4 Mosebog 5
1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
BOEIPA loh Moses te a voek tih,
2 Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren, alle, der lider af Flaad, og alle, der er blevet urene ved Lig;
“Israel ca te uen lamtah aka pahuk boeih neh aka hnai boeih khaw, hinglu aka rhalawt boeih te rhaehhmuen lamloh tueih uh.
3 baade Mænd og Kvinder skal I fjerne og føre uden for Lejren, for at de ikke skal gøre deres Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandt dem.
Tongpa lamloh huta hil rhaehhmuen kah vongvoel la tueih. Amih khui ah ka om te amih na tueih uh daengah ni a rhaehhmuen a poeih uh pawt eh?,” a ti nah.
4 Det gjorde Israeliterne saa; de førte dem uden for Lejren, saaledes som HERREN havde paalagt Moses.
Israel ca rhoek loh a ngai tangloeng tih amih te rhaehhmuen kah a voel la a tueih uh. BOEIPA loh Moses taengah a uen bangla Israel ca rhoek loh a saii tangloeng uh.
5 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te a voek tih,
6 Sig til Israeliterne: Naar en Mand eller Kvinde begaar nogen af alle de Synder, som Mennesker begaar, saaledes at han gør sig skyldig i Svig mod HERREN, og det Menneske derved paadrager sig Skyld,
“Isreal ca rhoek te tongpa khaw huta khaw thui pah. BOEIPA taengah boekoeknah la boekoek ham hlang kah tholhnah cungkuem a saii uh dongah a hinglu te boe coeng.
7 saa skal de bekende Synden, de har begaaet, og Gerningsmanden skal erstatte det, han har forbrudt sig med, efter dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel og give det til den, han har forbrudt sig imod.
Te dongah tholhnah a saii uh te phoe uh saeh lamtah a hmaithennah te a lu taengah mael saeh. Te phoeiah te te a panga neh koei saeh lamtah anih aka boe sak taengah pae saeh.
8 Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen Løser, hvem han kan yde Erstatningen, saa skal Erstatningen, som ydes, tilfalde HERREN, det vil sige Præsten, foruden den Soningsvæder, ved hvilken der skaffes ham Soning.
Tedae aka tlan ham hlang neh a taengah hmaithennah a sah ham a om pawt atah, hmaithennah te BOEIPA taengah khosoih ham pae saeh. Te vaengah anih ham dawthnah tutal bueng neh dawth pah saeh.
9 Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne frembærer til Præsten, skal tilfalde ham.
Israel ca rhoek kah a cim boeih lamloh khocang cungkuem khaw khosoih taengla khuen saeh lamtah anih ham om saeh.
10 Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen giver Præsten, skal tilfalde ham.
Hlang he amah, amah ah hnocim rhip a khueh te khosoih taengah pae saeh lamtah anih ham om pah saeh,” a ti nah.
11 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
BOEIPA loh Moses te a voek tih,
12 Tal til Israeliterne og sig til dem: Naar en Hustru forser sig imod sin Mand og er ham utro,
“Israel ca rhoek taengah thui pah lamtah amih te, 'Hlang pakhat kah a yuu te taengphael tih a taengah boekoeknah la boe a koek,
13 idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommet til hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget, skønt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imod hende, da hun ikke er grebet paa fersk Gerning,
anih te tongpa loh yangtui kah a khaan neh a yalh puei atah a va mikhmuh lamloh hlipdah uh tih thuh uh cakhaw amah poeih uh coeng. Tedae anih taengah laipai om pawt tih anih tu pawh,
14 og han gribes af Skinsygens Aand, saa han bliver skinsyg paa sin Hustru, som ogsaa i Virkeligheden har besmittet sig, eller han gribes af Skinsygens Aand, saa han bliver skinsyg paa sin Hustru, skønt hun ikke har besmittet sig,
Anih soah thatlainah mueihla a pha akhaw, a yuu taengah a thatlai akhaw, huta te poeih uh tih tongpa soah thatlainah mueihla a caeh khaw, a yuu taengah thatlai dae a yuu a poeih uh pawt akhaw,
15 saa skal Manden bringe sin Hustru til Præsten og medbringe som Offergave for hende en Tiendedel Efa Bygmel; han maa hverken hælde Olie over eller komme Røgelse paa, thi det er et Skinsyge Afgrødeoffer, et Minde Afgrødeoffer, der skal minde om Brøde.
tongpa loh a yuu te khosoih taengla khuen saeh lamtah anih ham a nawnnah te cangtun vaidam cangnoek parha khuen saeh. Tekah kah thatlainah kah khocang dongah a soah situi khaw bueih boel saeh lamtah hmueihtui khaw a soah khueh boel saeh. Poekkoepnah khocang lothaesainah te thoelh saeh.
16 Saa skal Præsten føre hende frem og stille hende for HERRENS Aasyn.
Te phoeiah anih te khosoih loh khuen saeh lamtah BOEIPA mikhmuh ah pai sak saeh.
17 Og Præsten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af Støvet paa Boligens Gulv skal Præsten tage noget og komme i Vandet.
Te vaengah khosoih loh lai am dongah tui cim khuen saeh. Dungtlungim cirhong ah aka om laipi te khaw khosoih loh lo saeh lamtah tui khuiah sang saeh.
18 Saa skal Præsten stille Kvinden frem for HERRENS Aasyn, løse hendes Haar og lægge Minde Afgrødeofferet i hendes Hænder; det er et Skinsyge Afgrødeoffer; og Præsten skal have den bitre Vandes Forbandelsesvand i Haanden.
Te phoeiah khosoih loh huta te BOEIPA mikhmuh ah pai sak saeh lamtah huta lu te lim pah saeh. Thatlainah khocang dongkah poekkoepnah khocang neh khosoih kut ah aka om tih thae a phoei thil khahing tui te a kut ah pae saeh.
19 Derpaa skal Præsten besværge Kvinden og sige til hende: »Hvis ingen har haft Samleje med dig, hvis du ikke har forset dig imod din Mand og besmittet dig, saa skal dette den bitre Vandes Forbandelsesvand ikke skade dig.
Anih te khosoih loh toemngam saeh lamtah huta te, “Nang taengah hlang yalh pawt tih na va hmuiah a tihnai neh na taengphael pawt atah he kah thae a phoei thil khahing tui loh m'hmil saeh.
20 Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har en anden end din Mand haft Samleje med dig« —
Tedae nang te na va hmui lamloh na taengphael tih na poeih uh vaengah hlang loh nang te na va a om pawt ah a tamtah te a khueh khaming,’ ti nah saeh.
21 Præsten besværger nu Kvinden med Forbandelsens Ed og siger til hende — »saa gøre HERREN dig til en Forbandelse og Besværgelse i dit Folk, idet han lader din Lænd visne og din Bug svulme op;
Te vaengah khosoih loh huta te thaephoeinah olhlo neh toemngam saeh. Khosoih loh huta te, “BOEIPA loh nang te na pilnam khui kah thaephoeinah neh olhlo bangla n'khueh saeh. BOEIPA loh n'saii vaengah na phai pim saeh lamtah na bung khaw thung saeh.
22 Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, saa din Bug svulmer op og din Lænd visner!« Og Kvinden skal sige: »Amen, Amen!«
Thaephoei tui he na ko khuila kun saeh lamtah na bung thung saeh, na phai pim saeh,’ ti nah saeh. Te vaengah huta loh, “Amen, Amen,” ti saeh.
23 Derpaa skal Præsten skrive disse Forbandelser op paa et Blad og vaske dem ud i den bitre Vandes Vand
He kah thaephoeinah he khosoih loh cabu khuiah daek saeh lamtah khahing tui neh huih saeh.
24 og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand at drikke, for at Forbandelsesvandet kan komme ind i hende til bitter Vaande.
Thaephoei khahing tui te huta tul saeh lamtah thaephoei tui te a khuiah khahing la kun saeh.
25 Derefter skal Præsten tage Skinsyge Afgrødeofferet af Kvindens Haand, udføre Svingningen dermed for HERRENS Aasyn og bære det hen til Alteret.
Te vaengah khosoih loh huta kut lamkah thatlainah khocang te lo saeh. Tedae khocang te BOEIPA mikhmuh ah thueng saeh lamtah hmueihtuk la khuen saeh.
26 Og Præsten skal tage en Haandfuld af Afgrødeofferet, det, som skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer paa Alteret og derpaa give Kvinden Vandet at drikke.
Te phoeiah khosoih loh kamhoeinah khocang te paco saeh lamtah hmueihtuk ah a phum phoeiah a hnuk la huta te tui tul saeh.
27 Naar han har givet hende Vandet at drikke, vil Forbandelsesvandet, dersom hun har besmittet sig og været sin Mand utro, blive til bitter Vaande, naar det kommer ind i hende, hendes Bug vil svulme op og hendes Lænd visne, og Kvinden bliver en Forbandelse i sit Folk.
Anih te poeih uh tih a va taengah boekoeknah neh boekoek la a om atah tui a tul tih a khuila thaephoei tui a kun vaengah khahing ni. Te vaengah a bung thung vetih a phai pim ni. Huta te a pilnam khui ah thaephoeinah la om ni.
28 Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren, bliver hun uskadt og kan faa Børn.
Tedae huta te poeih uh pawt tih a cim atah anih te a hmil vetih tiingan a yom ni.
29 Det er Loven om Skinsyge; naar en Hustru forser sig imod sin Mand og besmittes,
He tah Huta loh a va hman ah na taengphael tih a poeih uh vaengkah ham thatlainah olkhueng ni.
30 eller naar en Mand gribes af Skinsygens Aand og bliver skinsyg paa sin Hustru, saa skal han fremstille Hustruen for HERRENS Aasyn, og Præsten skal handle med hende efter alt i denne Lov;
Tongpa khaw a soah thatlainah mueihla loh a pah tih a yuu taengah a thatlai akhaw a yuu te BOEIPA mikhmuh ah pai sak saeh. Te vaengah hekah olkhueng cungkuem he khosoih loh anih taengah saii pah saeh.
31 Manden skal være sagesløs, men saadan en Hustru skal undgælde for sin Brøde.
Tongpa te thaesainah lamloh hmil cakhaw huta tah amah kathaesainah te phuei saeh,” a ti nah.
