Filipperne 2
1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
Sen roidong ah Kristo damdi ang thoih rongtangtang ang thuk halan, nyia heh minchan ih sen ah kooncha halan. Sen Esa Chiiala damdi roomtong lan, nyia sen jiinni minchan nyi tenthet ah esiit esiit suh eje.
2 Da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
Sen suh ngah ih baat rumhala, sen loong ah tenthun esiit, mongnook esiit, thung atak nyia chiiala lam nah esiit ang anno ngah ah roonthuk he.
3 intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
Tumjih uh nyamnyook tenthun nawa ih nak re an adoleh lalangka lam ih nak ngaampo an, erah nang ih bah esiit esiit damdoh toongtang lam ih tong an, saarookwih senteewah nang ih wahoh ah ese ih samthun an.
4 og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.
Nyia wahoh ih tumjih thunha erah roong samthun suh thun an sen teeteewah tenthun nah laklak lah angthang ih ah.
5 Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,
Senthung sentak ah Jisu Kristo thung atak angta likhiik angtheng:
6 han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
Heh di saarookwih Rangte dang ajang ah jeeta, enoothong heh ih mamah ih bah uh Rangte thanthan ih hoon suh tathuntakta.
7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;
Erah nang ih, heh teeteewah thung nawa ih heh di tumjih jeeta loong ah thiinhaat ano, laksuh angjih dang ajang ah kapta. Heh ah mina likhiik ih dong hoonta nyia mina jih ajaat likhiik ih dong taha.
8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
Heh ah toongtang angta erah dam ih Rangte jeng chaatchaat lam ih heh roidong ah thoonta— bangphak ni laan tek ruh ah.
9 Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
Erah thoih Rangte ih heh ah echoong thoon rangkothung ni saatsiit wanta eno heh men ah o men nang ih uh elongthoon et men kota.
10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
Erah tungthoih, Jisu men ah soomtu suh jaatrep rangmong nawa, hatoh nawa, nyia mongrep hakhu nawa loong ah neng lakuh doh tong rum ah,
11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
eno loongtang ih saasa lam ih Jisu Kristo ah seng Teesu ih tumbaat rum ah, Rangte hewah men ah raksiit suh ah.
12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
Erah thoih, nga joonte loong, ngah sen damdi ang tokdi saarookwih sen ah nga jeng chaatchaat kah etan, eno amadi ngah haloot ni anglang tok adoh tang ehan ih nga jeng ah thaangchaat an, erah sen raangtaan suh maaklong doh chap ah. Sen khopiiroidong ah chosuh bah emocho damdoh pakna ruh ih kah an,
13 thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.
tumeah Rangte ih sen loong ah heh mootkaat nah jen reethuk suh nyia heh jeng chaatchaat jen ang thuk suh saarookwih sen roidong ni ban moruh ehala.
14 Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
Jaatrep ah changrook waangti nyia jengdaan muh ih re an,
15 for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
arah mongrep adi bah ethih reeraang pakna nyia rangdah mina loong meela, eno sen ah erah mina loong damdoh toongtang nyia saachamcham ih tongsong an Rangte suh asah mi jen angsuh ah. Sen loong ah neng dung nah rangkhothung echoong ni reksih phaakla likhiik jaatjaat ih phaak theng,
16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
tumeah sen ih neng suh khothing roidong tiit ah baat han. Sen loong ah emamah ih re anbah Kristo Rangwuung sa doh ngah sen suh rapne ih khuungpook roonsoonjih ang ah, tumeah erah sa doh bah ngah reeraang pakna tang loong ah thaangmuh ni taboh angka ih jat ang.
17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
Sen tuungmaang nyia sen mootkaat ah Rangte suh khojoop siik hoon arah likhiik. Eno nga sih ah erah khojoop siik hoon adoh jan adoh botseh ngah sen suh tenroon ang ang.
18 Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!
Emamah, sen uh tenroon angjih eno nga damdoh tenroon ih roong tongtha han.
19 Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder.
Teesu thungpun abah, ngah ih sen jiinnah Timothi ah elaang ih daapkaat suh ejen thun et ang, eno ba sen ruurang ah chaat angno nga tenthun ah rongkopkop ang ah.
20 Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder;
Nga tenthun jun ih roong samthunte nyia sen loong amiimi ih koonchaate warah heh luulu ju angkah.
21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
Mirep ih Jisu ah lasamthun thang ih, neng di marah seela erah ba samthun rumha.
22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.
Sen ih jat ehan Timothi heteewah ah tumjaat mina ah ih noisok hali rah ah, hewah damdi heh sah roong mola likhiik ih, heh ah nga damdam ruurangese tiit roong tumbaat taha.
23 Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag.
Erah thoih, ngah tumjih angte erah jat ang no ba Timothi ah sen jiinnah elaang ih daapkaat suh ban samthun hang.
24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.
Erah dam ih ngah ih Teesu suh kamkam ih samthun hang, nga teewah ah elaang ih sen jiinnah ejen chomoi ih raahang.
25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
Ngah ih thun etang Epaphroditus, nga damdi Rangte tiit roong tumbaatte wah, toongtang sipaahi tiitbaatte pangte nyia sen ih ngah chosok suh sen kaamwah ih daapjah tahan ah sen jiinnah ngaak daapjih jaatjaat eah.
26 efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
Heh ih sen chosok suh rapne ih mongsaam la nyia thungjoongla, tumeah sen ih heh ah esat ela ih japchaat etan.
27 Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.
Elang eah heh ah rapne ih satta, etek nep taat eta, enoothong Rangte ih tenthet ano ngaak deesiitta, heh laklak lah angthang ih ngah nep tenthet tahang, sootsaam khodoh sootsaam phoboot ang ah eah.
28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri.
Erah thoih sen jiinnah daapkaat suh ngah ih ehan ih samthun hang, eno ba sen ih heh ah japtup ano ehan ih roon an, eno nga sootsaam anep mat eah.
29 Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære;
Eno bah, sen ih heh ah tenroon lam ih Teesu mendoh sen phono likhiik ih ban noppoon an. Eno heh soongraang han likhiik mih uh emamah ih soongraang an,
30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.
tumeah heh ih heh roidong ah Kristo tiit thoi etek nep taat ih arah ih kota, ngah chosok suh nep marah sen ih botseh lajen chosok tahe rah suh ah.
