Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
8 Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
10 Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
11 Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
15 — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
18 de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
19 Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
20 Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
21 oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
24 Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
25 men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
27 naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
28 Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
30 mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.
