4 Mosebog 11

1 Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kaar; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENS Ild brød løs iblandt dem og aad om sig i den yderste Del af Lejren.

Tamimaya a phuenang awh toteh, BAWIPA lunghawinae awmhoeh. Bangkongtetpawiteh, hote hah BAWIPA ni a thai toteh, a lungkhuek teh a lungkâan. Hat torei teh BAWIPA e hmai hah ahnimouh rahak vah paluk a to pouh teh, roenae hmuen alawilah, a tangawn koung a kak pouh.

2 Da raabte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Saa dæmpedes Ilden.

Hahoi teh, tamimaya ni Mosi koe a hram awh teh, Mosi ni BAWIPA koe a ratoum teh, hmai teh bout a roum.

3 Derfor kaldte man dette Sted Tab'era, fordi HERRENS Ild brød løs iblandt dem.

BAWIPA e hmai hah ahnimouh rahak vah paluk a to pouh dawkvah, hote hmuen teh Taberah ati awh.

4 Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Saa tog ogsaa Israeliterne til at græde igen, og de sagde: »Kunde vi dog faa Kød at spise!

Hahoi ahnimouh rahak vah, mak kâkalawt e maya koehoi, takthai ngai awh e hah a tâco. Isarel canaw hai bout a khuika awh teh, apinimaw ca hane moi na poe awh han.

5 Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

Aphu laipalah hoi Izip ram vah tanga moi canae hah ka pahnim thai awh hoeh. Payin paw hoi angkem paw, rasonpaling, rasonpangaw, ankahringnaw hah ka rabuipoung awh toe.

6 og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna.«

Atuteh ka rakhing koung a ke awh toe, Manna laipalah hoi banghai ka mit ni hmawt awh hoeh toe telah ati awh.

7 Mannaen lignede Korianderfrø og saa ud som Bdellium.

Manna teh songsuen mu patetlah a o, arong teh badellium patetlah ao.

8 Folket gik rundt og sankede den op; derpaa malede de den i Haandkværne eller stødte den i Mortere; saa kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

Taminaw ni a racawng awh teh, a roe awhnae koe a phawm awh teh, hlaam dawk a thawng awh, vaiyei lah a sak awh, a ca awh toteh satui hoi karê e patetlah ao.

9 Naar Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt ogsaa Mannaen ned over den.

Tangminlah a roenae rim koe tadamtui a bo toteh manna hai ouk a bo van.

10 Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENS Vrede voldsomt op, og det vakte ogsaa Moses's Mishag.

Taminaw pueng teh imthung lahoi roenae rim takhang koe a ka awh tie Mosi ni a thai. Hahoi BAWIPA lungphuennae teh puenghoi a kâan teh, Mosi hai a lunghawi hoeh.

11 Da sagde Moses til HERREN: »Hvorfor har du handlet saa ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Naade for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde paa mig?

Hot patetlah Mosi ni BAWIPA koe bangkongmaw na san heh runae na poe, bangkongmaw, na mitkhetcawp hoeh e maw, hete maya hnokarinaw heh kai ka van na patue.

12 Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

Hete taminaw kai ni ka vawn e namaw. A na mintoenaw koe thoebonae ram koe ceikhai hanlah, camo kakhenaw ni sanu ka net lahun a tawm e patetlah na lungtabue dawk tawm awh na ti hanelah ka khe e na ma.

13 Hvor skal jeg gaa hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

Hete taminaw na poe hane moi teh nâhoi maw ka la han. Bangkongtetpawiteh, ka ca hane moi hah na poe telah khuika laihoi na cusin awh toe.

14 Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

Hete taminaw pueng hah, kai kamadueng teh ka phawt thai hoeh toe. Kai hanlah a ri poung

15 Hvis du vil handle saaledes med mig, saa dræb mig hellere, om jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa at jeg ikke skal være nødt til at opleve saadan Elendighed!«

Het patet e na sak hane pawiteh, na pahren nateh na thei leih, ka rei na thaisak hanh leih telah a ti.

16 HERREN svarede Moses: »Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Aabenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

BAWIPA ni Mosi koevah, Isarel kacuenaw, maya thung dawk kacuenaw hoi bet a lungkaha lah na panue e naw tami 70 touh pâkhueng nateh, kai koe kamkhuengnae koe lukkareiim dawk nang koe a ka due thai nahan thokhai loe.

17 Saa vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Aand, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, saa du ikke ene skal bære den.

Hattorei haw vah tho vaiteh na pato han. Na tak dawk kaawm e muitha hah ka la vaiteh ahnimouh lathueng ka hruek han. Nang dueng ni phawt laipalah, maya e hmuenri hah ahnimouh ni na phu khai han.

18 Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, saa skal I faa Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog faa Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder Kød at spise;

Nang ni tamimaya koe tangtho hanelah kamthoung awh nateh, moi teh na ca awh han. Moi na ca awh hane apinimaw na poe awh han, bangtelamaw Izip ram vah phu ka nep lah ka o teh telah BAWIPA hnâthainae koe na ka awh vaw. Hatdawkvah, BAWIPA ni moi na poe awh vaiteh na ca awh han.

19 og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

Hnin touh hnin hni touh laipalah, apanga hnin hra touh laipalah, hnin 20 touh laipalah,

20 men en hel Maaned igennem, indtil det staar eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Aasyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!«

thapa yung touh thung hmawtcei hoi palopalai nunnun a tho toteh, na ca awh han. Bangkongtetpawiteh, nama koe kaawmnaw ni BAWIPA na dudam awh, Bangkongmaw Izip ram hoi kaimanaw na tâcokhai telah a hmalah, na ka awh telah tet pouh ati telah a ati.

21 Moses svarede: »600 000 Fodfolk tæller det Folk, jeg har om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, saa de har nok at spise en hel Maaned!

Mosi ni kai koe kaawm e khok hoi kacetnaw ting taruk touh a pha teh, thapa yung touh ca hane moi ka poe han telah na ti.

22 Kan der slagtes saa meget Smaakvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slaa til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, saa det kan slaa til?«

Tuhu hoi maitohu naw hai thet pouh haw a boum awh han vaimoe. Talî dawk e tanganaw pueng man pouh nakunghai a boum awh han vaimoe telah a ti.

23 HERREN svarede Moses: »Er HERRENS Arm for kort? Nu skal du faa at se, om mit Ord gaar i Opfyldelse for dig eller ej.«

BAWIPA ni Mosi koevah, BAWIPA e kut teh a duem maw. Ka dei e hah nang koe a kuep hoi kuep hoeh e na panue han doeh telah a ti.

24 Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENS Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

Hahoi Mosi a tâco teh, BAWIPA lawk hah taminaw pueng koe a dei pouh. Tamihu kacuenaw 70 touh hah a kaw teh, lukkareiim petkâkalup lah a kangdue sak

25 Saa steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Aand, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Aanden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

Hahoi BAWIPA teh tâmai dawk a kum teh a pato. Ahni koe kaawm e muitha hah kacuenaw 70 touh lathueng vah a ta. Ahnimouh tak dawk muitha a pha teh, Lawk a pâpho awh. Hot patetlah ouk sak awh boihoeh ei nan toung mah.

26 Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Ogsaa over dem kom Aanden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gaaet ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

Hatei, roenae hmuen koe tami kahni touh pou ao. Buet touh e a min teh Eldad doeh. Alouk buet touh e min teh Medad doeh, Muitha hah ahnimouh koe ao. Touk e naw dawk ka bawk awh e eiteh, kamkhuengnae lukkareiim koe cet vah hoeh. Roenae hmuen koe lawk hah a pâpho roi.

27 Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: »Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.«

Hahoi thoundoun buet touh a yawng teh Mosi koe a dei pouh teh, Eldad hoi Medad ni lawk teh pâpho lahun telah atipouh.

28 Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gaaet Moses til Haande, sagde da: »Min Herre Moses, stands dem i det!«

Nun capa Joshua a nawsai lahoi yah. Mosi thaw ka tawk pouh e ni a pathung teh, ka bawipa Mosi ahnimouh hah ngang haw ati pouh.

29 Men Moses sagde til ham: »Er du skinsyg paa mine Vegne? Gid alt HERRENS Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Aand komme over dem!«

Mosi ni ahni koe, kai na dipma e na ou. BAWIPA ni taminaw pueng heh profet lah koung awm naseh, BAWIPA ni ahnimouh lathueng muitha hah ahnimouh van tat pouh naseh ka tie nahoehmaw.

30 Derpaa trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

Hahoi Mosi teh ama hoi Isarel a lungkahanaw hoi roenae hmuen koe a ban awh.

31 Da rejste der sig paa HERRENS Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren saa langt som en Dagsrejse paa begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

Hahoi BAWIPA koehoi kahlî a tho teh, talî koe lahoi tamuem hrut a palek pouh teh roenae rim avangvanglah hoi hnin touh lamcei reira dawk dong hni touh ka rasang lahoi a pabo pouh.

32 Saa gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

Hot patetlah tamimaya ni karum tuettuet kanîruirui a tangtho kanîruirui tamuem teh a racawng awh. Kayounpoung ka racawng e ni hai Homer 10 touh a racawng awh (homer teh ephah hra touh, 220 liters a cawng). Rim pueng koe amamouh hane lengkaleng a vaw awh.

33 Medens Kødet endnu var imellem Tænderne paa dem, før det endnu var spist, blussede HERRENS Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget haard Straf ramme Folket.

Hatei moi teh a la awh lahun nah, be a ca awh hoehnahlan tamimaya lathueng BAWIPA e lungkhueknae a kâan teh, tamimaya koe takikatho poung e lacik hoi BAWIPA ni a rek awh.

34 Og man kaldte Stedet Kibrot-Hatta'ava, thi der blev de lystne Folk jordet.

Hote hmuen teh a min Kiborthhattaavah telah ati. Bangkongtetpawiteh, haw vah, takthaingainae katawnnaw hah a pakawp awh.

35 Fra Kibrot-Hatta'ava drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.

Kiborthhattaavah koehoi tamihupui teh Hazeroth lah a pâtam awh teh Hazeroth a roe awh.