4 Mosebog 35
1 HERREN talede fremdeles til Moses paa Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde:
Jeriko vangpui maeto bang, Jordan vapui taengah kaom, Moab azawn ah Angraeng mah Mosi khaeah,
2 byd Israeliterne, at de af de Besiddelser, de faar i Arv, skal give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal ogsaa give Leviterne Græsmarker rundt om disse Byer,
Israel kaminawk mah toep o ih prae thungah Levi kaminawk ohhaih vangpui hoi a taengah kaom ahmuennawk boih to paek ah.
3 Disse Byer skal de have at bo i, og deres Græsmarker skal de have til deres Kvæg, deres Hjorde og andre Dyr.
Levi kaminawk loe to vangpuinawk thungah om o tih, vangpui taeng ih ahmuennawk loe maitaw, moinawk hoi a tawnh o ih hmuennawk suekhaih ahmuen ah om tih.
4 Græsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal strække sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider;
Levi kaminawk han paek ih vangpui taeng ih ahmuennawk loe, vangpui sipae hoi dong sangto kawksak han oh.
5 og uden for Byen skal I til Østside opmaale 2000 Alen, til Sydside 2000, til Vestside 2000 og til Nordside 2000, med Byen i Midten. Det skal tilfalde dem som Græsgange til Byerne.
Vangpui tasa bang hoi aluek, aloih, ni angyae hoi niduem bang to dong sang hnetto kakawk ah tah ah; vangpui loe a um ah om tih; vangpui taeng ih ahmuen loe to tiah om tih.
6 Hvad de Byer angaar, som I skal give Leviterne, saa skal I give dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og desuden to og fyrretyve Byer.
Levi kaminawk han paek ih vangpui taruktonawk loe, kami hum moeng naah abuephaih vangpui ah patoh hanah sah paeh; to vangpuinawk pacoengah kalah vangpui qui pali, hnetto doeh thap paeh.
7 De Byer, I skal give Leviterne, bliver saaledes i alt otte og fyrretyve Byer med tilhørende Græsmarker.
Levinawk na paek han ih vangpuinawk loe qui pali, tazetto om tih; vangpui taeng ih ahmuennawk hoi nawnto paek ah.
8 Og af de Byer, I skal give dem af Israeliternes Besiddelser, skal I lade de større Stammer give flere, de mindre færre; hver Stamme skal give Leviterne saa mange af sine Byer, som svarer til den Arvelod, der tildeles den.
To vangpuinawk loe Israel kaminawk mah toep ih ahmuen thung hoiah tapraek paeh; ahmuen kapop ah tawn kami khae hoiah kapop ah la ah loe, ahmuen zetta tawn kami khae hoiah zetta ah la ah; kami boih qawktoep ih ahmuennawk thung hoiah Levinawk hanah paek oh, tiah a naa.
9 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
To pacoengah Angraeng mah Mosi khaeah,
10 Tal til Israeliterne og sig til dem: Naar I kommer over Jordan til Kana'ans Land,
Israel kaminawk khaeah hae tiah thui paeh; Kanaan prae ah caeh hanah Jordan vapui to nang kat o naah,
11 skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, saa at en Manddraber, der begaar et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
poek ai pui hoi kami hum moeng kami loe cawnh moe, abuep hanah vangpui to qoi ah.
12 I disse Byer skal I have Ret til at søge Tilflugt for Blodhævneren, for at ikke Manddraberen skal dø, før han er blevet stillet for Menighedens Domstol.
To vangpuinawk loe, poek ai pui hoi kami hum moeng kami, rangpui hma ah lokcaek han angdoe ai karoek to, lu la kami ih ban thung hoiah duek han ai ah, abuephaih vangpui ah om tih.
13 Det skal være seks Byer, I skal afstaa til Tilflugtsbyer;
To tiah na paek ih vangpui taruktonawk loe na buephaih vangpui ah om tih.
14 de tre skal I afstaa hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans Land; de skal være Tilflugtsbyer.
Abuep haih hanah Jordan vapui hae bangah vangpui thumto, Kanaan prae ah vangpui thumto sah paeh.
15 Israeliterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal have Ret til at søge Tilflugt i de seks Byer, saa at enhver, der begaar et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
Hae vangpui taruktonawk loe Israel kaminawk, angvinnawk hoi nihcae salakah kaom kaminawk abuephaih ah om tih; poek ai pui hoi kami hum moeng kami loe to vangpui thungah cawnh han oh.
16 Men slaar han ham ihjel med et Jernredskab, saa er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden;
Kami maeto mah sumboeng hoiah kami to bop maat nahaeloe, anih loe kami humkung ah oh; kami humkung loe paduek han oh.
17 og slaar han ham ihjel med en Sten, som han har i Haanden, og som kan slaa en Mand ihjel, saa er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden;
Kami maeto hum hanah, thlung hoiah va maat nahaeloe, anih loe kami humkung ah oh; kami humkung loe, paduek han oh.
18 og slaar han ham ihjel med et Træredskab, som han har i Haanden, og som kan slaa en Mand ihjel, saa er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden.
Kami maeto mah a ban ah sin ih thingboeng hoiah kami to bop maat nahaeloe, anih loe kami humkung ah oh; kami humkung loe paduek han oh.
19 Blodhævneren skal dræbe Manddraberen; naar han træffer ham, skal han dræbe ham.
Athii tho lu la kami mah kami hum kami to hum tih; anih to hnuk naah hum tih.
20 Og støder han til ham af Had eller kaster noget paa ham i ond Hensigt, saa han dør deraf,
Kami maeto loe hnukma pongah kami to a thunh maw, to tih ai boeh loe hum hanah angang moe, hmuen maeto hoiah a vah maat maw;
21 eller slaar han ham med Haanden i Fjendskab, saa han dør deraf, skal Drabsmanden lide Døden, thi han er en Manddraber; Blodhævneren skal dræbe Manddraberen, naar han træffer ham.
to tih ai boeh loe hnukma pongah ban hoiah a boh naah, kami to dueh ving nahaeloe, to tiah bop kami to paduek han oh.
22 Støder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller kaster han et Redskab paa ham, uden at det er i ond Hensigt,
Toe pacaenghaih om ai ah kami maeto mah poek ai pui hoiah nuih moeng maw, to tih ai boeh loe patoemhaih om ai ah hmuen maeto hoiah vah moeng maw,
23 eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan slaa en Mand ihjel, saa han dør deraf, og han ikke er hans Uven eller har pønset paa ondt imod ham,
to tih ai boeh loe anih hoi misa ah om ai, hnukmahaih doeh om ai; to kami to hnu ai pongah thlung hoiah va maat moeng nahaeloe, anih hoi misa ah om ai, hum han pacaenghaih doeh om ai pongah,
24 saa skal Menigheden dømme Drabsmanden og Blodhævneren imellem paa Grundlag af disse Lovbud;
hae lokcaekhaih daan baktih toengah, athii tho lu la kami hoi kadueh kami salakah rangpui mah lokcaek tih;
25 og Menigheden skal værne Manddraberen mod Blodhævneren, og Menigheden skal føre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig Olie salvede Ypperstepræst dør.
rangpui mah poek ai pui hoiah kami hum moeng kami to athii tho lu la kami ih ban thung hoiah la ueloe, cawnh moe abuep han koi vangpui thungah caehsak tih; anih loe to ahmuen ah kaciim situi hoi bawh ih kalen koek qaima dueh ai karoek to om tih.
26 Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Omraade, hvorhen han er tyet,
Toe kami hum kami loe abuephaih vangpui tasa bangah tacawt pongah,
27 og Blodhævneren træffer ham uden for hans Tilflugtsbys Omraade, saa kan Blodhævneren dræbe Manddraberen uden at paadrage sig Blodskyld;
athii tho lu la kami mah anih to tasa bangah hnuk naah hum nahaeloe, kami hum pongah zaehaih tawn mak ai;
28 thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens Død; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, han ejer.
kami hum kami loe kalen koek qaima dueh ai karoek to abuephaih vangpui thungah om tih; kalen koek qaima duek pacoengah ni a ohhaih ahmuen ah amlaem let thai vop tih.
29 Det skal være eder en retsgyldig Anordning fra Slægt til Slægt, hvor I end bor.
Hae loe na ohhaih ahmuen kruekah na caa nawktanawk dung khoek to na pazui o han ih lokcaekhaih daan ah om tih.
30 Naar nogen slaar et Menneske ihjel, maa man kun dræbe Manddraberen efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok til en Dødsdom.
Kami hum kami loe, kami hum tiah hnukung mah thuih ih lok baktih toengah, anih to paduek han oh; toe hnukung maeto khue om nahaeloe anih to paduek han om ai.
31 I maa ikke tage mod Sonebøde for en Manddraber, naar han har forbrudt sit Liv; han skal lide Døden,
Duek han kaom kami akranghaih phoisa to talawk hmah; anih loe paduek han roe oh.
32 Heller ikke maa I tage mod Sonebøde, saaledes at den, der er tyet til sin Tilflugtsby, før Ypperstepræstens Død kan vende tilbage og bosætte sig i Landet.
Kalen koek qaima dueh ai naah, abuephaih vangpui thungah cawn kami mah a ohhaih prae thungah oh thai hanah, paek ih akranghaih phoisa to talawk han om ai.
33 Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger Landet, og Landet faar kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod, der har udgydt det.
Na ohhaih prae to amhnongsak hmah; athii longhaih mah prae to amhnongsak boeh; athii palong kami maeto ih athii longhaih om ai ah loe, angbawnhaih hoiah prae thungah kalong athii to ciimsak thai mak ai.
34 Gør ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor; thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels Børn.
Kai, Angraeng loe Israel kaminawk salakah ka oh pongah, na oh o haih prae hoi Ka ohhaih prae to amhnong o sak hmah, tiah a naa.
