidu;
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
bulargha qulaq sélishi bilen danalar bilimini ashuridu, yorutulghan kishiler téximu dana meslihetke érishidu,
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
shundaqla pend-nesihetler hem temsillerning menisini, danishmenlerning hékmetliri hem tilsim sözlirini chüshinidighan qilinidu.
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
Perwerdigardin qorqush bilimning bashlinishidur; Exmeqler danaliqni we terbiyini közge ilmaydu.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
I oghlum, atangning terbiyisige qulaq sal, anangning söz-nesihetidin ayrilma;
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
chünki ular séning béshinggha taqalghan gül chembirek, boynunggha ésilghan marjan bolidu.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
I oghlum, yamanlar séni azdursa, ulargha egeshmigin.
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Eger ular: — Yür, tuzaq qurup adem öltüreyli; Yoshuruniwélip, birer bigunah kelgende urayli!
Tehtisaradek ularni yutuwéteyli, Saq bolsimu, hanggha chüshkenlerdek ularni yiqitayli; (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Ulardin xilmuxil qimmetlik mal-dunyagha ige bolup, Öylirimizni olja bilen toldurimiz.
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
Biz bilen shérik bol, Hemyanimiz bir bolsun, dése, —
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
I oghlum, ulargha yoldash bolma, Özüngni ularning izidin néri qil!
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Chünki ularning putliri rezillikke yügüridu, Qolini qan qilish üchün aldiraydu.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Herqandaq uchar qanat tuyup qalghanda tuzaq qoyush bikar awarichiliktur;
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Lékin bular del öz qénini töküsh üchün saqlaydu; Öz janlirigha zamin bolushni kütidu.
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
Nepsi yoghinap ketken herbir ademning yollirining aqiwiti mana shundaq; [Haram mal-dunya] öz igilirining jénini alidu.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
[Büyük] danaliq kochida ochuq-ashkara xitab qilmaqta, Chong meydanlarda sadasini anglatmaqta.
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
Kocha doqmushlirida ademlerni chaqirmaqta, Sheher derwazilirida sözlirini jakarlimaqta: —
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
I saddilar, qachan’ghiche mushundaq nadanliqqa bérilisiler? Mesxire qilghuchilar qachan’ghiche mesxiriliktin huzur alsun? Exmeqler qachan’ghiche bilimdin nepretlensun?!
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Tenbihlirimge qulaq sélip mangghan yolunglardin yan’ghan bolsanglar idi! Rohimni silerge töküp bérettim, Sözlirimni silerge bildürgen bolattim.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Lékin chaqirsam, anglimidinglar; Qolumni uzartsam, héchqaysinglar qarimidinglar.
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
Nesihetlirimning hemmisige perwa qilmidinglar, Tenbihimni anglashni qilche xalimidinglar.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
Shunga, béshinglargha balayi’qaza kelgende külimen, Wehime silerge yétishi bilen mesxire qilimen.
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
Halaket élip kelgen wehime üstünglerge chüshkende, Weyranchiliq silerge quyuntazdek kelgende, Siler éghir qayghugha we azabqa muptila bolghininglarda —
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
U chaghda mushu kishiler mendin ötünüp chaqiridu, Men perwa qilmaymen, Méni telmürüp izdisimu, tapalmaydu.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
Ular bilimge nepretlen’ginidin, Perwerdigardin eyminishni tallimighinidin,
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
Méning nesihitimni qilche qobul qilghusi yoqluqidin, Tenbihimgimu perwa qilmighininglardin,
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
Ular öz béshini yeydu, Öz qestliridin toluq azab tartidu;
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Chünki saddilarning yoldin chiqishi öz jénigha zamin bolidu; Exmeqler rahetlik turmushidin özlirini halak qilidu.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Lékin manga qulaq salghanlar aman-ésen yashaydu, Balayi’qazalardin, ghem-endishlerdin xaliy bolup, xatirjem turidu.
