4 Mosebog 21
1 Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.
Pea ʻi he fanongo ʻae tuʻi ko ʻAlati, ko e Kēnani, ʻaia naʻe nofo ʻi he potu tonga, kuo haʻu ʻa ʻIsileli ʻi he hala ʻoe kau mataki; naʻa ne tauʻi ʻa ʻIsileli, ʻo ʻave ʻae niʻihi ʻiate kinautolu ʻo fakapōpulaʻi.
2 Da aflagde Israel et Løfte til HERREN og sagde: »Hvis du giver dette Folk i min Haand, vil jeg lægge Band paa deres Byer!«
Pea naʻe fuakava ʻaki ʻe ʻIsileli ʻae fuakava kia Sihova, ʻo pehē, “Kapau te ke tuku mai ʻae kakai ni ki hoku nima, te u toki fakaʻauha ʻaupito ʻa honau ngaahi kolo.”
3 Og HERREN hørte Israels Røst og gav Kana'anæerne i deres Haand, hvorefter de lagde Band paa dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma.
Pea naʻe ʻafioʻi ʻe Sihova ʻae leʻo ʻo ʻIsileli, pea naʻe tuku atu ʻae kau Kēnani; pea naʻa nau fakaʻauha ʻaupito ʻakinautolu mo honau ngaahi kolo: pea naʻa ne fakahingoa ʻae potu ko ia ko Hoama.
4 Saa brød de op fra Bjerget Hor i Retning af det røde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utaalmodigt
Pea naʻa nau fononga mei he moʻunga ko Hoa ʻi he hala ʻi he Tahi Kulokula, ke kāpui ʻae fonua ko ʻItomi: pea naʻe vaivai ʻaupito ʻae loto ʻoe kakai koeʻuhi ko e hala.
5 og talte mod Gud og Moses og sagde: »Hvorfor førte I os ud af Ægypten, naar vi skal dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde.«
Pea naʻe lāunga ʻae kakai ki he ʻOtua, pea mo Mōsese, [ʻo pehē], “Ko e hā kuo mo ʻomi ai ʻakimautolu mei ʻIsipite ke mau mate ʻi he toafa ni? He ʻoku ʻikai ha mā, pea ʻoku ʻikai ha vai; pea ʻoku mau fehiʻa ki he mā pahapahangi ni.”
6 Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket saa en Mængde af Israel døde.
Pea naʻe tuku mai ʻe Sihova ʻae fanga ngata fakavela ki he kakai, pea naʻa nau ʻuusi ʻae kakai; pea naʻe mate ai ʻae kakai tokolahi.
7 Saa kom Folket til Moses og sagde: »Vi har syndet ved at tale imod HERREN og dig; gaa i Forbøn hos HERREN, at han tager Slangerne fra os!« Og Moses gik i Forbøn for Folket.
Ko ia naʻe haʻu ai ʻae kakai kia Mōsese, ʻo pehē, “Kuo mau angahala he kuo mau lāunga kia Sihova, pea mo koe; ke ke lotu kia Sihova, ke ne ʻave ʻae fanga ngata ni ʻiate kimautolu. Pea naʻe hūfia ʻe Mōsese ʻae kakai.”
8 Da sagde HERREN til Moses: »Lav dig en Slange og sæt den paa en Stang, saa skal enhver slangebidt, der ser hen paa den, leve!«
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē, Ke ke ngaohi maʻau ha ngata fakavela, ʻo ʻai ia ki ha ʻakau: pea ʻe pehē, ko ia kuo ʻūsia, ʻoka sio ia ki ai, ʻe moʻui ai ia.
9 Da lavede Moses en Kobberslange og satte den paa en Stang; og enhver, der saa hen paa Kobberslangen, naar en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.
Pea naʻe ngaohi ʻe Mōsese ʻae ngata palasa ʻo ne ʻai ia ki he ʻakau, pea naʻe hoko ʻo pehē, kapau kuo ʻūsia ha tangata ʻe ha ngata, pea sio ia ki he ngata palasa, naʻe moʻui ia.
10 Saa brød Israeliterne op og slog Lejr i Obot;
Pea naʻe fononga atu ʻae fānau ʻa ʻIsileli ʻo nofo ʻi ʻOpoti.
11 og de brød op fra Obot og slog Lejr i Ijje-Ha'abarim i Ørkenen østen for Moab.
Pea naʻa nau fononga mei ʻOpoti, ʻo nofo ʻi ʻIsi-ʻEpalemi, ʻi he toafa ʻaia ʻoku ʻi he ngataʻanga fonua ʻo Moape, ki he hopoʻanga ʻoe laʻā.
12 Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.
Pea naʻa nau hiki mei ai ʻo nofo ʻi he vahaʻa ʻo Seleti.
13 Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer paa Amoriternes Omraade, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoriterne.
Pea naʻa nau hiki mei ai, ʻo nofo ʻi he potu ʻe taha ʻo ʻAlanoni, ʻaia ʻoku ʻi he toafa ʻoku tuʻu ʻi he veʻe fonua ʻoe kau ʻAmoli: he ko ʻAlanoni ʻoku tuʻu ia ʻi he ngataʻanga ʻo Moape, ʻi he vahaʻa ʻo Moape mo e kau ʻAmoli.
14 Derfor hedder det i Bogen om HERRENS Krige: .... Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,
Ko ia ʻoku pehē ai ʻi he tohi ʻoe ngaahi tau ʻa Sihova, “Mei Vaepa mo Sufa, pea mo e ngaahi vaitafe ʻo ʻAlanoni,
15 som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.
Pea mo e manga ʻoe ngaahi vaitafe ʻaia ʻoku tafe ki lalo ki he nofoʻanga ʻo ʻAla pea ʻoku tuʻu ʻi he ngataʻanga ʻo Moape.”
16 Derfra brød de op til Be'er; det er det Be'er, HERREN havde for Øje, da han sagde til Moses: »Kald Folket sammen, saa vil jeg give dem Vand!«
Pea naʻa nau hiki mei ai ki Piea ko e vai keli ia naʻe folofola ai ʻa Sihova kia Mōsese, “Fakataha ʻae kakai, pea te u foaki ʻae vai kiate kinautolu.”
17 Da sang Israeliterne denne Sang: Brønd, væld frem! Syng til dens Pris!
Pea naʻe hiva ʻaki ʻae hiva ni ʻe ʻIsileli, “Tupu hake, ʻe vai keli ē; mou hiva ki ai:
18 Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored med Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;
Naʻe keli ʻae vai ʻe he houʻeiki mo e kau matāpule ʻoe kakai, ʻaki ʻa honau ngaahi tokotoko, ʻi he [enginaki ʻo ia naʻe ]fai fono.” Pea naʻa nau hiki mei he toafa ki Matana.
19 fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;
Pea mei Matana ki Neʻelili: pea mei Neʻelili ki Pamoti:
20 fra Bamot til Dalen paa Moabs Højslette, til Pisgas Top, som rager op over Ørkenen.
Pea mei Pamoti ki he vahaʻa, ʻaia ʻoku ʻi he fonua ʻo Moape, ki he tumutumu ʻo Pisika, ʻaia ʻoku hanga atu ki Sesimoni.
21 Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:
Pea naʻe fekau ʻe ʻIsileli ʻae kau talafekau kia Sihoni ko e tuʻi ʻoe kakai ʻAmoli, ʻo pehē,
22 »Lad mig faa Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind paa Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er naaet igennem dit Land!«
“Tuku ke u ʻalu atu ʻi ho fonua: ʻe ʻikai te mau afe ki he ngoue, pe ki he ngoue vaine; ʻe ʻikai te mau inu ʻae vai ʻoe vai keli: ka te mau ʻalu ʻi he hala motuʻa ʻoe tuʻi, kaeʻoua ke mau tuku kimui ʻae ngataʻanga ʻo ho fonua.”
23 Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit Krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han naaede Jaza, angreb han Israel.
Pea naʻe ʻikai loto ʻa Sihoni ke fononga atu ʻa ʻIsileli ʻi hono fonua: ka naʻe fakataha ʻe Sihoni ʻa hono kakai kotoa pē, pea naʻe ʻalu ia ki ʻIsileli ʻi he toafa: pea naʻa ne haʻu ki Sehasi, ʻo tau ki ʻIsileli.
24 Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Ja'zer ligger ved Ammoniternes Grænse;
Pea naʻe taaʻi ia ʻe ʻIsileli ʻaki ʻae mata ʻoe heletā, pea naʻa nau maʻu hono fonua mei ʻAlanoni ki Sakopi, ʻo aʻu ki he fānau ʻa ʻAmoni: he naʻe mālohi ʻae ngataʻanga fonua ʻoe fānau ʻa ʻAmoni.
25 og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Smaabyer.
Pea naʻe maʻu ʻe ʻIsileli ʻae ngaahi kolo ni kotoa pē: pea naʻe nofo ʻa ʻIsileli ʻi he ngaahi kolo kotoa pē ʻoe kau ʻAmoli, ʻi Hesiponi, pea mo hono potu kakai kotoa pē.
26 Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige Konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.
He ko Hesiponi ko e kolo ia ʻo Sihoni ko e tuʻi ʻoe kau ʻAmoli, ʻaia naʻe tau ki he tuʻi ʻe taha ʻo Moape, ʻo ne maʻu mei hono nima ʻa hono fonua kotoa pē, ʻio, ʻo aʻu ki ʻAlanoni.
27 Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, Sihons By!
Pea ko ia ʻoku pehē ai ʻakinautolu ʻoku faʻa lea ʻi he lea fakatātā, “Haʻu ki Hesiponi, langaʻi hake mo teuteu ʻae kolo ʻo Sihoni.
28 Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortærede Moabs Byer, opaad Arnons Højder.
He kuo ʻalu atu ʻae afi ʻi Hesiponi, ʻae ulo afi mei he kolo ʻo Sihoni: kuo fakaʻosi ʻe ia ʻa ʻAla ʻi Moape, pea mo e houʻeiki ʻoe ngaahi potu māʻolunga ʻo ʻAlanoni.
29 Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosj's Folk! Han gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoriternes Konge.
ʻOku malaʻia ʻa ko e Moape! Kuo ke ʻauha, ʻE kakai ʻo Kimosi: kuo foaki ʻe ia ʻa hono ngaahi foha, mo hono ngaahi ʻofefine kuo hao, ke pōpula kia Sihoni, ko e tuʻi ʻoe kau ʻAmoli.
30 Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba.
Naʻa mau fanaʻi ʻakinautolu; kuo ʻauha ʻa Hesiponi ʻo aʻu ki Tiponi, pea kuo mau fakalala ʻakinautolu ʻo aʻu ki Nofa, ʻaia ʻoku aʻu ki Metipa.”
31 Saa bosatte Israel sig i Amoriternes Land.
Pea naʻe pehē ʻae nofo ʻa ʻIsileli ʻi he fonua ʻoe kau ʻAmoli.
32 Derpaa sendte Moses Spejdere til Ja'zer; og de erobrede det tillige med tilhørende Smaabyer, og han drev de der boende Amoriter bort.
Pea naʻe fekau ʻe Mōsese ke matakiʻi ʻa Sesa, pea naʻa nau maʻu ʻa hono ngaahi potu kakai, pea naʻa nau kapusi kituʻa ʻae kau ʻAmoli naʻe ʻi ai.
33 Derpaa vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edre'i.
Pea naʻa nau foki ʻo ʻalu hake ʻi he hala ʻo Pesani: pea ko Oki ko e tuʻi ʻo Pesani naʻe ʻalu atu ia kiate kinautolu, ʻa ia, pea mo hono kakai, ki he tau ʻi ʻEtilei.
34 Men HERREN sagde til Moses: »Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans Krigere og hans Land i din Haand, saa at du kan handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon.«
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, “ʻOua naʻa ke manavahē kiate ia: he kuo u tuku ia ki ho nima, mo hono kakai kotoa pē, mo hono fonua; pea te ke fai kiate ia ʻo hangē ko hoʻo fai kia Sihoni ko e tuʻi ʻoe kau ʻAmoli, ʻaia naʻe nofo ʻi Hesiponi.”
35 Da slog de ham og hans Sønner og alle hans Krigere, saa at ikke en eneste af dem undslap, og derpaa underlagde de sig hans Land.
Pea ko ia, naʻa nau taaʻi ia, mo hono ngaahi foha, pea mo hono kakai kotoa pē, pea naʻe ʻikai tuku ha taha moʻui kiate ia: pea naʻa nau maʻu ʻa hono fonua.
