Filipperne 2

1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

Ako ima dakle koje pouèenje u Hristu, ili ako ima koja utjeha ljubavi, ako ima koja zajednica duha, ako ima koje srce žalostivo i milost,

2 Da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

Ispunite moju radost, da jedno mislite, jednu ljubav imate, jedinodušni i jedinomisleni:

3 intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

Ništa ne èinite uz prkos ili za praznu slavu; nego poniznošæu èinite jedan drugoga veæeg od sebe.

4 og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

Ne gledajte svaki za svoje, nego i za drugijeh.

5 Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,

Jer ovo da se misli meðu vama što je i u Hristu Isusu,

6 han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

Koji, ako je i bio u oblièju Božijemu, nije se otimao da se isporedi s Bogom;

7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;

Nego je ponizio sam sebe uzevši oblièje sluge, postavši kao i drugi ljudi i na oèi naðe se kao èovjek,

8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

Ponizio sam sebe postavši poslušan do same smrti, a smrti krstove.

9 Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

Zato i Bog njega povisi, i darova mu ime koje je veæe od svakoga imena.

10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,

Da se u ime Isusovo pokloni svako koljeno onijeh koji su na nebu i na zemlji i pod zemljom;

11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

I svaki jezik da prizna da je Gospod Isus Hristos na slavu Boga oca.

12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

Tako, ljubazni moji, kao što me svagda slušaste, ne samo kad sam kod vas, nego i sad mnogo veæma kad nijesam kod vas, gradite spasenije svoje sa strahom i drktanjem.

13 thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.

Jer je Bog što èini u vama da hoæete i uèinite kao što mu je ugodno.

14 Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Sve èinite bez vike i premišljanja,

15 for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

Da budete pravi i cijeli, djeca Božija bez mane usred roda nevaljaloga i pokvarenoga, u kojemu svijetlite kao vidjela na svijetu,

16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

Pridržavajuæi rijeè života, na moju hvalu za dan Hristov, da mi ne bude uzalud trèanje i trud.

17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.

No ako i žrtvovan budem na žrtvu i službu vjere vaše, radujem se, i radujem se s vama svima.

18 Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!

Tako i vi radujte se i budite sa mnom radosni.

19 Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder.

A nadam se u Gospoda Isusa da æu skoro poslati k vama Timotija, da se i ja razveselim razabravši kako ste vi.

20 Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder;

Jer nijednoga nemam jednake misli sa sobom koji se upravo brine za vas.

21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.

Jer svi traže što je njihovo, a ne što je Hrista Isusa.

22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.

A njegovo poštenje poznajete, jer kao dijete ocu sa mnom je poslužio u jevanðelju.

23 Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag.

Njega dakle nadam se da æu poslati odmah kako razberem šta je za mene.

24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.

A nadam se u Gospoda da æu i sam skoro doæi k vama.

25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,

Ali naðoh za potrebno da pošljem k vama brata Epafrodita, svojega pomagaèa i drugara u vojevanju, a vašega poslanika i slugu moje potrebe;

26 efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.

Jer željaše od srca vas sve da vidi, i žaljaše što ste èuli da je bolovao.

27 Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.

Jer bješe bolestan do smrti; no Bog pomilova ga, ne samo njega, nego i mene, da mi ne doðe žalost na žalost.

28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri.

Zato ga poslah skorije, da se obradujete kad ga opet vidite, i meni da olakša malo.

29 Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære;

Primite ga dakle u Gospodu sa svakom radosti, i takove poštujte;

30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

Jer za djelo Hristovo doðe do same smrti, ne marivši za svoj život da naknadi u službi mojoj što vas nemam.