< 4 Mosebog 9 >

1 HERREN talede saaledes til Moses i Sinaj Ørken i den første Maaned af det andet Aar efter deres Udvandring fra Ægypten:
Izip ram hoi a tâco hoi a kum pahni, thapa yung pasuek navah, BAWIPA ni Sinai ram kahrawngum vah, Mosi hah a pato teh,
2 Israeliterne skal fejre Paasken til den fastsatte Tid,
Isarel catounnaw ni ceitakhai pawi hah ama tueng dawk a sak awh naseh.
3 paa den fjortende Dag i denne Maaned ved Aftenstid skal I fejre den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den!
Atueng teh atu e thapa hnin hrahlaipali tangmin lah na sak awh han. Ama e phunglam patetlah na hno awh han telah atipouh.
4 Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Paasken;
Hahoi teh, Mosi ni Isarelnaw hah ceitakhai pawi hno hanlah a dei pouh.
5 og de fejrede Paasken i Sinaj Ørken den fjortende Dag i den første Maaned ved Aftenstid; nøjagtigt som HERREN havde paalagt Moses, saaledes gjorde Israeliterne.
Sinai kahrawngum vah thapa ayung pasuek hnin hrahlaipali tangmin lah ceitakhai pawi a sak awh. BAWIPA ni Mosi koe kâlawk a poe e patetlah Isarelnaw ni a sak awh.
6 Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre Paaske den Dag. Disse Mænd traadte nu den Dag frem for Moses og Aron
Hahoi tami bangpatet ni tami ro kecu dawk kathoung hoeh lah awm pawiteh, hot hnin vah ceitakhai pawi dawk bawk thai hoeh. Hot hnin vah Mosi hoi Aron hmalah a cei teh,
7 og sagde til ham: »Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal det da være os forment at frembære HERRENS Offergave til den fastsatte Tid sammen med de andre Israeliter?«
ahnimouh ni ama koe tami ro kecu dawk kathoung hoeh toe. Bangkongmaw Isarelnaw koevah, ama tue vah, BAWIPA koe thuengnae dawk na bawk sak hoeh telah ati awh.
8 Moses svarede dem: »Vent, til jeg faar at høre, hvad HERREN paabyder angaaende eder!«
Mosi ni duem awm awh ei, nangmouh kong dawk BAWIPA ni bangtelamaw kâ na poe tie hah ka ring ei vai telah atipouh.
9 Da talede HERREN til Moses og sagde:
BAWIPA ni Mosi hah a pato teh,
10 Tal til Israeliterne og sig: Naar nogen af eder eller eders Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude paa en lang Rejse, skal han alligevel holde Paaske for HERREN;
Isarel catounnaw koehoi nangmouh thung hoi thoseh, na catounnaw thung hoi thoseh, tami ro kecu dawk kathounghoehnaw thoseh, lamhla vah kahlawng kacetnaw thoseh, na awm payon pawiteh, BAWIPA hanlah ceitakhai pawi hah a hno thai awh.
11 den fjortende Dag i den anden Maaned ved Aftenstid skal de holde den; med usyret Brød og bitre Urter skal de spise Paaskelammet.
Thapa yung pahni hnin hrahlaipali hnin tangmin lah a hno thai awh han. Tonphuenhoehe vaiyei hah kakhat e a hna hoi a ca awh han.
12 De maa intet levne deraf til næste Morgen, og de maa ikke sønderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Paasken i Overensstemmelse med alle de Anordninger, som gælder for den.
Tangtho hanlah bangcahai na tat awh mahoeh. A hru na khoe mahoeh. Ceitakhai pawi saknae lah a pouk e naw pueng a sak awh han.
13 Men den, som undlader at fejre Paasken, skønt han er ren og ikke paa Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi han ikke har frembaaret HERRENS Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undgælde for sin Synd.
Hahoi, a thoung ngoun ei, kahlawng hai cet hoeh ei, ceitakhai pawi dawk bawk hoehpawiteh, a miphun koehoi takhoe e lah ao han. Bangkongtetpawiteh, ama tueng dawkvah, BAWIPA koe thuengnae a sak hoeh dawkvah, ama koe yon a kamtue han.
14 Og naar en fremmed, der bor hos eder, vil holde Paaske for HERREN, skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som gælder for Paasken. En og samme Lov skal gælde for eder, for den fremmede og for den indfødte.
Hahoi, nangmouh koe kaawm e imyin ni BAWIPA hane ceitakhai pawi dawk bawk han ngai pawiteh, ceitakhai pawi dawk pouk e hoi kâlawk patetlah a sak van han. Ram thung e tami hoi imyin naw hanelah kâvancalah phunglam na tawn awh han, telah dei pouh atipouh.
15 Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen.
Hot patetlah lukkareiim kangdue sak navah, lukkareiim, lawkpanuesaknae rim hah tâmai, hmai patetlah ka kamnuek e hah lukkareiim lathueng tangmin lahoi amom totouh ao.
16 Saaledes var det til Stadighed: Om Dagen dækkede Skyen den, om Natten Ildskæret.
Hot patetlah tâmai ni pou a ramuk teh tangmin teh hmai patetlah pou a kamnue.
17 Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israeliterne op, og der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr.
Lukkareiim dawk e tâmai a kampuen toteh, Isarel catounnaw a cei awh han. Hahoi tâmai a kangdue tangkuem vah, Isarel catounnaw ni rim a sak awh han.
18 Paa HERRENS Bud brød Israeliterne op, og paa HERRENS Bud gik de i Lejr, og saa længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr;
BAWIPA kâpoe e patetlah Isarelnaw hah a cei awh vaiteh, BAWIPA kâpoe e lahoi a roe awh han. Lukkareiim dawk tâmai a kangdue yunglam teh, rim thung vah pou ao awh.
19 naar Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israeliterne sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og brød ikke op.
Lukkareiim dawk tâmai kasawlah kaawm nakunghai, Isarelnaw ni BAWIPA e kâ a ngai awh dawkvah, cet laipalah ao awh.
20 Det hændte, at Skyen kun blev nogle faa Dage over Boligen; da gik de i Lejr paa HERRENS Bud og brød op paa HERRENS Bud.
Hahoi teh hettelah doeh. Tâmai teh lukkareiim dawkvah, dongdeng ao navah, BAWIPA kâpoe e patetlah roenae rim dawk pou ao awh han. Hahoi BAWIPA kâpoe e patetlah a cei awh han.
21 Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; naar Skyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev der en Dag og en Nat; naar Skyen da løftede sig, brød de op.
Hahoi teh hettelah doeh. Tâmai teh tangmin lahoi amom totouh dueng doeh ao teh, amom lah tâmai a kampuen toteh, a cei awh han. Kanîthun hai thoseh, amom hai thoseh, tâmai a kampuen boum teh a cei awh han.
22 Eller den blev der et Par Dage eller en Maaned eller længere endnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; saa blev Israeliterne liggende i Lejr og brød ikke op, men naar den løftede sig, brød de op.
Lukkareiim dawk tâmai ni hnin hni touh thoseh, thapa yung touh thoseh, kum touh thoseh koe awm pawiteh, Isarelnaw ni hote hmuen cettakhai laipalah, rim thung roup ao awh. Hatei, a lathueng lah a kâtawm toteh a cei awh.
23 Paa HERRENS Bud gik de i Lejr, og paa HERRENS Bud brød de op; de rettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efter HERRENS Bud ved Moses.
BAWIPA kâpoelawk patetlah a roe awh teh, BAWIPA kâpoelawk patetlah a cei awh. Mosi hno lahoi BAWIPA kâpoe patetlah ao awh.

< 4 Mosebog 9 >