Filipperne 4
1 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!
Erah thoih, joon awaan loong, sen ah nga mongnook mina, ngah ih mamah ma ih jen beehaat rumha! Sen ih ngah mathan ih roonthuk hali nyia ngah sen tungthoi ih mathan ih khona lang! Arah likhiik ih sen roidong nah Teesu suh hanpi anno rongrong ih tong an.
2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
Euodia nyia Sintaichi, ngah ih set suh baat we nyu hala, set ah soonah likhiik ih Teesu mendoh esiit ang we ansih.
3 Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.
Nga joonwah an ih uh erah nuh nyi ah chosok ih weeuh; tumeah nengnyi ah nga damdi Rangte tiit baat rapne ih roong khoom nyu taha, erah dam ih Kolement nyia nga joonte wahoh loong ah nep marah men Rangte roidong leedap ni raangthiin cho loong damdoh ah.
4 Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: Glæder eder!
Sen ah Teesu damdam ih saarookwih tenroon toom ih tong an. Ngah we jenglang: tenroon ang an!
5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
Warep damdoh toongtang lam ih re an. Teesu ah echaan ih ra hala.
6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
Tumjih suh uh nak sootsaam an, erah nang ih bah jaatrep ah Rangte dowa sen ih jam han ah rangsoom lam ih suh an, sen ten nawa ih lakookmi jengkhaap ra lam ih ah.
7 og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
Eno Rangte jiin nawa semroongroong ah mina ih lajen samthunka rah ih punpiipi senthung sentak nah Jisu Kristo damdoh toomroong tong thuk han.
8 I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: Lægger eder det paa Sinde!
Hethoon doh, joon awaan loong, sen tenthun ah marah ese nyia ih eguujih rah ih meethuk an: marah amiisak tiit rah ih, lathet sokjih, epunjih ih, esaajih, jaaseejih ih nyia mih ih thangjih loong rah ih meethuk an.
9 Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.
Sen ih nga jiin nawa jengkhaap angkoja oh reeraang angkoja oh tumjaat choh an nyia nyoot han loong ah sen lakmoot lam ih pakna reeraang kah an. Eno ba semroongroong kotte wah Rangte ah seng damdam ang ha.
10 Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
Nga roidong di Teesu damdi roongtang angdi nga rapne ih roonlang sen ih rekam lidi leksiit nga kooncha saapoot ah we choh noisok anno ah. Enoothong nga kooncha ah etoohaat ettan ih taliikang—enoisok saapoot ah tachotan.
11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
Arah tiit ah ngah takah sokboi rumrang ih taliikang, tumeah ngah di tumjih jeela erah mamet maak angno tenchemjih ang ah erah ejat ehang.
12 Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.
Ngah ih jat ehang changthet doh mame tongtha theng ah nyia eje doh adoh mame tongtha theng rah ah. Ngah ih arah husah tiit ah ejat ehang, erah thoih maatok doh maanah ang abah uh, ngah ih naan et ang ramtek doh angkojao, wokphoot doh ang koja oh, hantek ang adoh uh amasah taan uh laje ang tokdoh uh.
13 Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.
Jirep saapoot doh jen naanjih chaan ah Jisu Kristo ih ngah suh koh etahang.
14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
Enoothong sen ih ngah chamchoh tokdi chosok tahe ah rapne ese ih reetan.
15 Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.
Philipi mina loong sen ih bah jat ehan ngah Mesidonia hadaang dowa Ruurang Ese tiit tumbaat suh teewadi kah dok khoomtang adi, sen Chaas luulu juuba angta ngah chosokte ah; sen luulu ih ba roongjat tahe nga thaapnya nyia ngah thaang dakchoh rah ah.
16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig.
Ngah Thesolonika hadaang ni ang tokdi uh sen ih helek helek ih ngah suh hukkhaak kamaat kaat tahan.
17 Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.
Sen ih lakchoh ih kotahe ah chothaang angno taliikang; erah nang ih bah sen lakkot thaang dakchoh ean rah chotup suh ramlang.
18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
Sen ih ngah suh lakchoh ih chokoh tahe rah arah loong ah—eno erah loong ah laanlang ruh ehan angta! Amadi ngadi jirep eje, sen ih lakchoh ih kottahe loong ah Epaphroditus ih echoh kokaat ih tahang. Eno erah lakchoh ah Rangte suh tummangmang ang arah khosa lakkot likhiik, erah lakchoh kottahe asuh Rangte ih tenroon lam ih thang eha.
19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
Eno nga Rangte ih heh nyamka loong mong dowa rah ih, sen suh Jisu Kristo mendoh tumjih suh nook an erah ban kohan.
Seng loong Wah Rangte men ah roitang raang ih phaakjaaja toom ang ah! Amen. (aiōn g165)
21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
Rangte mina loong esiit esiit suh Jisu Kristo mendi jengkhaapse raahang. Nga dam dowa hanpiite loong ih nep sen suh jengkhaapse maat halan.
22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.
Aa nawa Rangte mina loong ih, ehanthoon ah Luungwanglong Kesar nok dowa loong ah ih jengkhaapse maat halan.
23 Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!
Seng Teesu Jisu Kristo minchan ah sen loong damdam toom ang ha.
