Obadias 1

1 Obadias's Syn. Saa siger den Herre HERREN til Edom: Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs jer til Kamp imod det!

Syni hans Obadja. So segjer Herren, Herren til Edom: Fretnad hev me fengje frå Herren, og bod er bore ut millom folki: «Kom! Lat oss fara til strid imot det!»

2 Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, saare foragtet er du.

Ja, liten gjer eg deg millom folki, og ovleg vanvyrd vert du.

3 Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippekløft, som troner i det høje og siger i Hjertet: »Hvo kan styrte mig til Jorden?«

Ditt hjartans ovmod hev dåra deg, du som i bergrivor byggjar, og bur i den høge heimen og segjer i ditt hjarta: «Kven kastar meg ned?»

4 Bygger du end højt som Ørnen, er end din Rede blandt Stjerner, jeg styrter dig ned derfra, saa lyder det fra HERREN.

Um du enn byggjer høgt som ørnen, og reiret ditt ligg millom stjernorne, eg kastar deg ned derifrå, segjer Herren.

5 Du skulde vel ikke have Tyve til Gæster, natlige Voldsmænd? Hvor er du lagt øde; de stjæler jo alt, hvad de lyster! Du skulde vel ikke have Høstmænd i Vingaarden? Efterslæt levner de ikke!

Um tjuvar kom til deg eller ransmenn um natti - kor du vert reint til inkjes! - Vilde dei’kje stela det dei trong? Og kom dei og hausta ditt vinberg, vilde dei’kje leiva etter seg?

6 Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet!

Å, kor dei ransakar Esau, kor dei granskar hans skattar!

7 Alle dine Forbundsfæller jog dig lige til Grænsen, dine gode Venner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skræmme dig lagde de Fælder under din Fod.

Radt til landskilet driv dei deg alle dine sambandsbrøder; dei svik deg og vinn på deg dine gode vener. I staden for brød legg dei snara for deg som ikkje hev vit.

8 Visselig vil jeg paa hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydde de vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge.

Skal eg ikkje den dagen, segjer Herren, øyda ut dei vise or Edom, og vitet or Esaufjelli?

9 Da skal dine Helte lammes af Rædsel, o Teman, og hver en Mand ryddes ud af Esaus Bjerge.

Dei fæler kjemporne, Teman, so kvar mann or Esaufjelli vert utrudd og drepen.

10 For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam; udryddes skal du for evigt,

For vald imot Jakob, bror din, skal du sveipast i skjemsla, ja, øydast til æveleg tid.

11 fordi du saa til, da fremmede raned hans Gods og Udlændinge kom i hans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem.

Den dagen du stod der og såg på, då framande rana hans eiga, og utlendingar kom i hans port og kasta lut um Jerusalem, då var du og som ein av dei.

12 At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og glæde dig over Judæerne paa Undergangens Dag! At opspærre Munden paa Trængselens Dag,

Sjå ikkje med hugnad på bror din’s dag, på hans motgangsdag, og gled deg ei yver Juda-borni, på øydingsdagen, og bruk ikkje bause ord på trengsledagen!

13 komme i mit Folks Port paa Ulykkens Dag, være med til at nyde dets Kval paa Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods paa Ulykkens Dag!

Drag ikkje inn igjenom mitt folks port på uferdsdagen! Sjå ikkje du og med lyst på hans naud på uferdsdagen! Rett ikkje handi etter hans eiga på uferdsdagen!

14 At staa ved Dalenes Munding og dræbe de undslupne, prisgive dem, som slap bort, paa Trængselens Dag!

Og ikkje du stande ved vegemot til å rydja ut deim som rømar! Og fli ikkje ut deim som bergar seg på trengsledagen!

15 Thi nær er HERRENS Dag over alle Folkene; som du har gjort, skal der gøres med dig, Gengæld kommer over dit Hoved.

For Herrens dag er nær yver alle folki. Som du hev gjort, skal det gjerast med deg, di åtferd kjem att yver hovudet ditt.

16 Thi som I drak paa mit hellige Bjerg, skal alle Folkene drikke uden Ophør; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig havde været til.

Som de hev drukke på mitt heilage fjell, skal alle folki drikka stødt, ja, drikka og slurpa og verta som aldri dei vore til.

17 Men paa Zions Bjerg skal der være Frelse, og det skal være en Helligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje.

Men på Sionsfjellet skal det vera ein flokk av frelste, og det skal vera ein heilagdom, og Jakobs hus skal få att si odelseiga.

18 Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus skal blive Straa, og de skal sætte Ild derpaa og fortære det, og ingen af Esaus Hus skal undslippe, saa sandt HERREN har talet.

Og Jakobs hus vert eld og Josefs hus ein loge, og Esaus hus vert til halm og eld set dei på det og øyder det ut, og ingen vert att av Esaus hus, for Herren hev tala.

19 De skal tage Sydlandet i Eje sammen med Esaus Bjerge og Lavlandet sammen med Filisterne; de skal tage Efraims Mark i Eje sammen med Samarias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead.

Og Sudlands-folket skal taka Esaufjellet og Låglands-folket filistarane, dei skal taka Efraims-bygdi og Samaria-bygdi, og Benjamin skal taka Gilead.

20 Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anæernes Land i Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje.

Og dei burtførte av denne fylking av Israels-borni skal taka det som finst av kananitar alt til Sarefat, og dei burtførde frå Jerusalem som er i Sefarad, skal taka Sudlands-byarne i eiga.

21 Da drager Redningsmænd fra Zions Bjerg op for at holde Dom over Esaus Bjerge. Og saa skal Riget være HERRENS.

Og frelsarar skal draga upp på Sionsfjellet og døma Esaufjellet, og kongsveldet skal høyra Herren til.