< Nehemias 9 >
1 Men paa den fire og tyvende Dag i samme Maaned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord paa Hovedet;
Ana ikamo'ma 24ma hiankna zupa Israeli veamo'za ne'zana a'o nehu'za, hapa frete'za eri tru hu'naze.
2 og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og traadte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.
Hagi ana Israeli vahe'mo'zama megi'a vahe'enema rutrago'ma ate'nazana, ana vahera zamatre'za e'naze. Ana nehu'za oti'za kumi'zamigura zamasunku nehu'za, korapa zamagehe'zama hu'naza havi zamavu zamava zanku'enena zamasunku hu'naze.
3 Saa rejste de sig paa deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.
Hagi 3'a auamofo agu'afi oti'ne'za Ra Anumzana zamagri Anumzamofo kasege avontafepinti'ma hampri zamiza nanekea antahi'naze. Ana hute'za ete 3'a auamofo agu'afina kumi'zami huama nehu'za, Ra Anumzamofona monora hunte'naze.
4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani traadte op paa Leviternes Forhøjning og raabte med høj Røst til HERREN deres Gud;
Hanki Livae naga'mo'zama manisga hu'nezama nenekema nehaza tratera, Jesua'ma Bani'ma Katmieli'ma Sebania'ma Buni'ene Kenani'ma hu'za ana tratera mani'ne'za ranke hu'za Ra Anumzana zamagra'a Anumzamofontega nunamuna hu'naze.
5 og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: »Staa op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!« Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.
Anante Livae nagara Jesua'ma Kadmieli'ma Bani'ma, Hasabneia'ma, Serebia'ma, Hodia'ma, Sebania'ene Petahiaki hu'za amanage hu'za vea kevua zamasami'naze, otita Ra Anumzana tamagri Anumzama mani vava Anumzamofo agi'a hentesga hiho. Hagi Ra Anumzamoka so'e Kagika'a ahentesga hune, tagrama keagafinti'ma huta e'inahu Anumza mani'nanema huta hu'zamo'a amuho hie.
6 Derpaa sagde Ezra: »Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er paa den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.
Kagrake Ra Anumzana mani'nane, Kagra monaramina tro nehunka, anazanke hunka onaga'ama me'nea monaramina tro nehunka, hanafi taminena tro hu'nane. Ama mopa tro nehunka, mopa agofetu'ma me'nea zantaminena tro hu'nane. Hage rintamina tro nehunka, hageri agu'afima me'nea zantaminena tro nehunka, maka zamofona zamasimura nezamine. Ana hu'nanke'za hampriga osu ankerontamima monafinkama mani'naza ankeromo'za zamare'nare'za Kagia ahentesga nehaze.
7 Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;
Kagrake Ra Anumzana mani'nenka, Babiloni mopafi me'nea kuma Kaldia kaziga Uri mopareti Abramuna huhamprinka avre tiraminka ne-enka, Abrahamu'e hunka agia antemi'nana Anumza mani'nane. (Gen-Agaf 11:31, 17:5)
8 og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Aasyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.
Na'ankure agra maka agu'areti fatgo huno kavesigantegenka Kagra agrira hu hagerafi huvempage huntenka, kagripinti'ma henkama forehu nante anante'ma hu'za esaza vahera, Kenani vahe'ma, Hiti vahe'ma, Amori vahe'ma, Perizi vahe'ma, Jebusi vahe'ene Girgasi vahe'mokizmi mopa zamigahue hunka hunte'nane. Kagra fatgo Anumza mani'nanku, huvempama hu'nana keka'a eri otre'nane.
9 Og da du saa vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Raab ved det røde Hav,
Tagri tagehe'zama Isipima mani'nazage'za Isipi vahe'mo'zama tusi'a knazama zami'nazana zamage'nane. Zamagra koranke hagerinte'ma emani'ne'za zamazama hananegu'ma Kagritegama zavi krafama hazagenka, Kagra antahi zami'nane.
10 udførte du Tegn og Undere paa Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og saaledes skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.
Kagra ruzahu ruzahu kaguvazane avamezane hunka Feronte'ene eri'za vahe'are'ene ana maka Isipima mani'naza vahe'enena zamazeri haviza hu'nane. Na'ankure zamagrama Israeli vahe'ma zamazeri havizantfama hazazanku anara hu'nane. Ana nehunka Kagia erinte ama hu'nankeno, vahe'mo'za meninena Kagia ahentesga nehaze.
11 Du kløvede Havet for deres Øjne, saa de vandrede midt igennem Havet paa tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.
Zamagra negazagenke hagerina refko hugantigama hankeno, amu'nompina ka fore hige'za hagege mopare vu'naze. Hianagi zamarotgoma hu'za aza vahera havema hiaza hunka timo'ma hankavemanetifi zamazeri atranke'za urami'naze.
12 I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, saa den lyste for dem paa Vejen, de skulde vandre.
Ferura hampompi mani'nenka vugota huzmantenka vu'nane. Hagi kenagera tevenefake hampompi mani'nenka, remsa huzmantenka kana zamaveri hanke'za vu'naze.
13 Du steg ned paa Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.
Hagi Sainai agonarera eraminka monafintira kea hunezaminka, fatgo huno knare'ma hu'nea tra ke'ne, kasegenena Kagra zami'nane.
14 Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og paalagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.
Kagra ruotage'ma hu'nea Sabati knaka'a zamagritera emeri ante ama' nehunka, amage anteho hunka tra kene kasegeka'a, eri'za vaheka'a Mosesena ami'nane. (Eks-Uti 20:8)
15 Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Haand havde lovet dem.
Ne'zama ne'zanku'ma zamaga'ma netegenka monafinkati bretia nezaminka, tinku'ma zamavenesigenka, tina hankeno havefinti ege'za ne'naze. Hagi huvempama huzamantenka zamigahue hunkama hu'nana mopafi ufre'za erisanti hare'za mani'naze. Hanki tina omne'nege'za tinku zamave'nesigenka knare hunka havefinti tina erifore huzmi'nanke'za ne'naze.
16 Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke paa dine Bud;
Hianagi tagehe'mo'za zamavufaga ra nehazageno zamagu'amo'a hanavetige'za, kagri kasegea amagera onte'naze.
17 de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og rig paa Miskundhed, og du svigtede dem ikke.
Zamagra keka'a zamagesa ante'za nontahi'za, zamagri amunompima kaguva zantamima eri fore'ma hu'nana zankura zamagane kani'naze. Ana nehu'za zamefi hugami'za kea nontahi'za, ete kazokzo eri'zampi Isipi vanune hu'za mago kva ne' azeri oti'naze. Hianagi Kagra kumi atrente Anumza mani'nenka, kasunku hunezmantenka krimpa fru Anumza mani'nanankinka, kasunku hunezmantenka so'e kavukva nehunka, ame hunka krimpa ohenka mevava kavesizanu vahera kavesinentana Anumza mani'nane. E'ina hu'negu zamefira Kagra huozami'nane.
18 Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,
Hagi Sainai agonafima mani'ne'za goli eri'za bulimakoa tro hu'za anange hu'naze, ama anumzana tagri anumzane hu'za nehu'za, Isipitima tavre'noma e'nea anumzane hu'za hu'naze. Ana nehu'za Anumzamoka kagi'a eri haviza hu'naze.
19 svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem paa Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem paa Vejen, de skulde vandre.
Hianagi tusi'a kasunku huzmantenka hagege kokampina kamefira huzminka zamatranke'za ofri'naze. Feru'ma kama zamaveri huno nevia hampomo'a zamatreno ovigeno, kenage'ma remsa huno kama zamaveri'ma huno nevia teve nefake hampomo'a asura osu'ne.
20 Du gav dem din gode Aand for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.
Kagra knare Avamuka'a huntankeno antahintahia zami'ne. Kagra mana ne'zana zaminke'za nevava nehazagenka, tinku'ma hagegema hazagenka tina zaminke'za ne'naze. (Eks-Uti 16, 17:1-7)
21 I fyrretyve Aar sørgede du for dem i Ørkenen, saa de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.
Hanki 40'a kafumofo agu'afina hagege kokampina kegava huzmante'nanke'za mago zankura atupara osu'naze. Kukena zamimo'a tagato tagutura osigeno, zamagamo'a zoreno prora osu'ne. (Diu-Kas 8:4)
22 Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.
Kagra zamaza hanke'za kini vahera hara hu zamagtere'za afete'ma mani'naza vahe mopazamia eri'naze. E'ina hu'negu Hesboni kini ne' Sihoni mopane Basani kini ne' Ogi mopanena eri nafa'a hu'naze.
23 Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;
Ana nehunka zamagrira tusi mofavre naga zaminke'za, monafi hanafikna hazage'za hamprigara osu'naze. Ana nehunka zamafahe'ima huhampri zmante'nana mopafi zamavarenka ufre'nane.
24 og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets Indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Haand, baade deres Konger og Folkene i Landet, saa de kunde handle med dem, som de fandt for godt.
Hagi zamagehemo'za ufre'za Kenani mopa ome eri nafa'a hu'naze. Kagra zamaza hanke'za Kenani mopafima nemaniza vahera zamavaretre'naze. Kini vahe'zamine, ana mopafima nemaniza vahe'ene Kenani vahe'enena zamazampi zamavare antanke'za, nazanoma huzamanteku'ma hazazana amne huzamante'naze.
25 De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingaarde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.
Hagi hankavenentake keginama hu'naza ranra kumatamine, knare zantfama hu'nea mopanena hahu'za eneri'za, knare'nare zantamimo'ma avite'nea nontamine, ko'ma kafinte'naza tinkerinena eri nafa'a nehu'za, waini hozane, olivi zafa hozane, mago'a zafa raga hozanena rama'a eri nafa'a hu'naze. Zamagra tusi ne'za nene'za afovage nehu'za, tusi'a asomu'ma zamina zankura musenkase hu'naze.
26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.
Hianagi zamagra keka'a nontahi'za ha' renegante'za, kasegeka'a zamefi humi'naze. Kagritegama ete rukrahe hu'za ehogu'ma hankave keagama zamasami'za kasnampa vaheka'a zamahe fri'naze. Ana nehu'za Kagri kagia tusiza hu'za huhaviza hu'naze.
27 Da gav du dem i deres Fjenders Haand, og de bragte Trængsel over dem. Men naar de da i deres Trængsel raabte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Haand.
E'ina hu'nazagu ha' vahe'zami zamazampi zamavare antanke'za zamazeri haviza hu'naze. Hagi zamagrama zamatama e'neri'za, Kagritega krafage hazagenka monafinkati antahinezaminka, tusi kasuntagi zamantenka zamagu'ma vazi vahera huzmantanke'za e'za ha' vahe zamazampintira eme zamagu vazi'naze.
28 Men naar de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Aasyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Haand, og de undertvang dem. Men naar de atter raabte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang paa Gang.
Hianagi zamagrama mani fruma nehu'za, Kagri kavurera havi'zama hu'nea avu'ava zana ete hu'naze. Anama hazagenka zamatranke'za ha' vahezamimo'za kegava huzmantage'za ete Kagritegama krafagema hazagenka, Kagra monafinkati krafa ke'zamia nentahinka kasunku huzmantenka, maka zupa zamavaretere hu'nane.
29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre paa dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.
Hagi zamagrama rukrahe hu'za kasegeka'a amage antehogura hankave ke huzmante'nane. Hianagi zamavufaga ra nehu'za zamarimpamo'a hankavetige'za, keka'a ontahi'naze. Ana nehu'za vahe'mo'zama amage'ma ante'za so'e huzama maniga tra keka'a zamefi hunemi'za kumi hu'naze. Zamarimpamo'a hankavenetige'za zamefi hunegami'za, haviza hu'za keka'a amagera onte'naze.
30 I mange Aar var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Aand gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.
Hanki rama'a kafufina akohenka fru hunezmantankeno Avamuka'amo'a kasnampa vahe zamagipi huvazino zamasami'neanagi, ana nanekerera tagehe'za zamagesa ante'za ontahi'naze. E'ina hu'negu ha' vahe'mokizmi zamazampi zamavare ante'nane.
31 Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en naadig og barmhjertig Gud!
Hianagi tusi'a kasunku hunezmantenka zamahe fananea nosunka, kamefira huozami'nane. Na'ankure Kagra fru hunka kasunku Anumza mani'nane.
32 Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!
Hanki e'ina hu'negu tagri Anumzana tusi hihamukane hentofaza hunka hankavenentake Anumza mani'nenka, maka zupa kagrama huvempama hu'nana kegu kagesa nentahinka, kavesirante vava nehana Anumza mani'nane. E'ina hu'negu muse hugantonanki, ko'ma Asiria kini vahe'mo'zama tazeri havizama hu'nareti'ma eno meninte'ma egeta, kini nagatine kva vahetine pristi vahetine kasnampa vahe'ene tafahe'ine, ana maka vaheka'amota tusi'a knazamo eme tazeri havizantfa hu'ne.
33 I alt, hvad der er kommet over os, staar du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.
Hianagi e'i ana maka knazama tagrite'ma e'nea knafina Kagra fatgo kavukvaza hurante'nane. Hagi tagrama kumi'ma nehunkenka'a, huvempama hu'nana keka'a amage ante fatgo hunka taza hu'nane.
34 Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.
Hagi kini vahetimo'zane kva vahetimo'zane pristi nagatimo'zane, tafahe'mozanena Kagri kasegea amagera onte'naze. Kagrama hihoma hunka huzamante'nana nanekene, koro kema huzamante'nana nanekea zamagesa ante'za ontahi'naze.
35 Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.
Ana hu'nazanagi asomu huzamantenka kini vahera zaminke'za kegava huzamante'naze. Ana nehunka knare huno masavenkema hu'nea ra mopakrerfa zami'nane. Hianagi ana zankura zamagesa nentahi'za, Kagrira monora hunegante'za kefo zamavu zamavama nehaza zana netre'za ete rukrahera hu'za Kagritera ome'naze.
36 Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;
Hianagi menina knare huno masavenentake mopa tafahe'ina zaminke'za mani'ne'za zafa rgaramine knare'nare ne'zana ne'nazanagi, ama ana mopafina tagra kazokzo eri'za vahe menina mani'none.
37 dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!«
Na'ankure tagra kumi hu'nona nona'a, ru vahe kinima huzamantanke'zama ezama eme kegavama hurante'naza kini vahe'mo'za, mopatifinti'ma knare'nare ne'zama hamarona ne'zana zamagrake'za eri'naze. Hagi tagri'ene afu nagatinena kegava hurante'neza, nazano tagritema hunaku'ma haza zana, amne hu'naze. Ana hazageta tusi'a knazampi mani'none.
38 I Henhold til alt dette indgaar vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.
Hanki ama ana zantamima refko'ma huta kevagamareteta, mago tarimpa huta Ra Anumzamofo kasege amage antegahune huta mago kea anakiteta avompi krente'none. Ana hunke'za kva vahetimo'zane Livae nagatimo'zane pristi nagatimo'za ana avomofo agofetura zamagi krentetere hu'za ana avona eri hankaveti'naze.