< 4 Mosebog 25 >
1 Israeliterne slog sig derpaa ned i Sjittim. Men Folket begyndte at bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;
2 og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket deraf og tilbad deres Guder.
3 Og Israel holdt til med Ba'al-Peor; derover blussede HERRENS Vrede op mod Israel,
4 og HERREN sagde til Moses: »Kald alle Folkets Overhoveder sammen og hæng dem op for HERREN under aaben Himmel, for at HERRENS Vrede maa vige fra Israel!«
5 Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: »Enhver af eder skal slaa dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al-Peor!«
6 Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hen til sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og hele Israeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen til Aabenbaringsteltet.
7 Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, saa det, traadte han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,
8 fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede dem begge, baade den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.
9 Men Tallet paa dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24 000.
10 Da talede HERREN saaledes til Moses:
11 »Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, saa at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed.
12 Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!
13 Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israeliterne Soning.«
14 Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammen med den midjanitiske Kvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehus blandt Simeoniterne;
15 og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Kozbi og var en Datter af Zur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandt Midjaniterne,
16 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
17 »Fald over Midjaniterne og slaa dem;
18 thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i den Sag med Peor og med Kozbi, den midjanitiske Høvdings Datter, deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs for Peors Skyld.«