4 Mosebog 25
1 Israeliterne slog sig derpaa ned i Sjittim. Men Folket begyndte at bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;
Israillar Xittimda turƣan mǝzgildǝ, hǝlⱪ Moab ⱪizliri bilǝn buzuⱪluⱪ ⱪilixⱪa berilip kǝtti.
2 og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket deraf og tilbad deres Guder.
U ⱪizlar Israillarni ɵz ilaⱨliriƣa atalƣan ⱪurbanliⱪlarƣa ⱪatnixixⱪa qaⱪirdi; [Israillarmu] ⱪurbanliⱪlardin yǝydiƣan, ularning ilaⱨliriƣa birliktǝ qoⱪunidiƣan boldi.
3 Og Israel holdt til med Ba'al-Peor; derover blussede HERRENS Vrede op mod Israel,
Israillar Baal-Peor bilǝn ǝnǝ xu tǝriⱪidǝ baƣlinip kǝtkǝnliki üqün, Pǝrwǝrdigarning Israillarƣa aqqiⱪi ⱪozƣaldi.
4 og HERREN sagde til Moses: »Kald alle Folkets Overhoveder sammen og hæng dem op for HERREN under aaben Himmel, for at HERRENS Vrede maa vige fra Israel!«
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Pǝrwǝrdigarning ⱪattiⱪ ƣǝzipi Israillarƣa qüxmisun üqün, hǝlⱪning ǝmirlirining ⱨǝmmisini tutup, ularni Mening aldimda aptapta esip ⱪoyƣin, — dedi.
5 Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: »Enhver af eder skal slaa dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al-Peor!«
Xuning bilǝn Musa Israilning soraⱪqiliriƣa: — Silǝr berip ⱨǝrbiringlar ɵzünglarning Baal-Peor bilǝn baƣlinip kǝtkǝn adǝmlirini ɵltürüwetinglar, — dedi.
6 Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hen til sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og hele Israeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen til Aabenbaringsteltet.
Wǝ Musa pütkül Israil jamaiti bilǝn jamaǝt qedirining dǝrwazisi aldida yiƣa-zar ⱪilip turuwatⱪanda, mana Israillardin birǝylǝn kelip ularning kɵz aldidila Midiyaniy bir ⱪizni ɵz ⱪerindaxlirining yeniƣa elip mangdi.
7 Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, saa det, traadte han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,
Kaⱨin Ⱨarunning nǝwrisi, Əliazarning oƣli Finiⱨas buni kɵrüp, jamaǝt iqidin ⱪopti-dǝ, ⱪoliƣa nǝyzǝ elip,
8 fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede dem begge, baade den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.
ⱨeliⱪi Israil adǝmning arⱪisidin qedirning iqkirigǝ kirip, ⱪiz bilǝn ikkisining ⱪarniƣa nǝyzǝ tiⱪiwǝtti. Israillar arisida tarⱪalƣan waba ǝnǝ xu qaƣdila tohtidi.
9 Men Tallet paa dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24 000.
Xu qaƣda waba tegip ɵlgǝnlǝr jǝmiy yigirmǝ tɵt ming adǝmgǝ yǝtkǝnidi.
10 Da talede HERREN saaledes til Moses:
Andin Pǝrwǝrdigar Musaƣa mundaⱪ dedi: —
11 »Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, saa at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed.
— «Kaⱨin Ⱨarunning nǝwrisi, Əliazarning oƣli Finiⱨas Meni dǝp wapasizliⱪⱪa bolƣan ⱨǝsitimni ɵz ⱨǝsiti bilip, Mening Israillarƣa bolƣan ƣǝzipimni yandurdi. Xunga gǝrqǝ Mǝn wapasizliⱪⱪa bolƣan ⱨǝsitimdin ƣǝzǝplǝngǝn bolsammu, Israillarni yoⱪitiwǝtmidim.
12 Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!
Xunga sǝn: — «Mana, Mǝn uningƣa ɵz aman-hatirjǝmlik ǝⱨdǝmni tǝⱪdim ⱪilimǝn!
13 Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israeliterne Soning.«
Bu [ǝⱨdǝ] uningƣa wǝ uning ǝwladliriƣa tǝwǝ bolidiƣan mǝnggülük kaⱨinliⱪ ǝⱨdisi bolidu, qünki u ɵz Hudasini dǝp wapasizliⱪⱪa ⱨǝsǝt ⱪilip, Israillar üqün kafarǝt kǝltürdi» — dǝp jakarliƣin».
14 Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammen med den midjanitiske Kvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehus blandt Simeoniterne;
Ɵltürülgǝn yǝni ⱨeliⱪi Midiyaniy ⱪiz bilǝn billǝ ɵltürülgǝn Israil adǝmning ismi Zimri bolup, Saluning oƣli, Ximeon ⱪǝbilisidiki bir jǝmǝtning ǝmiri idi.
15 og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Kozbi og var en Datter af Zur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandt Midjaniterne,
Ɵltürülgǝn Midiyaniy ⱪizning ismi Kozbi bolup, Zurning ⱪizi idi; Zur bolsa Midiyaniy bir ⱪǝbilining baxliⱪi idi.
16 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: —
17 »Fald over Midjaniterne og slaa dem;
Sǝn Midiyaniylarƣa aram bǝrmǝy zǝrbǝ bǝrgin;
18 thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i den Sag med Peor og med Kozbi, den midjanitiske Høvdings Datter, deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs for Peors Skyld.«
Qünki ular ⱨiylǝ-mikir ixlitip silǝrgǝ aram bǝrmigǝn; Peordiki ixta, xundaⱪla ularning singlisi bolƣan Midiyanning bir ǝmirining ⱪizi Kozbining ixidimu ⱨiylǝ-mikir ixlitip silǝrni azdurƣan, — dedi. Kozbi waba tarⱪalƣan künidǝ Peordiki ix sǝwǝbidin ɵltürüldi.
