4 Mosebog 13
1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip: —
2 »Send nogle Mænd af Sted for at undersøge Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne; een Mand af hver Fædrenestamme skal I sende, og kun Mænd, der er Øverster iblandt dem!«
Mǝn Israillarƣa miras ⱪilip bǝrgǝn Ⱪanaan zeminini qarlap kelixkǝ adǝmlǝrni ǝwǝtkin; ⱨǝrbir ata jǝmǝtkǝ tǝwǝ ⱪǝbilidin birdin adǝm qiⱪirilsun, ular ɵz ⱪǝbilisidiki ǝmir bolsun, — dedi.
3 Da udsendte Moses dem fra Parans Ørken paa HERRENS Bud, Mænd, der alle var Overhoveder for Israeliterne.
Musa Pǝrwǝrdigarning ǝmri boyiqǝ, ularni Paran qɵlidin yolƣa saldi; ularning ⱨǝmmisi Israillarning baxliri idi.
4 Deres Navne var følgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkurs Søn,
Tɵwǝndikilǝr ularning isimliri: — Rubǝn ⱪǝbilisidin Zakkurning oƣli Xammuya,
5 af Simeons Stamme Sjafat, Horis Søn,
Ximeon ⱪǝbilisidin Horining oƣli Xafat,
6 af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,
Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin Yǝfunnǝⱨning oƣli Kalǝb,
7 af Issakars Stamme Jig'al, Josefs Søn,
Issakar ⱪǝbilisidin Yüsüpning oƣli Igal,
8 af Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn,
Əfraim ⱪǝbilisidin Nunning oƣli Ⱨoxiya,
9 af Benjamins Stamme Palti, Rafus Søn,
Binyamin ⱪǝbilisidin Rafuning oƣli Palti,
10 af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis Søn,
Zǝbulun ⱪǝbilisidin Sodining oƣli Gaddiyǝl,
11 af Josefs Stamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis Søn,
Yüsüp ⱪǝbilisidin, yǝni Manassǝⱨ ⱪǝbilisidin Susining oƣli Gaddi,
12 af Dans Stamme Ammiel, Gemallis Søn,
Dan ⱪǝbilisidin Gimallining oƣli Ammiyǝl,
13 af Asers Stamme Setur, Mikaels Søn,
Axir ⱪǝbilisidin Mikailning oƣli Sǝtur,
14 af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis Søn,
Naftali ⱪǝbilisidin Wofsining oƣli Naⱨbi,
15 af Gads Stamme Ge'uel, Makis Søn.
Gad ⱪǝbilisidin Makining oƣli Geuǝl.
16 Det var Navnene paa de Mænd, Moses udsendte for at undersøge Landet. Men Moses gav Hosea, Nuns Søn, Navnet Josua.
Mana bular Musa qarlap kelinglar dǝp Ⱪanaan zeminiƣa ǝwǝtkǝn adǝmlǝrning ismi. Musa Nunning oƣli Ⱨoxiyani Yǝⱨoxuya dǝp atidi.
17 Og Moses sendte dem af Sted for at undersøge Kana'ans Land. Og han sagde til dem: »Drag herfra op i Sydlandet og drag op i Bjergene
Musa ularni qarlap kelixkǝ Ⱪanaanƣa sǝpǝrwǝr ⱪilip: — Silǝr muxu yǝrdin Nǝgǝw qɵli tǝrǝpkǝ ⱪarap menginglar, andin taƣliⱪ rayonƣa qiⱪinglar.
18 og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er stærkt eller svagt, faatalligt eller talrigt,
U yǝrning ⱪandaⱪ ikǝnlikini, u yǝrdikilǝrning küqlük-ajizliⱪini, az yaki kɵplükini kɵrüp beⱪinglar;
19 om Landet, de bor i, er godt eller daarligt, og om Byerne, de bor i, er Teltlejre eller Fæstninger,
ular turuwatⱪan yǝrning ⱪandaⱪ ikǝnlikini, yahxi-yamanliⱪini kɵrünglar; ular turuwatⱪan xǝⱨǝrlǝrning ⱪandaⱪ ikǝnlikini, bargaⱨliⱪ xǝⱨǝr yaki sepil-ⱪǝlǝlik xǝⱨǝr ikǝnlikini;
20 og om Landet er fedt eller magert, om der findes Træer deri eller ej. Vær ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt med tilbage!« Det var netop ved den Tid, de første Druer var modne.
u yǝrning munbǝt yaki munbǝtsiz ikǝnlikini, dǝl-dǝrǝhlirining bar-yoⱪluⱪini kɵrüp kelinglar. Yürǝklikrǝk bolup, mewǝ-qiwiliridin alƣaq kelinglar, — dedi. Bu qaƣ dǝl üzüm pixip ⱪalƣan waⱪit idi.
21 Saa drog de af Sted og undersøgte Landet lige fra Zins Ørken til Rehob, Egnen hen imod Hamat.
Ular xu tǝrǝplǝrgǝ qiⱪip, zeminni Zin qɵlidin tartip taki Ⱨamat eƣizining yenidiki Rǝⱨobⱪiqǝ berip qarlaxti.
22 Saa begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boede Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron var grundlagt syv Aar før Zoan i Ægypten.
Ular jǝnub tǝrǝptǝ Ⱨebronƣa bardi, u yǝrlǝrdǝ Anaⱪiylarning ǝwladliridin Aⱨiman, Xixay, Talmay degǝnlǝr olturuxluⱪ idi. Əslidǝ Ⱨebron xǝⱨiri Misirdiki Zoan xǝⱨiridin yǝttǝ yil ilgiri yasalƣanidi.
23 Da de naaede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Drueklase, som der maatte to Mand til at bære paa en Bærestang, og plukkede nogle Granatæbler og Figener.
Ular «Əxkol jilƣisi»ƣa kǝldi, u yǝrdǝ bir sap üzümi bar bir üzüm xehini kesip, bir baldaⱪⱪa esip ikki adǝmgǝ kɵtürgüzüp mangdi; ular azraⱪ anar bilǝn ǝnjürmu elip ⱪaytip kǝldi.
24 Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til den Drueklase, Israeliterne der skar af.
Israillar xu yǝrdǝ kesiwalƣan ǝxu üzüm sǝwǝbidin u yǝr «Əxkol jilƣisi» («[üzüm sapiⱪi jilƣisi]») dǝp ataldi.
25 Efter fyrretyve Dages Forløb vendte de tilbage efter at have undersøgt Landet;
Ular ⱪiriⱪ kündin keyin u yǝrlǝrni qarlap tügitip, ⱪaytip kǝldi.
26 og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menighed i Parans Ørken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og hele Menigheden og viste dem Landets Frugt.
Ular kelip, Paran qɵllükidiki Ⱪadǝxtǝ Musa, Ⱨarun wǝ pütün Israil jamaiti bilǝn kɵrüxti. Ular ikkiylǝngǝ ⱨǝm pütkül Israil jamaitigǝ mǝlumat bǝrdi ⱨǝm zeminning mewilirini ularƣa kɵrsǝtti.
27 De fortalte ham: »Vi kom til Landet, du sendte os til; det er virkelig et Land, der flyder med Mælk og Honning, og her er Flugt derfra;
Ular Musaƣa mǝlumat berip: — Biz ɵzliri beringlar degǝn yǝrlǝrgǝ barduⱪ, rasttinla süt bilǝn ⱨǝsǝl eⱪip turidiƣan yǝr ikǝn, mana bular xu yǝrning mewiliri.
28 men stærkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er befæstede og meget store; ja, vi saa ogsaa Efterkommere af Anak der.
Biraⱪ u yǝrdikilǝr bǝk küqtünggür ikǝn, xǝⱨǝrlǝr sepilliⱪ bolup ⱨǝm puhta-ⱨǝywǝtlik ikǝn. Uning üstigǝ, biz u yǝrdǝ Anaⱪiylarning ǝwladlirinimu kɵrduⱪ.
29 Amalek bor i Sydlandet, Hetiterne, Jebusiterne og Amoriterne i Bjerglandet og Kana'anæerne ved Havet og langs Jordan.«
Amalǝklǝr jǝnub tǝrǝptǝ turidikǝn; Ⱨittiylar, Yǝbusiylar, Amoriylar taƣlarda turidikǝn; Ⱪanaaniylar dengiz boylirida wǝ Iordan dǝryasi boylirida turidikǝn, — dedi.
30 Da søgte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses og sagde: »Lad os kun drage op og underlægge os det, thi vi kan sikkert tage det!«
Kalǝb Musaning aldida kɵpqilikni tinqitip: — Biz dǝrⱨal atlinip berip u yǝrni igilǝyli! Qünki biz qoⱪum ƣalip kelimiz — dedi.
31 Men de Mænd, der havde været med ham deroppe, sagde: »Vi kan ikke drage op imod dette Folk, thi det er stærkere end vi!«
Lekin uning bilǝn billǝ qiⱪⱪan baxⱪilar bolsa: — Ular bizdin küqlük ikǝn, xunga ularƣa ⱨujum ⱪilsaⱪ bolmaydu, — deyixti.
32 Og de talte nedsættende til Israeliterne om Landet, som de havde undersøgt, og sagde: »Landet, som vi har rejst igennem og undersøgt, er et Land, der fortærer sine Indbyggere, og alle de Folk, vi saa der, var kæmpestore.
Andin qarliƣuqilar ɵzliri qarlap kǝlgǝn zeminning ǝⱨwalidin Israillarƣa yaman mǝlumat berip: — Biz kirip qarlap ɵtkǝn zemin bolsa ɵz aⱨalisini yǝydiƣan zemin ikǝn; biz u yǝrdǝ kɵrgǝnlǝrning ⱨǝmmisi yoƣan adǝmlǝr ikǝn.
33 Vi saa der Kæmperne — Anaks Sønner, der er af Kæmpeslægten — og vi forekom baade os selv og dem som Græshopper!«
Biz u yǝrlǝrdǝ «Nǝfiliylǝr» degǝn [gigant] adǝmlǝrni kɵrduⱪ (dǝrwǝⱪǝ Anaⱪiylarning ǝwladliri Nǝfiliylǝrdin qiⱪⱪandur); biz ɵzimizgǝ ⱪarisaⱪ qekǝtkidǝk turidikǝnmiz, biz ularƣimu xundaⱪ kɵrinidikǝnmiz, — dedi.
