Nehemias 9

1 Men paa den fire og tyvende Dag i samme Maaned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord paa Hovedet;

Xu ayning yigirmǝ tɵtinqi küni Israillar roza tutup, boz kiyip, üsti-bexiƣa topa qaqⱪan ⱨalda yiƣildi;

2 og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og traadte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.

Israil nǝsli ɵzlirini barliⱪ yat taipilǝrdin ayrip qiⱪti, andin ɵrǝ turup ɵzlirining gunaⱨlirini wǝ ata-bowilirining ɵtküzgǝn ⱪǝbiⱨliklirini etirap ⱪildi.

3 Saa rejste de sig paa deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.

Ular xu künning tɵttin biridǝ ɵz yeridǝ turup ɵzlirining Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarning Tǝwrat-ⱪanun kitabini oⱪudi; künning yǝnǝ tɵttin biridǝ ɵzlirining gunaⱨlirini tonudi wǝ Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa sǝjdǝ ⱪildi.

4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani traadte op paa Leviternes Forhøjning og raabte med høj Røst til HERREN deres Gud;

Lawiylardin Yǝxua, Bani, Kadmiyǝl, Xǝbaniya, Bunni, Xǝrǝbiya, Bani wǝ Kenanilar pǝlǝmpǝylǝrdǝ turup ɵzlirining Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa ünlük awaz bilǝn nida ⱪildi.

5 og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: »Staa op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!« Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.

Lawiy Yǝxua, Kadmiyǝl, Bani, Ⱨaxabiniya, Xǝrǝbiya, Hodiya, Xǝbaniya wǝ Pitaⱨiyalar: «Ornunglardin ⱪopup Hudayinglar bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ ⱪayturunglar» — dedi wǝ mundaⱪ [dua-ⱨǝmdusana uⱪudi]: — «[I Huda], insanlar Sening xanu-xǝwkǝtlik namingni uluƣlisun! Bǝrⱨǝⱪ, barliⱪ tǝxǝkkür-mǝdⱨiyilǝr namingƣa yetixmǝydu!

6 Derpaa sagde Ezra: »Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er paa den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.

Sǝn, pǝⱪǝt Sǝnla Pǝrwǝrdigardursǝn; asmanlarni, asmanlarning asminini wǝ ularning barliⱪ ⱪoxunlirini, yǝr wǝ yǝr üstidiki ⱨǝmmini, dengizlar wǝ ular iqidiki ⱨǝmmini yaratⱪuqidursǝn; Sǝn bularning ⱨǝmmisigǝ ⱨayatliⱪ bǝrgüqisǝn, asmanlarning barliⱪ ⱪoxunliri Sanga sǝjdǝ ⱪilƣuqidur.

7 Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;

Sǝn bǝrⱨǝⱪ Pǝrwǝrdigar Hudadursǝn, Sǝn Abramni talliding, uni Kaldiyǝning Ur xǝⱨiridin elip qiⱪting, uningƣa Ibraⱨim degǝn namni ata ⱪilding.

8 og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Aasyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.

Sǝn uning ⱪǝlbining Ɵzünggǝ sadiⱪ-ixǝnqilik ikǝnlikini kɵrüp, uning bilǝn ǝⱨdǝ tüzüp Ⱪanaaniylarning, Ⱨittiylarning, Amoriylarning, Pǝrizziylǝrning, Yǝbusiylarning wǝ Girgaxiylarning zeminini uning ǝwladliriƣa tǝⱪdim ⱪilip berixni wǝdǝ ⱪilding; Sǝn ⱨǝⱪⱪaniy bolƣanliⱪingdin, sɵzliringni ixⱪa axurdung.

9 Og da du saa vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Raab ved det røde Hav,

Sǝn ata-bowilirimizning Misirda jǝbir-zulum qekiwatⱪanliⱪini kɵrüp, ularning Ⱪizil dengiz boyidiki nalisiƣa ⱪulaⱪ salding.

10 udførte du Tegn og Undere paa Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og saaledes skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.

Sǝn Misirliⱪlarning ularƣa ⱪandaⱪ yoƣanqiliⱪ bilǝn muamilǝ ⱪilƣanliⱪini bilginingdin keyin Pirǝwn, uning barliⱪ hizmǝtqiliri wǝ uning zeminidiki barliⱪ hǝlⱪⱪǝ mɵjizilik alamǝt wǝ karamǝtlǝrni kɵrsitip, Ɵzüng üqün bügüngǝ ⱪǝdǝr saⱪlinip keliwatⱪan uluƣ bir nam-xɵⱨrǝtni tikliding.

11 Du kløvede Havet for deres Øjne, saa de vandrede midt igennem Havet paa tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.

Sǝn yǝnǝ [ata-bowilirimiz] aldida dengizni bɵlüp, ular dengizning otturisidin ⱪuruⱪ yǝr üstidin mengip ɵtti; ularni ⱪoƣlap kǝlgǝnlǝrni qongⱪur dengiz tegigǝ taxlap ƣǝrⱪ ⱪiliwǝtting, huddi juxⱪunluⱪ dengizƣa taxlanƣan taxtǝk ƣǝrⱪ ⱪilding.

12 I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, saa den lyste for dem paa Vejen, de skulde vandre.

Sǝn ularni kündüzi bulut tüwrüki bilǝn, keqisi ot tüwrüki bilǝn yetǝkliding, bular arⱪiliⱪ ularning mangidiƣan yolini yorutup bǝrding.

13 Du steg ned paa Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.

Sǝn Sinay teƣiƣa qüxüp, asmanda turup ular bilǝn sɵzlixip, ularƣa toƣra ⱨɵküm, ⱨǝⱪiⱪiy ixǝnqlik ⱪanunlar, yahxi bǝlgilimilǝr wǝ ǝmrlǝrni ata ⱪilding.

14 Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og paalagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.

Sǝn ularƣa Ɵzüngning muⱪǝddǝs xabat kününgni tonuttung, ⱪulung Musaning wastisi bilǝn ularƣa ǝmrlǝr, bǝlgilimilǝr wǝ Tǝwrat ⱪanunini tapiliding.

15 Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Haand havde lovet dem.

Sǝn ularƣa aq ⱪalƣanda yesun dǝp asmandin nan, ussiƣanda iqsun dǝp ⱪoram taxtin su qiⱪirip bǝrding; Sǝn ularƣa berixkǝ ⱪolungni kɵtürüp ⱪǝsǝm ⱪilƣan ǝxu zeminni kirip igilǝnglar, deding.

16 Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke paa dine Bud;

Lekin ular, yǝni ata-bowilirimiz mǝƣrulinip, boyni ⱪattiⱪliⱪ ⱪilip ǝmrliringgǝ ⱪulaⱪ salmidi.

17 de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og rig paa Miskundhed, og du svigtede dem ikke.

Ular itaǝt ⱪilixni rǝt ⱪildi, Sening ularning otturisida yaratⱪan karamǝt mɵjiziliringni yad ǝtmidi, bǝlki boyni ⱪattiⱪliⱪ ⱪildi, asiyliⱪ ⱪilip, ⱪul ⱪilinƣan jayƣa kǝtmǝkqi bolup, ɵz aldiƣa yolbaxqi tiklidi. Lekin Sǝn ǝpuqan, meⱨir-xǝpⱪǝtlik ⱨǝm rǝⱨimdil, asan ƣǝzǝplǝnmǝydiƣan, zor meⱨir-muⱨǝbbǝtlik Tǝngridursǝn; xunga Sǝn ularni taxliwǝtmiding.

18 Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,

Ular ⱨǝtta tehi ɵzlirigǝ bir ⱪuyma mozayni yasap: «Mana bu silǝrni Misirdin elip qiⱪⱪan ilaⱨ!» degǝn waⱪtida ⱨǝm ⱪattiⱪ kupurluⱪ ⱪilƣinida,

19 svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem paa Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem paa Vejen, de skulde vandre.

Sǝn tolimu rǝⱨimdil bolƣanliⱪing üqün ularni yǝnila bayawanda taxlap ⱪoymiding; kündüzi bulut tüwrüki ularning üstidin neri kǝtmǝy, ularƣa yol baxlidi; keqisi ot tüwrükimu ulardin neri kǝtmǝy, ularƣa nur berip, mangidiƣan yolini kɵrsǝtti.

20 Du gav dem din gode Aand for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.

Sǝn Ɵzüngning meⱨribanǝ Roⱨingni qüxürüp ularƣa tǝlim bǝrding; Sǝn ularning yeyixi üqün «manna»ni ayimiding, ussuzluⱪini ⱪandurux üqün suni bǝrding.

21 I fyrretyve Aar sørgede du for dem i Ørkenen, saa de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.

Sǝn ularni bayawanda ⱪiriⱪ yil ⱪamdap kǝlding; ⱨeqnemisi kǝm bolmidi, kiyimliri konirimidi, putlirimu ixximidi.

22 Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.

Sǝn padixaⱨliⱪlar wǝ taipilǝrni ularning ⱪoliƣa bǝrding, bularni ularning zeminiƣa qegralar ⱪilip bǝrding. Xuning bilǝn ular Siⱨon padixaⱨning zeminini, Ⱨǝxbonning padixaⱨining zeminini wǝ Baxan padixaⱨi Ogning zeminini igilidi.

23 Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;

Sǝn ularning pǝrzǝnt-ǝwladlirini asmandiki yultuzlardǝk awuttung; Sǝn ularni ata-bowiliriƣa: «Silǝr bu zeminni igilǝxkǝ uningƣa kiringlar» dǝp tǝⱪdim ⱪilƣan zeminƣa baxlap kirding.

24 og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets Indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Haand, baade deres Konger og Folkene i Landet, saa de kunde handle med dem, som de fandt for godt.

Ularning ǝwladliri kirip u zeminni igilidi; Sǝn u zeminda turuwatⱪan Ⱪanaan aⱨalisini ularƣa beⱪindurdung ⱨǝm zemindiki padixaⱨlarni wǝ ularning ⱪǝbilǝ-ⱪowmlirini: «Silǝr ularƣa haliƣanqǝ muamilǝ ⱪilinglar» dǝp ularning ⱪoliƣa tapxurdung.

25 De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingaarde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.

Ular mustǝⱨkǝm xǝⱨǝrlǝrni, munbǝt yǝrlǝrni ixƣal ⱪilip, ⱨǝrhil esil buyumlarƣa tolƣan ɵylǝrgǝ, kolap ⱪoyulƣan ⱪuduⱪlarƣa, üzümzarliⱪlar, zǝytunluⱪlar wǝ intayin kɵp mewilik dǝrǝhlǝrgǝ igǝ boldi; yǝp-iqip sǝmrip, Sening zor meⱨribanliⱪingdin sɵyünüxti!

26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

Lekin ular gǝdǝnkǝxlik ⱪilip Seningdin yüz ɵrüp, Tǝwrat ⱪanunungni arⱪisiƣa taxlidi, ularni yeningƣa yandurmaⱪ üqün agaⱨ-guwaⱨliⱪ yǝtküzgǝn pǝyƣǝmbǝrliringni ɵltürüp ǝxǝddiy kupurluⱪ ⱪildi.

27 Da gav du dem i deres Fjenders Haand, og de bragte Trængsel over dem. Men naar de da i deres Trængsel raabte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Haand.

Xunga Sǝn ularni jǝbir-zulum salƣuqilarning ⱪoliƣa tapxurdung, dǝrwǝⱪǝ ular ularni ⱪiynidi; ular ⱪiynalƣan waⱪitlirida Sanga yalwuruxⱪanidi, Sǝn asmanlarda turup ularƣa ⱪulaⱪ salding, zor rǝⱨimdilliⱪing boyiqǝ ularƣa ⱪutⱪuzƣuqilarni ǝwǝtǝtting, ular bularni ǝzgüqilǝrning ⱪolidin ⱪutⱪuzatti.

28 Men naar de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Aasyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Haand, og de undertvang dem. Men naar de atter raabte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang paa Gang.

Lekin ular aramliⱪⱪa erixkǝndin keyin yǝnǝ Sening aldingda rǝzillik ⱪilixⱪa baxliwidi, Sǝn ularni yǝnǝ düxmǝnlirining ⱪoliƣa tapxurdung, ular ularning üstidin ⱨɵkümranliⱪ ⱪildi; ular yǝnǝ Sening aldingda nalǝ-pǝryat ⱪilixiwidi, Sǝn asmanlarda turup ⱪulaⱪ selip, rǝⱨimdilliⱪliring boyiqǝ ularni yenix-yenixlap ⱪutⱪuzdung.

29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre paa dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.

Sǝn ularni Ɵzüngning Tǝwrat-ⱪanunungƣa ⱪaytixⱪa agaⱨlandurdung; lekin ular mǝƣrurlinip, ǝmrliringgǝ ⱪulaⱪ salmidi, ⱨɵkümliring aldida gunaⱨ ⱪildi (insan ⱨɵkümliringgǝ ǝmǝl ⱪilsa, ular xu sǝwǝbtin ⱨayatta bolidu). Ular jaⱨilliⱪ bilǝn boynini tolƣap, gǝdǝnkǝxlik ⱪilip sanga ⱪulaⱪ selixni rǝt ⱪildi.

30 I mange Aar var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Aand gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

Ularƣa uzun yil sǝwr-taⱪǝt ⱪilding, Roⱨing pǝyƣǝmbǝrliringning wastisi bilǝn agaⱨ-guwaⱨliⱪ bǝrgǝn bolsimu, ular yǝnila ⱪulaⱪ salmidi; xunga Sǝn ularni ⱨǝrⱪaysi ǝl-yurtlardiki taipilǝrning ⱪoliƣa tapxurdung.

31 Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en naadig og barmhjertig Gud!

Ⱨalbuki, Sǝn zor rǝⱨimdilliⱪliring tüpǝylidin ularning nǝslini pütünlǝy ⱪurutuwǝtmiding ⱨǝm ularni taxliwǝtmiding; qünki Sǝn meⱨir-xǝpⱪǝtlik ⱨǝm rǝⱨimdil Tǝngridursǝn.

32 Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

Əmdi aⱨ Hudayimiz, ǝⱨdǝngdǝ turup ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingni kɵrsitidiƣan uluƣ, ⱪudrǝtlik wǝ dǝⱨxǝtlik Tǝngri, ǝmdi Seningdin bizning, padixaⱨlirimizning wǝ ǝmirlirimizning, kaⱨinlirimizning, pǝyƣǝmbǝrlirimizning, ata-bowilirimizning xundaⱪla Ɵzüngning barliⱪ hǝlⱪingning Asuriyǝ padixaⱨining zamanidin buyan bügüngiqǝ beximizƣa qüxkǝn barliⱪ azab-oⱪubǝtlǝrni kiqik ix dǝp ⱪarimasliⱪingni ɵtünimiz.

33 I alt, hvad der er kommet over os, staar du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.

Beximizƣa kǝlgǝn barliⱪ ixta Sǝn adilsǝn; qünki Sening ⱪilƣining ⱨǝⱪiⱪǝt boyiqǝ boldi, bizning ⱪilƣinimiz rǝzilliktur.

34 Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.

Padixaⱨlirimiz, ǝmirlirimiz, kaⱨinlirimiz bilǝn ata-bowilirimizning ⱨǝmmisi Sening Tǝwrat ⱪanunungƣa ǝmǝl ⱪilmay, ǝmrliringgǝ wǝ Sening ularƣa ispatlap bǝrgǝn agaⱨ-guwaⱨliⱪliringƣa ⱨeq ⱪulaⱪ salmidi.

35 Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.

Ular Sǝn ularƣa muyǝssǝr ⱪilƣan padixaⱨliⱪta turuxtin, ularƣa ata ⱪilƣan zor mǝmurqiliⱪtin wǝ xuningdǝk ularning aldiƣa yayƣan bu kǝng munbǝt zemindiki turmuxtin bǝⱨrimǝn boluwatⱪan bolsimu, lekin ular Sening ibadǝt-hizmitingdǝ bolmidi yaki ɵzlirining rǝzil ⱪilmixliridin yanmidi.

36 Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;

Mana, biz bügün ⱪullarmiz! Sǝn mewisi bilǝn nazu-nemǝtliridin yeyixkǝ ata-bowilirimizƣa tǝⱪdim ⱪilip bǝrgǝn zeminda tursaⱪmu, biz mana uningda ⱪul bolup ⱪalduⱪ!

37 dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!«

[Zemin] Sǝn bizning gunaⱨlirimiz üqün bizni idarǝ ⱪilixⱪa bekitkǝn padixaⱨlarƣa mol mǝⱨsulatlirini berip turidu; ular bǝdǝnlirimizni ⱨǝm qarwa mallirimizni ɵz mǝyliqǝ baxⱪurup keliwatidu; biz zor dǝrd-ǝlǝmdǝ bolduⱪ».

38 I Henhold til alt dette indgaar vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.

«— Biz mana muxu barliⱪ ixlar tüpǝyli muⱪim bir ǝⱨdini tüzüp yezip qiⱪtuⱪ; ǝmirlirimiz, Lawiylirimiz bilǝn kaⱨinlirimiz buningƣa ɵz mɵⱨürlirini basti».