< Nehemias 5 >

1 Der lød nu højrøstede Klager fra Folket og deres Kvinder mod deres Brødre, Jøderne.
Hatnavah, napui tongpanaw ni a miphun lah kaawm e Judahnaw hah a taran awh teh puenghoi a hramki awh.
2 Nogle sagde: »Vore Sønner og Døtre maa vi give i Pant for at faa Korn til Livets Ophold!«
Tangawn ni kaimae canunaw hoi capanaw moi apap. Ahnimanaw ka paca hane nâ e rawca namaw ka la awh han ati awh.
3 Andre sagde: »Vore Marker, Vingaarde og Huse maa vi give i Pant for at faa Korn under Hungersnøden!«
Tangawn ni kaimae law, takha, imnaw hoi ka pâhung awh toe. Canei takangnae atueng nâ e maw ka hmu awh han vah ati awh.
4 Atter andre sagde: »Vi har maattet laane paa vore Marker og Vingaarde for at kunne udrede de kongelige Skatter!
Tangawn ni kaimouh ni siangpahrang koe aphawng poe hanelah law, takha naw hane tangka ka cawi awh toe.
5 Og vore Legemer er dog lige saa gode som vore Brødres og vore Sønner lige saa gode som deres; men vi er nødt til at give vore Sønner og Døtre hen til at blive Trælle, ja, nogle af vore Døtre er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det, eftersom vore Marker og Vingaarde tilhører andre!«
Atuvah maimae takthainaw teh miphun buet touh e takthai patetlah doeh ao. Maimae canaw teh ahnimae canaw patetlah doeh ao awh. Maimae canaw hah yo vaiteh, san lah o sak han namaw. San dawk kaawm e canunaw patenghai ratang thai awh hoeh. Law hoi misur takhanaw pueng ayânaw e kut dawk a pha toe ati awh.
6 Da jeg hørte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden heftigt op i mig;
Hettelah hramnae lawk ka thai navah puenghoi ka lungkhuek.
7 og efter at have tænkt over Sagen gik jeg i Rette med de store og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo Aager over for eders Næste! Saa kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod dem
Hahoi, kahawicalah kho ka pouk teh bawinaw hoi lawkcengkungnaw ka kaw teh, nangmouh ni na hmaunawngha koe bangkongmaw apung na ca awh vaw telah ka yue teh, hote kong kâpankhai nahanelah taminaw teh ka kamkhueng sak.
8 og sagde til dem: Saa vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbt vore jødiske Brødre, der maatte sælge sig til Hedningerne; og I sælger eders Brødre, saa de maa sælge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare.
Jentelnaw koe kaawm e hmaunawngha Judah taminaw hah a coung thai totouh ka ratang awh teh, nangmouh ni hmaunawnghanaw bout na yo awh han rah maw, nangmouh ni hmaunawnghanaw bout na kâyo awh han rah maw telah ka yue teh lawkkamuem duem ao awh teh, pathung nahane lawk tawn awh hoeh toe.
9 Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle saaledes! Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fjenders Spot?
Hahoi kai ni, nangmouh ni na sak e hnonaw hawihoeh. Maimae taran lah kaawm e Jentelnaw ni na dudam awh han. Nangmouh ni Cathut taki laihoi hnokahawi sak kawi nahoehmaw ka ti pouh.
10 Ogsaa jeg og mine Brødre og mine Folk har laant dem Penge og Korn; men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!
Kai hoi hmaunawngha, ka sannaw ni taminaw koehoi e hnopai hoi cainaw kârei thai awh van nahoehmaw. Apung canae teh pâpout awh leih.
11 Giv dem straks deres Marker, Vingaarde, Oliventræer og Huse tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Mosten og Olien, som I har laant dem!
Sahnin roeroe vah ahnimae law, takha, Olive takhanaw hoi imnaw amamouh koehoi na kâreikhai e cai, misurtui hoi satuinaw 100 touh dawk buet touh na la awh e pueng hai bout poe awh leih ka ti pouh.
12 Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve dem noget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da Præsterne kalde og lod dem sværge paa, at de vilde handle saaledes.
Ahnimouh ni hai bout ka poe awh han toe. Banghai bout ka lat awh mahoeh toe. Na dei e patetlah ka sak awh han ati awh. Hahoi vaihmanaw ka kaw teh lawkkam e patetlah tawk hanelah lawkkamnae ka sak sak.
13 Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder dette Ord, vil Gud saaledes ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja, saaledes skal han blive udrystet og tømt! Da sagde hele Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede efter sit Løfte.
Kai ni hai kâkhu e ka kathuek teh, hete lawkkam ka tarawi hoeh e tami teh Cathut ni im dawk hoi thoseh, a thaw dawk hoi thoseh kathuek van naseh telah taminaw koe ka dei navah ahnimouh ni Amen telah ati awh. BAWIPA a pholen awh. Hahoi teh taminaw pueng ni lawkkam patetlah a tawksak awh.
14 Desuden skal det nævnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bød mig være deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's tyvende til hans to og tredivte Regeringsaar, hele tolv Aar, spiste hverken jeg eller mine Brødre det Brød, der tilkom Statholderen,
Judah ram ukkung lah ka o navah siangpahrang Artaxerxes kum 20 touh hoi kamtawng teh kum 32 totouh, kum 12 touh thung kai hoi ka hmaunawnghanaw ni ukkung e tamuk ka lat boi awh hoeh.
15 medens mine Forgængere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge paa Folket og for Brød og Vin daglig afkrævede dem fyrretyve Sekel Sølv, ligesom ogsaa deres Tjenere optraadte som Folkets Herrer. Det undlod jeg at gøre af Frygt for Gud.
Ahmaloe ukkungnaw teh taminaw hanelah hnokari poung lah ao awh. Vaiyei hoi misurtui hai thoseh, hnin touh dawk sekel 40 touh a poe awh. Hothloilah a sannaw koehoi dumyennae hai a kâhmo awh. Hatei kai teh Cathut ka taki dawkvah hottelah ka sak hoeh.
16 Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet paa denne Mur, skønt vi ingen Mark havde købt, og alle mine Folk var samlet der ved Arbejdet.
Hothloilah, kai teh khopui rapan doeh pou ka pathoup. Kai hoi ka sannaw ni la ka ran awh hoeh. Khopui rapan pathoup hane doeh lungkângingcalah kâyawm awh.
17 Og Jøderne, baade Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;
Hahoi miphun alouke hoi ka tho e dei laipalah, Judah miphunnaw hoi lawkcengkungnaw 150 touh ni ka caboi dawk rawca pou a ven awh.
18 og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvæg, seks udsøgte Faar og Fjerkræ, afholdt jeg Udgifterne til; dertil kom hver tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krævede jeg ikke det Brød, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet tyngede haardt paa Folket.
Hnintangkuem maito buet touh, tu 6 touh hoi ânaw pou a thei awh hloilah, hnin 10 touh dawk vai touh misurtui aphunphun ka nei awh. Hettelah ka baw nakunghai taminaw ni puenghoi thaw a tawk awh dawkvah, khobawi ni pang hane kawi ka het boi awh hoeh.
19 Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det til gode, min Gud!
OE ka Cathut, hete taminaw hanelah hnokahawi ka sak e dawkvah kai heh kahawi nahanelah na pahnim pouh hanh lah a.

< Nehemias 5 >