Filipperne 2

1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

Er det då nokor trøyst i Kristus, er det nokor hugsvaling i kjærleik, er det noko samfund i Anden, er det nokor medkjensla og miskunn:

2 Da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

so gjer mi gleda fullkomi, so de hev same hug, med di de hev same kjærleiken og samlyndte hev den eine hugen,

3 intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

ikkje gjer noko av stridssykja eller lyst til tom æra, men i audmykt vyrder kvarandre høgre enn dykk sjølve.

4 og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

Sjå ikkje kvar på sin eigen bate, men kvar på baten til dei andre og!

5 Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,

Lat dette huglaget vera i dykk, som og var i Kristus Jesus,

6 han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

han som, då han var i Guds skapnad, ikkje heldt det for eit ran å vera Gud lik,

7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;

men gav sjølv avkall på det og tok ein tenars skapnad på seg, med di han kom i likning med menneskje, og då han i åtferd var funnen som eit menneskje,

8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

nedra han seg sjølv, so han vart lydug alt til dauden, ja til dauden på krossen.

9 Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

Difor hev og Gud storleg upphøgt honom og gjeve honom det namn som er yver kvart eit namn,

10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,

so i Jesu namn skal kvart kne bøygja seg, deira som er i himmelen og på jordi og under jordi,

11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

og kvar tunga skal sanna at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders æra.

12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

Difor, mine kjære, liksom de alltid hev vore lyduge, so arbeid, ikkje berre som i mitt nærvære, men no endå meir i mitt fråvære, på dykkar frelse med age og otte!

13 thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.

For Gud er den som verkar i dykk både å vilja og verka for sin gode vilje.

14 Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Gjer alt utan murring og tvilsmål,

15 for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

so de kann vera lastelause og reine, Guds ulastande born midt i ei ukyndt og rangsnudd ætt, der de syner dykk som ljos i verdi,

16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

med di de held fram livsens ord, meg til ros på Kristi dag, at eg ikkje hev laupe til unyttes eller arbeidt til unyttes.

17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.

Men um eg og vert ofra, medan eg gjer altartenesta og ber dykkar tru fram til offer, so gled eg meg og gled meg saman med dykk alle.

18 Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!

Gled og de dykk like eins, og gled dykk saman med meg!

19 Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder.

Eg hev den voni i Herren Jesus, at eg snart kann senda Timoteus til dykk, so eg og kann verta glad i hug, når eg fær vita korleis det er med dykk.

20 Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder;

For eg hev ingen med slikt eit lynde, som so ærleg kann hava umsut for dykk.

21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.

For dei søkjer alle sitt eige, ikkje det som høyrer Jesus Kristus til;

22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.

men hans prøvde truskap kjenner de, at liksom ein son tenar far sin, so hev han tent med meg for evangeliet.

23 Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag.

Honom vonar eg då å kunna senda straks når eg ser utgangen på saki mi.

24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.

Men eg hev den tillit i Herren at eg og sjølv skal koma snart.

25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,

Eg fann det naudsynleg å senda til dykk Epafroditus, min bror og medarbeidar og medstridsmann og dykkar sendemann og tenar til hjelp for mi trong,

26 efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.

av di han lengta etter dykk alle, og var ottefull for di de hadde høyrt at han var sjuk.

27 Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.

For han var verkeleg sjuk og dauden nær; men Gud gjorde miskunn mot honom, ja, ikkje berre mot honom, men mot meg og, so eg ikkje skulde hava sorg på sorg.

28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri.

Difor sender eg honom so mykje snarare, at de kann gleda dykk ved å sjå honom att, og eg vera meir sutlaus.

29 Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære;

Tak då imot han i Herren med all gleda, og haldt slike i æra!

30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

For for Kristi gjerning skuld kom han dauden nær, då han ikkje vyrde sitt liv, so han kunde bøta på saknaden av dykk ved tenesta mot meg.