4 Mosebog 22
1 Derefter brød Israeliterne op derfra og slog Lejer paa Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.
Hichun Israel mite Moab phaicham langa akitol un Jordan sahlam Jericho mun’a chun akichol dotauvin ahi.
2 Da Balak, Zippors Søn, saa alt, hvad Israel havde gjort ved Amoriterne,
Zippor chapa Moab mite lengpa Balak in Isreal miten Amor mite chunga anatoh jouse’u kidang asah behseh tan ahi.
3 grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var saa talrigt, og Moab gruede for Israeliterne.
Moab miten Isreal mite ahung kitol taove veuvin amaho chu tijatnan adimset un ahi.
4 Da sagde Moab til Midjaniternes Ældste: »Nu vil denne Menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opæder Græsset paa Marken!« Paa den Tid var Balak, Zippors Søn, Konge over Moab.
Moab lengpa chun Midian mite lamkai ho kom ah ahil chah taovin, mipi ima bol lal toh lal anei lou diu ahi bong hang in hampa hing avel lhum tobanga loulai a avet lhih jeng ding ahi tin lengpa henga chun aseiyin ahi.
5 Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: »Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slaaet sig ned lige over for mig.
Thu athot tan Balaam pa chapa heng nga hiche Balak kitipa khu amaho gam Pithor leh Euphrates vadung kom a pansah cheng chu Balak thucheng hiche hohi athot in, veuvin hiche mipi ho hi Eygpt apat na hung kipat doh ahiuvin, amaho hin leiset pumpi alo dim tauvin chule amaho leiset mite kinai tah in aum mun ahi.
6 Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: maaske jeg da kan slaa det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!«
Lungset tah in hung phei in Isreal mite hi gaosap in ajeh chu keima toh kito din ahat val un ahi. Hiche teng chule kavang aphat le keiman amaho chu hiche leiset na pat ahi kadal doh thei ahin keima kahet na aum in nangma hitabang mite chung nga vang naboh le amaho chung nga chu vangboh-phatthei na chang ding u chule nangma in na gaosap te chung nga chu sapset nachan diu ahi.
7 Da gav Moabs og Midjans Ældste sig paa Vej, forsynede med Spaamandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord.
Balak’s ding a thutan seiphong nga nang ho chu Midian le Moab mite aki go doh tauvin, Sumle pai toh Balaam chu Isreal mite chung nga agao sap na ding in, amaho chu ache tauvin Balak lam ah thuthot ding in akalsong tauve.
8 Han sagde til dem: »Bliv her Natten over, saa skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!« Moabs Høvdinger blev da hos Bileam.
Balaam in adonbut in tujan hikom ah geh den tan ati, keiman jingkah tengleh kasei peh ding nahi tai Pathen in itobang a ei houlim pi ding ham? Hiti ahi jeh chun Moab a konna migun hochu Balaam toh ageh khom tauvin ahi.
9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: »Hvem er de Mænd, som er hos dig?«
Hiche nijan chun Pathen Vantil in Balaam heng ngah koiba hitam nangma toh kimuto a hung jihohi tin aseiye.
10 Men Bileam svarede Gud: »Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:
Balaam in Pathen Vantil hengah asei tan Zippor kiti pa chapa Balak Moab lengpan hiche thu hohi eihin thot e, ati.
11 Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, maaske jeg da kan overvinde det og jage det bort!«
Vetan Eygpt a patna hung kipat doh mi hon hijat aum uvin chuleh Amahon vannoi pumpi alo dim tauve. Hiche mipi hohi hung gaosap in, hung tem in chuti leh keiman amaho chu ka nodoh jou thei khat leh tia eihung tem ahiuve.
12 Men Gud sagde til Bileam: »Du maa ikke gaa med dem, du maa ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!«
Ahinlah Pathen Vantil in Balaam chu ahin houlimpi tan, hiche mite hi Pathen phatthei chang ahi tauvin amaho na gaosap lou ding chuleh amaho lam nache loubeh ding ahi, ati.
13 Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: »Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!«
Balaam aki thoudoh in hiche nikho a jing chun Balak mi hung lamkai ho komma hitin asei tan, nangho in lam a che tauvin Pathen Vantil in nangma hotoh chekhom din ei phal poi ati tai.
14 Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: »Bileam vægrede sig ved at følge med os!«
Hichun Moab lamkai milun ho chu Balak lengpa komma din aki nung le tauvin chule amahon Balaam thuthot ho chu ahung thadiu thaset naho chu asei peh taovin ahi.
15 Men Balak sendte paa ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;
Balak in khatvei apatep kit in hiche phat na hi Balak in migun tamtah asol lin amijat jong tamjo chule aphat masah peh sang a thupijo ahi.
16 og de kom til Bileam og sagde til ham: »Saaledes siger Balak, Zippors Søn: Undslaa dig ikke for at komme til mig!
Amaho chu Balaam heng lamah acheuvin hiche thu hohi aga lhut tauve, hiche thucheng hohi Balak kiti Zippor chapan asei tan, lungset tah in emacha kisuh boisah hih beh in keima komma nahunga neikithopi nadin, ati.
17 Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!«
Keiman nangma hoitah a tohman ka bol peh ding nahi chule ipi hita jongle nangmain bol lin nati chu ka bol peh ding hiche mite hohi a gaosap din ki gong in hung jeng in ati.
18 Men Bileam svarede Balaks Folk: »Om Balak saa giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formaar jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
Ahinlah Balaam in Balak chu hitin a donbut in Balaam in alenggam toh ei peh tha henlang sana dangka toh kikoi dimset hita jongle ka Pathen lungdei lou ahikhah le keiman imacha ka bol theina ding’a, thilbol theina neilou ka hi ding ahiye, ati.
19 bliv derfor ogsaa I her Natten over, for at jeg kan faa at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!«
Ahinlah jan khat tabang umbe un, keiman jong Pakai, Pathen in kahenga epi aseibe ding ham kahetdoh thei nadin.
20 Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: »Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, saa følg med dem; men du maa ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!«
Hiche ni jan chun Pathen Vantil chu Balaam heng a ahung kilah tan hiche miluntah hohi na heng’a ding a hung kholjin ahi tah jeh un, nangma kipatdoh inlang amaho toh chekhom un, ahinlah nangman keima thupeh na jui ding ahi.
21 Saa stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.
Hichun ajing in Balaam aki thoudoh in asangan a atoudoh in Moab mite lamkai hochu toh akipat doh tauvin ahi.
22 Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENS Engel stillede sig paa Vejen for at staa ham imod, da han kom ridende paa sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.
Hitia Balaam ache jeh chun, Pathen chu alunghang tan hijeh chun Pakai Vantil asol in lamlen laitah a Balaam tingtan ding chun ana pang tai. Balaam chu asoh mini toh kilhon ahi.
23 Da nu Æselet saa HERRENS Engel staa paa Vejen med draget Sværd i Haanden, veg det ud fra Vejen og gik ind paa Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage paa Vejen.
Balaam sangan chun Pakai Vantil lamlen na aum a, achemjam akhut a achoi chu a mudoh tan sangan chu lamlen a kon in phailei lam a lhai lha tan amavang Balaam in sangan chu ajep in lamlen ah ahin puilut kit tan ahi.
24 Da stillede HERRENS Engel sig i Hulvejen mellem Vingaardene, hvor der var Mure paa begge Sider;
Hichun Pakai vantil chu lam ajum lang aneo lang lengpi thei lei teni kikah ah ana ding tan ahi.
25 og da Æselet saa HERRENS Engel, trykkede det sig op til Muren, saa det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slaa det.
Sangan chun Pathen Vantil chu amu phat in aki tol doh kigo in Balaam keng toh bang chu anom beh khatai. Hichun Balaam in sangan chu ajep kit tan ahi.
26 HERRENS Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre.
Pakai Vantil chu aki phei khin doh kit in akeng jep ah chun, ajet le avei ja sangan lhaidoh na ding umlou na ahchun ana ting kit’e.
27 Da Æselet saa HERRENS Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slaa Æselet med Stokken.
Hi chun sakol chun Pakai Vantil chu amu phat in, Balaam anoija abohkhup tan ahileh, Balaam chu alung hang lheh in sangan chu ajep tai.
28 Men HERREN aabnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: »Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slaaet mig tre Gange?«
Hichun Pakaiyin sangan chu thusei theina apen; Balaam chu ahin donbut in, “Ipi kabol khel’a thumveijen nei jep hitam?” tin adong tai.
29 Bileam svarede Æselet: »Du har drillet mig; havde jeg haft et Sværd i Haanden, havde jeg slaaet dig ihjel!«
Nang in kei mingol tah neiso tah hila” tin Balaam akisen in, “Ka khut na hin chemjam um choi hileng ka dot lih ding na hitai”, ati.
30 Men Æselet sagde til Bileam: »Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig saaledes ad over for dig?« Han svarede: »Nej!«
Na damsung’a na tou jingna na sangan chu kahi hilou ham? tin Sangan chun ahin donbut in, Keima nidang a chu hitabang a hi ka um khah em? ati. Balaam in adonbut in “Ahi nai! Na um khapoi” ati.
31 Da aabnede HERREN Bileams Øjne, og han saa HERRENS Engel staa paa Vejen med draget Sværd i Haanden; og han bøjede sig og kastede sig ned paa sit Ansigt.
Hichun Pakai-Pathen in Balaam mitchu ahin hadoh sah tan hichun Balaam in Pakai Vantil lamka laiya adin’a chemjam akhutna aki choi chu amu phat in, amai ja akun suh in Pakai Pathen abohkhup tai.
32 Men HERRENS Engel sagde til ham: »Hvorfor slog du dit Æsel de tre Gange? Se, jeg er gaaet ud for at staa dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.
Pakai Vantil chun thudoh anei jin, ipi bolla na sangan chu navoh hitam ati Ven- keima nalampi su bing nga hung nga kahi ijeh inam itileh nangma hi mi louchal tah nahi, ati.
33 Æselet saa mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg slaaet dig ihjel, men skaanet dets Liv!«
Sangan chun thumveijen ei mu ahin ei otdoh ji, tun keima in Sangan hi ka hoidoh sah a nangma hi katha doh ding nahi tai.
34 Da sagde Bileam til HERRENS Engel: »Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der traadte i Vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage.«
Hichun Balaam min Pakai vantil komma chun ngaidam athum tan, keima kachon kheltan keiman ka lampia neina tin chu ka geldoh lou ahi. Ka in lam ah kinungle kit tang kate, Pakai jin neiphal peh lou leh tin aseiye.
35 HERRENS Engel sagde til Bileam: »Følg blot med disse Mænd, men du maa kun sige de Ord, jeg siger dig!« Saa fulgte Bileam med Balaks Høvdinger.
Ahilah, Pakai- Pathen chun Balaam chu a donbut in hiche miho toh hin kilhon in chen, Ahinlah kei seiho bou na bol ding ahi. Hichun Balaam chu Balak milun ho chu toh achekhom tauvin ahi.
36 Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Møde til Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse.
Balak Lengpa in Balaam chu ahung ahet phat in lamlen’a kimu pi din ache tai, Balak chu Moab mite gam ning gei Arnon vadung gei aga lam ton ahi.
37 Og Balak sagde til Bileam: »Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være ude af Stand til at lønne dig?«
Balak in Balaam thudoh aneitan keima heng nga gang tah a nahung na ding a thu ka hin nei hilou ham Ibol’a na hung louham ati. Keiman kipa man ka peh dia ka thutep hohi na tahsan louham tin asei in ahi.
38 Bileam sagde til Balak: »Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det staar i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i Munden, maa jeg tale!«
Balaam min a donbut in ven, keima vang ka hung tai ahinlah keiman bolthei imacha ka nei poi, keiman ka dei dei a jong ka seithei ahi poi, Pakai, Pathen in ka kam a eipeh bou ka kasei doh ding ahi bouve, ati.
39 Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Kirjat-Huzot.
Hichun Balaam min Balak chu Kiriath Huzoth tigei aki lhon pin ahi.
40 Balak ofrede her Hornkvæg og Smaakvæg og sendte noget til Bileam og Høvdingerne, der var hos ham.
Hilai mun achun Balak lengpan abolngai jing bang in, kengoi le Bongchal ah pumgo thilto maicham aneiyin ahi. Balak in hiche Saphe tham khat chu Balaam toh alhonpi ho chu apen ahi.
41 Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til Bamot-Ba'al, hvorfra han kunde øjne den yderste Del af Folket.
A jing jingkah chun Balak in Balaam chu Bamoth Baal molsang chung a apuidoh in, ahi, ajeh chu hilai mun apat na hi Israel mite vahle ho chu a umna apat kimu ahi.
