< Filipperne 4 >
1 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!
Hagi nenfugata nensarogta, nagra navesi neramante'na tamage'naku nehumotma, tamagra nagri musezane, eri'zama eri'noazamofo nena'a mani'naze. E'ina hu'negu arone'nimota tamage hutma Ramofonte tamagra mani hanavetita maniho.
2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
Nagra tanasmuanki, Yuodia'ene Sintikigata'a Ramofo suza mani'naku mago tanarimpa hutna mani'o.
3 Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.
Nagra kantahinegoe, magoka eri'za e'nerumoka, ama a'trena zanaza huo, zanagra hanavetine nagrane megi'a vahera Knare Musenkea zamasmi'none. Ana nehuke zanagra Klemeni ene mago'a eri'za vahe'enena, zamagia asimu eri avontafepi krente'ne.
4 Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: Glæder eder!
Hakare zupa Ramofonkura muse hiho, ete mago ene neramasmue, muse hiho!
5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
Tamagra atrenke'za knare agazone tamavu'tmavara vahe'mo'za keho, Ramo esia kna tva'o nehie.
6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
Mago'a zankura tamagesa ontahitma, hakare zankura nunamu nehutma, upama hu'nesaza zanku Anumzamofo nesamitma, hakare zama huramante'nea zankura, Anumzamofona muse hunteho.
7 og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
Anumzamofo rimpa frumo'a, agtere'neankitma vahe'mota antahita keta osuga hu'nonankino, tamagu'ane, antahintahi tamia Krais Jisasi kva huramantegahie.
8 I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: Lægger eder det paa Sinde!
Hagi vagare nanekea nafuhetane nasarhetma maka knafina tamavutamavama hanazana, na'amo tamage zana me'ne, na'ante vahe'mo'a antahi nemie, na'amo fatgoa hu'ne, na'amo avu sese hu'ne, na'amo vahe'mofona asane hugahie. Na'amo agi'a erisaga hugahie. So'e zantfama me'neniane, husga hunte'zama me'nesiana, anazante antahintahi nehutma hampona hutma maniho.
9 Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.
Nagrama nehugetma rempi nehutma e'neritma, nentahitma ke'naza avu'avaza nehinkeno, rimpa fru Anumzamo'a tamagrane manigahie.
10 Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
Tamagrama nagriku'ma maka zupa tamagesa mago'ene antahi nenamiza zankura, nagra tusiza hu'na Ramofona muse hunentoe. Hianagi atupa knafina tamagrama nazahu kankamuna omane'ne.
11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
Mago'a zanku atupama nehu'na ama kea nosue, nagra antahi'noe, mago'a zana rama'a antesuo, osi'a ante'nesuana, musenke hugahue.
12 Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.
Nagra maka zanku atupa'ma huanknafine, mika'zama meknafinena, nagra hakare oku'a me'nea kankmuna rempi nehue. Namu hanio, nagatesio, rama'a antesuo ontesuana akohena fru hu'na manigahue.
13 Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.
Kraisi'a hanavea nenamigena, Agri hanavefi maka'zana amne hugahue.
14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
Hu'neanagi nagri knazampina tragotetma, knare hutma tamagra naza hu'naze.
15 Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.
Tamagra Filipai kumate vahe'motma antahi'naze, Knare Musenkema pusante Masedonia atrete'na huama'ma hu'noana, mago mono nomo'e huno nagranena eme tragoteno, zagonazana eme onamizagena e'orinoe. Hagi tamagrake nami'naze.
16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig.
Tesalonaika mani'nogetma anahukna hutma mago'a zupa muse'zana atupamahure nami'naze.
17 Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.
Ama kema nehuana mago museza namihogu meme huna tamantahinogoe, hagi veva'ma hu'nare, Anumzamoma henka mizama tamamisigu nehue.
18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
Na'ankure rama'aza nagrira namizageno avite'ne, atupa'ma hu'noa zama'a mika eri'noe. Na'ankure Epafrotitusi musezama antageno erino e'nefina mananentake zama, Kresramana vu ofagna nehigeno, Anumzamo'a muse huno e'inahu musezana e'nerie.
19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
Nagri Anumzamo, hakare atupa'ma hanaza zana tamigahie. Agri'a hanave'amo avite'negeno Krais Jisasimpi runtanino tamigahie.
20 Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen. (aiōn )
Menina tagri Anumzana tafati'mofo ra agia ami vava hanune. Tamage. (aiōn )
21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
Hagi Krais Jisasi naga'mota musenke huneramantoe. Nafuhe'zane, nagrane magopi nemanizamo'za musenke hurmantaze.
22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.
Maka Anumzamofo naga'mo'za musenke hurmantaze. Sisa nompi nemanizamo'za musenke hurmantaze.
23 Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!
Ranti Jisas Kraisi asunku'zamo magoke magokemotma tamagrane mesnie.