Filipperne 4
1 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!
Ie amy zay, ry longo-sarotse tamaekoo! ty haehako naho sabakan-drengeko, mijohaña amy Talè, ry rañeko.
2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
Mihalaly amy Eodiae iraho naho mihalaly amy Sintikee t’ie hiharo-rehake amy Talè.
3 Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.
Eka, ry longo-sarotse, ehe imbao i nindre nifanehake amako amy talili-soay rey, naho i Klementa, naho o mpitrao-toroñe amako ila’eo, ie fa misokitse am-boken-kaveloñe ao o tahina’eo.
4 Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: Glæder eder!
Mirebeha nainai’e amy Talè. Indraeko ty hoe: mañonjona kobaiñe!
5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
Ee te ho rendre’ ze kila ondaty ty hatsò-tro’areo. Fa marine t’i Talè.
6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
Ko emberen’ inoñ’ inoñe fe amy ze he’e, am-pilolofañe naho halaly mitraofa fañandriañañe, le ampahafohino an’ Andrianañahare o fisalalà’ areoo,
7 og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
le ty fañanintsin’ Añahare milikoatse ze hene fohiñe abey ro hañambeñe o arofo naho fitsakorea’ areoo am’ Iesoà Norizañey.
8 I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: Lægger eder det paa Sinde!
Honka’e ry longo, ze atao hatò, ze hene havañonañe, ze mahity, ze hiringiri’e, ze fanjàka, vaho ze soa talily; naho eo ty talango’e, naho eo ty mañeva renge—imoneño.
9 Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.
Le anò o nirendreke naho rinambe naho jinanjy vaho nioni’ areo amakoo, aa lonike te ho ama’ areo t’i Andrianañaharen-kanintsiñe.
10 Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
Akore ty firebehako amy Talè kanao nivaòeñe indraike ty fiatraha’ areo ahy henaneo, toe fa ela, ie ho nanoe’ areo avao, fe tsy nahatafetetse heike.
11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
Tsy te mipay t’ie nitaroñeñe, fe nioke tsy hieren-draho ndra inoñe ty mizo;
12 Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.
Mahazats’ ahy te poie’e, haiko t’ie anjañe. Aa ndra aia’ aia, naho aman’ inoñ’ inoñe le fa niòke, ke te vontsy he saliko, ke mpañarivo he rarake,
13 Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.
ho tafetereko ze he’e añamy Mpampaozatse ahikoy.
14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
Fe, soa i nanoe’ areoy, t’ie nitraoke amy faloviloviakoy,
15 Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.
le fohi’ areo ka, ry nte-Filipio, t’ie niakatse i Makedonia añe naho namototse nitaroñe i talili-soaiy, le tsy eo ty Fivory namahañ’ ahy ndra an-tolotse ndra rambe, naho tsy inahareo avao.
16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig.
Eka ie te Tesalonika añe, tsy indraike avao ty nañitrifa’ areo o nipaiakoo.
17 Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.
Tsy t’ie mipay falalàñe, fa i vokatse haroroñe amy rake’ areoiy.
18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
Le hene rinambeko ami’ty hapea’e, toe nahaeneñe vaho nahaàtseke, toe rinambeko amy Epafrodito o nahitri’ areoo; hañitse marifondrifoñe, soroñe mañeva naho sitran’ Añahare.
19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
Aa le hatsafen’ Añahareko ama’areo abey ze hene ipaiañe amy vara’e lifots’ engeñe am’ Iesoà Norizañeiy.
Aa ie henaneo, aman’ Añahare Raentika ty engeñe nainai’e donia, Amena. (aiōn g165)
21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
Añontaneo ze hene noro’e am’ Iesoà Norizañey. Mañontane anahareo o rolongo amako atoio.
22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.
Salamae’ o noro’e iabio, àntsake o añ’anjomba’ i Kaisarao.
23 Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!
Ho ami’ty arofo’ areo abey ty hasoa’ Iesoà Talè Norizañey.
