Filipperne 4
1 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!
Əmdi, ǝy ⱪerindaxlirim, sɵygǝnlirim wǝ tǝlpüngǝnlirim, mening xad-huramliⱪim, mening beximning taji bolƣuqilar, Rǝbdǝ qing turunglar, i sɵygǝnlirim!
2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
Ewodiyadin ɵtünimǝn, wǝ Suntihǝdin ɵtünimǝnki, Rǝbdǝ bir oy, bir pikirdǝ bolunglar!
3 Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.
Durus, mǝn sǝndinmu tǝlǝp ⱪilimǝnki, i ⱨǝⱪiⱪiy ⱨǝmboyunturuⱪluⱪ hizmǝtdixim, bu ayallarning yardimidǝ bolƣin; mana ular mǝn wǝ Klimǝnt bilǝn billǝ, xundaⱪla namliri «ⱨayatlik dǝptiri»gǝ hatirilǝngǝn baxⱪa hizmǝtdaxlirim bilǝn billǝ hux hǝwǝr hizmitini ilgiri sürüxtǝ birgǝ kürǝx ⱪilƣan.
4 Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: Glæder eder!
Rǝbdǝ xadlininglar; mǝn yǝnǝ eytimǝnki, xadlininglar!
5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
Silǝrning mulayimliⱪinglar pütkül insanƣa ayan bolsun; Rǝb yeⱪindur!
6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
Ⱨeq ix toƣruluⱪ ǝndixǝ ⱪilmanglar; bǝlki ⱨǝrbir ixta tǝxǝkkür eytip tilikinglarni Hudaƣa dua ⱨǝm iltija arⱪiliⱪ mǝlum ⱪilinglar;
7 og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
xu qaƣda adǝmning oyliƣinidin exip qüxidiƣan, Huda igǝ bolƣan hatirjǝmlik ⱪǝlbinglarni wǝ oy-pikringlarni Mǝsiⱨ Əysada ⱪoƣdaydu.
8 I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: Lægger eder det paa Sinde!
Ahirida, ǝy ⱪerindaxlirim, nemǝ ixlar ⱨǝⱪiⱪǝt, nemǝ ixlar aliyjanab, nemǝ ixlar ⱨǝⱪⱪaniy, nemǝ ixlar pak, nemǝ ixlar hux-yeⱪimliⱪ, nemǝ ixlar xan-xɵⱨrǝtlik bolsa, ⱪisⱪisi ⱨǝrⱪandaⱪ ixlarda ǝhlaⱪ-pǝzilǝt yaki mahtaxⱪa layiⱪ tǝrǝplǝr bar bolsa, xu ixlarƣa kɵngül ⱪoyup oylininglar.
9 Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.
Mǝndin ɵgǝngǝn, ⱪobul ⱪilƣan, angliƣan wǝ mǝndǝ kɵrgǝnlǝrning ⱨǝrⱪandiⱪi bolsa, silǝr xularƣa ǝmǝl ⱪilinglar; xundaⱪ ⱪilƣanda hatirjǝmlik Igisi bolƣan Huda silǝrgǝ yar bolidu.
10 Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
Əmdi mǝn Rǝbdǝ ziyadǝ xadlandimki, silǝr ⱨazir ahirda manga bolƣan kɵyümqanliⱪinglarni ⱪaytidin kɵrsǝttinglar (bilimǝnki, manga daim kɵyünüp kǝldinglar, ǝmma pǝⱪǝtla kɵrsitix pursiti qiⱪmidi).
11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
Mǝn bu gepimni, birǝr moⱨtajliⱪtin eytiwatⱪinim yoⱪ; qünki ǝⱨwalim ⱪandaⱪla boluxidin ⱪǝt’iynǝzǝr, bariƣa ⱪanaǝt ⱪilixni ɵginiwaldim.
12 Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.
Mǝn osal ǝⱨwalda yaxaxni bilimǝn, ⱨǝm kǝngriqiliktǝ yaxaxnimu bilimǝn. Ⱨǝr ixta, ⱨǝr ǝⱨwalda, ⱨǝm toⱪluⱪta ⱨǝm aqliⱪta, ⱨǝm bayaxatqiliⱪta ⱨǝm moⱨtajliⱪta yaxaxning sirini ɵginiwaldim.
13 Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.
Manga ⱪudrǝt Bǝrgüqigǝ tayinip ⱨǝmmǝ ixni ⱪilalaydiƣan boldum.
14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
Ⱨalbuki, mening ⱪiyinqiliⱪimƣa ortaⱪ boluxunglar bilǝn yahxi ⱪildinglar.
15 Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.
Silǝrgimu mǝlumki, ǝy Filippiliⱪlar, mǝn Makedoniyǝ ɵlkisidin ayrilip qiⱪⱪinimda, hux hǝwǝrni baxⱪa yǝrlǝrgǝ yǝtküzgǝn dǝslǝptiki waⱪitlarda, silǝrdin baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ jamaǝt berix wǝ ⱪobul ⱪilix ixlirida mǝn bilǝn ⱨǝmkarlaxmiƣan.
16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig.
Qünki Tesalonika xǝⱨiridiki waⱪtimdimu eⱨtiyajim qüxkǝndǝ silǝr manga birnǝqqǝ ⱪetim yardǝm ǝwǝttinglar.
17 Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.
Mening bundaⱪ deyixim, silǝrdin birǝr sowƣatni izdǝp soriƣinim ǝmǝstur, izdiginim bolsa ⱨesawatinglarƣa [roⱨiy] mewining kɵp toplinixidin ibarǝttur.
18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
Lekin mǝndǝ ⱨǝmmǝ nǝrsǝ bar, ⱨǝtta yetip axⱪudǝk bar; silǝr ǝwǝtkǝnliringlarni Epafrodittin tapxuruwelip terǝmgǝ siƣmay ⱪaldim wǝ molqiliⱪⱪa qɵmdum. Bu ǝwǝtkininglar intayin huxbuy, Hudaƣa ⱪobul bolƣudǝk, xundaⱪla Uni hursǝn ⱪilidiƣan bir ⱪurbanliⱪtǝk idi.
19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
Wǝ mening Hudayim silǝr moⱨtaj bolƣan ⱨǝmmǝ nǝrsini Mǝsiⱨ Əysada bolƣan xan-xǝripidiki bayliⱪlarƣa asasǝn mol tǝminlǝydu.
Əmdi Hudayimiz ⱨǝm Atimizƣa ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ xan-xǝrǝp bolƣay! Amin. (aiōn g165)
21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
Mǝsiⱨ Əysada bolƣan barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndilǝrgǝ salam yǝtküzünglar. Yenimdiki ⱪerindaxlardinmu silǝrgǝ salam!
22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.
Barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndilǝrdin, bolupmu Ⱪǝysǝr [imperatorning] ordisida bolƣanlardin silǝrgǝ salam!
23 Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!
Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning meⱨir-xǝpⱪiti roⱨinglarƣa yar bolƣay!
