4 Mosebog 24

1 Men da Bileam saa, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, men vendte sig mod Ørkenen;

Idi nakita ni Balaam a naay-ayo ni Yaweh a mangbendision iti Israel, saanen a napan isuna a mangaramat iti pananggamod, a kas iti dadduma a tiempo. Kimmita ketdi isuna iti let-ang.

2 og Bileam saa op og fik Øje paa Israel; som laa lejret Stamme for Stamme. Da kom Guds Aand over ham,

Inngatona ti panagkitana ket nakitana dagiti nagkampo nga Israelita tunggal maysa iti bukodda a tribu, ket immay kenkuana ti Espiritu ti Dios.

3 og han fremsatte sit Sprog: Saa siger Bileam, Beors Søn, saa siger Manden, hvis Øje er lukket,

Naawatna daytoy a padto ket kinunana, “Ni Balaam nga anak ni Beor ket agsao, ti tao a simumulagat.

4 saa siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:

Agsasao isuna ken dengdenggenna dagiti sasao ti Dios. Adda makitkitana a parmata manipud iti Mannakabalin-amin a pagrukbabanna kabayatan a simumulagat.

5 Hvor herlige er dine Telte, Jakob, og dine Boliger, Israel!

Anian a nagpintas dagiti toldam, Jacob, ti lugar a pagnaedam, Israel!

6 Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver langs med en Flod, som Aloetræer, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.

Kasla dagiti tantanap a nagwaras, kasla iti minuyongan iti igid ti karayan, kasla al-aloe nga immula ni Yahweh, kasla sedsedro iti igid ti kadandanuman.

7 Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn faar rigelig Væde. Mægtigere end Agag er dets Konge, og ophøjet er dets Kongedømme.

Agluppiasto ti danum kadagiti timbada ken nasibugan a nasayaat ti bukelda. Nangatngatonto ti arida ngem ni Agag, ken mapadayawanto ti pagarianda.

8 Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn; det opæder de Folkeslag der staar det imod, søndrer deres Ben og knuser deres Lænder.

Iruar isuna ti Dios manipud Egipto. Addaan isuna iti pigsa a kasla atap a baka. Alun-onenna dagiti nasion a mangrangranget kenkuana. Tuktukolenna dagiti tultulangda. Panaenna ida.

9 Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander!

Kumleb isuna a kasla leon, kasla iti kabaian a leon. Siasino ti makaitured a mangsinga kenkuana? Mabendisionan koma amin a mangbendision kenkuana; mailunod koma amin a mangilunod kenkuana.”

10 Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hænderne sammen; og Balak sagde til Bileam: »For at forbande mine Fjender bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!

Narubroban ti unget ni Balak maibusor kenni Balaam, ket nangmesmes isuna iti ungetna. Kinuna ni Balak kenni Balaam, “Inayabanka tapno ilunodmo dagiti kabusorko, ngem adtoy, binendisionam ida iti namitlo.

11 Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Løn, men mon har HERREN unddraget dig den!«

Isu a panawannakon ita ket agawidkan. Kinunak gunggonaanka iti dakkel, ngem saan nga impalubos ni Yahweh a makaalaka iti aniaman a gunggona.”

12 Men Bileam sagde til Balak: »Sagde jeg ikke allerede til Sendebudene, du sendte mig:

Ket simmungbat ni Balaam kenni Balak, “Imbagak kadagiti mensahero nga imbaonmo kaniak,

13 Om Balak saa giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, kan jeg ikke være ulydig mod HERREN og gøre noget som helst af egen Vilje; hvad HERREN siger, vil jeg sige!

'Uray no inted kaniak ni Balak ti palasiona a napno iti pirak ken balitok, saanko a mabalin nga un-unaan ti sao ni Yahweh ken aniaman a dakes wenno naimbag, wenno aniaman a kayatko nga aramiden. Ti laeng ibagak ket ti ibagbaga ni Yahweh nga ibagak.' Saan kadi nga imbagak daytoy kadakuada?

14 Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage.«

Isu nga ita, adtoy, agsubliak kadagiti tattaok. Ngem ballaaganka nga umuna maipapan iti aramiden dagitoy a tattao kadagiti tattaom kadagiti masungad nga al-aldaw.”

15 Derpaa fremsatte han sit Sprog: Saa siger Bileam, Beors Søn, saa siger Manden, hvis Øje er lukket,

Rinugian ni Balaam daytoy a padto. Kinunana, “Agsasao ni Balaam nga anak ni Beor, ti tao a nakamulagat dagiti matana.

16 saa siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:

Daytoy ket padto ti maysa a tao a dumdumngeg kadagiti sasao manipud iti Dios, nga addaan pannakaammo manipud iti Kangangatoan, nga addaan kadagiti parmata manipud iti Mannakabalin-amin, nakapakleb a nakamulagat isuna iti sangoananna.

17 Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Stjerne opgaar af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindinger og alle Setsønnernes Isse.

Makitkitak isuna, ngem awan isuna ditoy ita. Makitkitak isuna, ngem awan isuna iti asideg. Tumaudto ti bituen manipud kenni Jacob, ken addanto setro a rumuar manipud iti Israel. Burakennanto dagiti mangidadaulo iti Moab ken dadaelennanto dagiti amin a kaputotan ni Set.

18 Edom bliver et Lydland, og Se'irs undslupne gaar til Grunde, Israel udfolder sin Magt,

Ket kukuanton ti Israel ti Edom, ken kukuadanto pay ti Seir, dagiti kabusor ti Israel a parmekento ti Israel babaen iti puersa.

19 og Jakob kuer sine Fjender.

Agtaudto kenni Jacob ti maysa nga ari a mangituray ken dadaelennanto dagiti amin a nabati a sibibiag iti siudadda.”

20 Men da han saa Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det første af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!

Kalpasanna, kimmita ni Balaam iti Amalec ket rinugianna ti padtona. Kinunana, “Ti Amalec idi ti maysa a kabibilgan kadagiti nasion ngem ti kamaudiananna ket pannakadadael.”

21 Og da han saa Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er din Bolig, din Rede bygget paa Klippen.

Kalpasanna, kimmita ni Balaam kadagiti Kineo, ket rinugianna ti padtona. Kinunana, “Natibker ti lugar a pagnanaedanyo, ken adda kadagiti dadakkel a batbato ti umokyo.

22 Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skal føre dig bort!

Nupay kasta, madadael ti Kineo, inton italawdakayo a kas balud dagiti Asirio.

23 Derpaa fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, naar Gud lader det ske!

Ket rinugian ni Balaam ti maudi a padtona. Kinunana, “Asi kay pay! Siasino ti makalasat inton aramiden ti Dios daytoy?

24 Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuer Eber — men ogsaa han er viet til Undergang!

Umayto dagiti daong manipud iti baybay Kittim; rautendanto ti Asiria ken maparmekto ti Eber, ngem uray isuda ket aggibusdanto iti pannakadadael.”

25 Saa drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik ogsaa bort.

Kalpasanna, timmakder ni Balaam ket pimmanaw. Nagsubli isuna iti pagtaenganna, ken pimmanaw met ni Balak.