4 Mosebog 11

1 Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kaar; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENS Ild brød løs iblandt dem og aad om sig i den yderste Del af Lejren.

Kaminawk mah laisaep thui ih lok to Angraeng mah thaih naah, palungphui hmai baktiah amngaeh; to pongah Angraeng ih hmai mah nihcae salak to kangh moe, kangthla koek ohhaih ahmuen taeng ih thoemto kaminawk to duek o.

2 Da raabte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Saa dæmpedes Ilden.

To naah kaminawk loe Mosi khaeah hangh o; Mosi mah Angraeng khaeah lawkthuih naah, hmai to duek let.

3 Derfor kaldte man dette Sted Tab'era, fordi HERRENS Ild brød løs iblandt dem.

Angraeng ih hmai mah nihcae salak to kangh pongah, to ahmuen to Taberah, tiah kawk o.

4 Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Saa tog ogsaa Israeliterne til at græde igen, og de sagde: »Kunde vi dog faa Kød at spise!

Israel kaminawk hoi nawnto kaom prae kalah kaminawk loe, zok amthlam o; Israel kaminawk doeh qah o moe, mi mah maw ka caak o hanah moi na paek tih?

5 Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

Izip prae ah atho paek ai ah caak ih tanga moi, paye thaih, yaengkaem thaih, rasawn kathim hoi kanglung rasawn, kalah congca aannawk to ka poek o parai boeh;

6 og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna.«

toe vaihi loe ka hing o haih thazok sut boeh; hae ih manna khue ai ah loe, kalah tidoeh hnuk han koi om ai, tiah a thuih o.

7 Mannaen lignede Korianderfrø og saa ud som Bdellium.

Manna loe Coriander thingthai mu baktiah oh moe, arong loe bedellium thingthai mu hoiah anghmong.

8 Folket gik rundt og sankede den op; derpaa malede de den i Haandkværne eller stødte den i Mortere; saa kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

Kaminawk loe caeh o moe, Manna akhuih o pacoengah, daengh o moe, long laom pongah takaw baktiah pahaih o; to loe situi hoiah haek ih takaw baktiah khraem.

9 Naar Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt ogsaa Mannaen ned over den.

Ataihaih ahmuen ah aqum ih dantui krak naah, manna doeh dantui hoi nawnto krak toeng.

10 Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENS Vrede voldsomt op, og det vakte ogsaa Moses's Mishag.

To naah kami boih angmacae ih thok taengah, angmacae imthung takoh boih hoi nawnto qahhaih lok to Mosi mah thaih; Angraeng loe palungphui parai pongah, Mosi doeh poek nawm ai.

11 Da sagde Moses til HERREN: »Hvorfor har du handlet saa ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Naade for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde paa mig?

To pongah Mosi mah Angraeng khaeah, Tipongah na tamna raihaih nang paek loe? Tikhoe na hmaa ah mikcuk naakrak ah ka om ai to mah, hae kaminawk boih ih hmuenzit ka nuiah nam tik loe?

12 Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

Hae kaminawk loe kai mah zok ah ka pomh ih kaminawk maw, tikhoe nawkta tapenkung mah nawkta to tapom baktih toengah, hae kaminawk hae ka ban ah tapom moe, nihcae ampanawk khaeah paek hanah lok na kam ih, prae thungah caeh haih hanah nang thuih loe?

13 Hvor skal jeg gaa hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

Hae kaminawk hanah naa ih moi maw ka la pae thai tih? Nihcae mah kai khaeah, Caak han moi na paek ah, tiah ang hnik o.

14 Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

Hae kaminawk hae kaimah bueng ka hoi thai mak ai; hae hmuen loe kai hanah azit hmoek.

15 Hvis du vil handle saaledes med mig, saa dræb mig hellere, om jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa at jeg ikke skal være nødt til at opleve saadan Elendighed!«

To tiah kai hae nang ohsak moe, na mikhnuk ah koeh koiah ka oh nahaeloe, vaihiah na hum halat ah! Amtanghaih na hnusak hma ah, tiah a naa.

16 HERREN svarede Moses: »Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Aabenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

Angraeng mah Mosi khaeah, Israel kacoehtanawk qui sarihto hoi zaehoikungnawk, na panoek ih ukkungnawk to nangmah hoi nawnto amkhuenghaih kahni im ah angdoet o thai hanah, kai khaeah angzo haih ah.

17 Saa vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Aand, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, saa du ikke ene skal bære den.

To ah nang hoi lokthuih hanah kang zoh tathuk han; na nuiah kaom pakhra to ka lak moe, nihcae nuiah ka suek han; hae kaminawk hae nangmah bueng na hoi mak ai, kaminawk ih hmuen kazit to nihcae mah na lawn o tih.

18 Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, saa skal I faa Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog faa Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder Kød at spise;

Kaminawk khaeah hae tiah thui paeh; khawnbang hanah ciimcai oh, moi to na caa o tih; nangcae mah, Mi mah maw caak han moi na paek tih? Izip prae ah loe khosak kahoih ah ka oh o, tiah na qah o haih lok Angraeng mah thaih boeh pongah, Angraeng mah moi na paek o ueloe, na caa o tih boeh.

19 og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

Nito, ni hnetto, ni pangato, ni hato, ni pumphaeto khue na caa o mak ai;

20 men en hel Maaned igennem, indtil det staar eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Aasyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!«

na hnah thung hoiah moi tacawt moe, na panuet o sut khoek to, khrato thung moi to na caa o poe tih; nangcae salakah kaom Angraeng to khet na patoek o moe, tih pongah maw Izip prae to ka caeh o taak? tiah anih hmaa ah na qah o pongah, khrah to thung moi to na caa o tuek tih, tiah a naa.

21 Moses svarede: »600 000 Fodfolk tæller det Folk, jeg har om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, saa de har nok at spise en hel Maaned!

Toe Mosi mah loe, Kai hoi nawnto kholong caeh kami sang cumvai tarukto oh o; khrah to thung caak poe han ih moi to kang paek han, tiah na thuih.

22 Kan der slagtes saa meget Smaakvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slaa til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, saa det kan slaa til?«

Nihcae caak kakhawt ah maitaw hoi tuunawk to boh han maw? Tuipui ih tanganawk boih naeh cadoeh, nihcae caak han khawt tih maw? tiah a naa.

23 HERREN svarede Moses: »Er HERRENS Arm for kort? Nu skal du faa at se, om mit Ord gaar i Opfyldelse for dig eller ej.«

Angraeng mah Mosi khaeah, Angraeng ih ban loe duem tet maw? Ka thuih ih lok baktih toengah nangcae khaeah oh maw, om ai, tito vaihi na hnu tih, tiah a naa.

24 Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENS Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

Mosi loe caeh moe, Angraeng mah thuih ih loknawk to kaminawk khaeah thuih pae; nihcae thung ih kacoehta qui sarihto a kawk moe, kahni im taengah ohsak.

25 Saa steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Aand, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Aanden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

To naah Angraeng loe tamai hoiah anghum tathuk moe, anih khaeah lokthuih; anih nui ah kaom Pakhra to a lak moe, kacoehta qui sarihto nuiah a suek; nihcae nuiah Pakhra oh naah, nihcae loe boeng ai ah lok taphong o.

26 Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Ogsaa over dem kom Aanden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gaaet ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

Toe kami hnetto, Eldad hoi Medad loe ataihaih ahmuen ah oh hoi poe; nihnik doeh kacoehta thungah athum hoi toeng, toe kahni im taengah caeh hoi ai; nihnik nuiah doeh Pakhra to oh pongah, atai hoi haih ahmuen ah lok taphong hoi toeng.

27 Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: »Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.«

Thendoeng maeto loe cawnh moe, Mosi khaeah, Eldad hoi Medad hnik doeh ataihaih im ah lok taphong hoi toeng, tiah a naa.

28 Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gaaet Moses til Haande, sagde da: »Min Herre Moses, stands dem i det!«

Mosi ih tamna, thendoeng, Nun capa Joshua mah, Ka angraeng Mosi, nihnik to lokthuih anghaksak ah, tiah a naa.

29 Men Moses sagde til ham: »Er du skinsyg paa mine Vegne? Gid alt HERRENS Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Aand komme over dem!«

Toe Mosi mah anih khaeah, Ka nuiah uthaih palungthin na tawnh maw? Angraeng ih kaminawk loe tahmaa ah ni oh o boih, Angraeng mah nihcae nuiah angmah ih Muithla to suem tih, tiah a naa.

30 Derpaa trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

To pacoengah Mosi hoi Israel kacoehtanawk loe a oh o haih im ah amlaem o let.

31 Da rejste der sig paa HERRENS Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren saa langt som en Dagsrejse paa begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

To naah Angraeng khae hoiah takhi to songh moe, nihcae ataihaih im hae bang hoi ni to caehhaih loklam, ho bang hoiah doeh ni to caehhaih loklam karoek to, tuipui hoiah kuikoem to a sin pae; long hoi dong hnetto kathah ah angpopsak.

32 Saa gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

To naah kaminawk mah athun qui, aqum puek, kuikoem to akhuih o, khawnbang khoek to a lak o; tamsi koek akhui kami mah homer hato akhuih o; kuikoem to atai o haih im taeng boih ah tapop o.

33 Medens Kødet endnu var imellem Tænderne paa dem, før det endnu var spist, blussede HERRENS Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget haard Straf ramme Folket.

Toe kuikoem moi to caa o ai naah, Angraeng palungphuihaih kaminawk nuiah phak; to pongah nihcae khaeah kanung parai nathaih kasae to phaksak.

34 Og man kaldte Stedet Kibrot-Hatta'ava, thi der blev de lystne Folk jordet.

Caak amoeh hmoek kaminawk to aphum o pongah, to ahmuen to Kibroth-Hattaavah, tiah kawk o.

35 Fra Kibrot-Hatta'ava drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.

Kaminawk loe Kibroth-Hattavah ahmuen hoiah Hazeroth ahmuen ah caeh o moe, to ah atai o.