4 Mosebog 17
1 Og HERREN talede til Moses og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 »Sig til Israeliterne, at Øversterne for Fædrenehusene skal give dig en Stav for hvert Fædrenehus, tolv Stave i alt, og skriv saa hver enkelts Navn paa hans Stav
«Sǝn Israillarƣa sɵz ⱪilip, ulardin ata jǝmǝti boyiqǝ, ⱨǝr ⱪǝbilining ǝmiridin birdin on ikki ⱨasa alƣin; sǝn ularning ⱨǝrbirining ismini ɵzining ⱨasisiƣa yezip ⱪoyƣin.
3 og skriv Arons Navn paa Levis Stav, thi hvert Overhoved for Fædrenehusene skal have een Stav.
Lawiy ⱪǝbilisining ⱨasisiƣa Ⱨarunning ismini yazƣin, qünki ⱨǝrbir ata jǝmǝt ⱪǝbilǝ baxliⱪi üqün bir ⱨasa wǝkil bolidu.
4 Læg dem saa ind i Aabenbaringsteltet foran Vidnesbyrdet, der, hvor jeg aabenbarer mig for dig.
Sǝn bu ⱨasilarni jamaǝt qediridiki ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ [sanduⱪining] aldiƣa, yǝni Mǝn sening bilǝn kɵrüxidiƣan yǝrgǝ ⱪoyƣin.
5 Den Mand, jeg udvælger, hans Stav skal da grønnes; saaledes vil jeg bringe Israeliternes Knurren imod eder til Tavshed, saa jeg kan blive fri for den.«
Wǝ xundaⱪ boliduki, Mǝn talliƣan kixining bolsa, uning ⱨasisi bih süridu; xundaⱪ ⱪilip Israillarning silǝrgǝ ƣuduraxⱪan gǝplirini tohtitip Manga anglanmaydiƣan ⱪiliwetimǝn».
6 Moses sagde nu dette til Israeliterne, og alle deres Øverster gav ham en Stav, saa der blev en Stav for hver Øverste efter deres Fædrenehuse, tolv Stave i alt, og Arons Stav var imellem Stavene.
Xuning bilǝn Musa Israillarƣa xundaⱪ sɵz ⱪildi; ularning ⱨǝmmǝ ǝmirliri uningƣa birdin ⱨasini, jǝmiy bolup on ikki ⱨasini bǝrdi; ⱨǝrbir ata jǝmǝtkǝ bir ⱨasa wǝkil boldi, Ⱨarunning ⱨasisimu xularning iqidǝ idi.
7 Derpaa lagde Moses Stavene hen foran HERRENS Aasyn i Vidnesbyrdets Telt.
Musa ⱨasilarni ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ qediriƣa ǝkirip Pǝrwǝrdigarning ⱨuzuriƣa ⱪoydi.
8 Da Moses næste Dag kom ind i Vidnesbyrdets Telt, se, da var Arons Stav, Staven for Levis Hus, grønnedes; den havde sat Skud, var kommet i Blomst og bar modne Mandler.
Wǝ xundaⱪ boldiki, Musa ǝtisi ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ qediriƣa kiriwidi, mana, Lawiy jǝmǝtigǝ wǝkil bolƣan Ⱨarunning ⱨasisi bih sürüp, ƣunqilap, qeqǝklǝp, badam qüxkǝnidi.
9 Da tog Moses Stavene bort fra HERRENS Aasyn og bar dem ud til Israeliterne, og de saa paa dem og tog hver sin Stav.
Musa ⱨasilarning ⱨǝmmisini Pǝrwǝrdigarning aldidin elip qiⱪip, Israil hǝlⱪigǝ kɵrsǝtti; ular kɵrgǝndin keyin ⱨǝrkim ɵz ⱨasilirini elip ketixti.
10 Men HERREN sagde til Moses: »Læg Arons Stav tilbage foran Vidnesbyrdet, for at den kan opbevares til Tegn for de genstridige, og gør Ende paa deres Knurren, saa jeg kan blive fri for den, at de ikke skal dø!«
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Xu asiyliⱪ ⱪilƣuqi balilarƣa bir agaⱨ bǝlgisi bolsun dǝp Ⱨarunning ⱨasisini ⱨɵküm-guwaⱨning aldiƣa ǝkirip ⱪoyƣin. Xundaⱪ ⱪilsang sǝn ularning ƣuduraxⱪan gǝplirini tohtitip, Manga anglanmaydiƣan ⱪilisǝn; ularmu xuning bilǝn ɵlüp kǝtmǝydu, — dedi.
11 Og Moses gjorde som HERREN havde paalagt ham; saaledes gjorde han.
Musa xundaⱪ ⱪildi; Pǝrwǝrdigar ɵzigǝ ⱪandaⱪ buyruƣan bolsa u xundaⱪ ⱪildi.
12 Men Israeliterne sagde til Moses: »Se, vi omkommer, det er ude med os, det er ude med os alle sammen!
Israillar Musaƣa sɵz ⱪilip: — Biz nǝpǝstin ⱪalay dǝwatimiz, biz tügǝxtuⱪ, biz ⱨǝmmimiz tügǝxtuⱪ!
13 Enhver, der kommer HERRENS Bolig nær, dør. Skal vi da virkelig omkomme alle sammen?«
Pǝrwǝrdigarning ibadǝt qediriƣa yeⱪinlaxⱪanlar ɵlmǝy ⱪalmaydu, xundaⱪ ikǝn, biz ⱨǝmmimiz mutlǝⱪ nǝpǝstin ⱪeliximiz kerǝkmu? — deyixti.
