Nehemias 5
1 Der lød nu højrøstede Klager fra Folket og deres Kvinder mod deres Brødre, Jøderne.
To naah kaminawk hoi a zunawk loe angmacae Judah nawkamyanawk to laisaep o thuih.
2 Nogle sagde: »Vore Sønner og Døtre maa vi give i Pant for at faa Korn til Livets Ophold!«
Thoemto kaminawk mah, Kaicae loe canu hoi capa ka tawnh o mangh; to pongah ka caak o moe, ka hing o thai hanah, cang phawh han angaih, tiah a thuih o.
3 Andre sagde: »Vore Marker, Vingaarde og Huse maa vi give i Pant for at faa Korn under Hungersnøden!«
Thoemto kaminawk mah, Khokha pongah, cang qan hanah laikok, takha hoi imnawk to ka pawng o boeh, tiah thuih o.
4 Atter andre sagde: »Vi har maattet laane paa vore Marker og Vingaarde for at kunne udrede de kongelige Skatter!
Thoemto kaminawk mah loe, Lawk hoi misur takha nuiah siangpahrang mah kok ih tamut to paek hanah phoisa coi han angai boeh.
5 Og vore Legemer er dog lige saa gode som vore Brødres og vore Sønner lige saa gode som deres; men vi er nødt til at give vore Sønner og Døtre hen til at blive Trælle, ja, nogle af vore Døtre er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det, eftersom vore Marker og Vingaarde tilhører andre!«
Vaihi kaicae ih ngan loe kaimacae nawkamyanawk ih ngan baktiah oh moe, kaicae ih caanawk doeh nihcae ih caanawk baktiah ni oh o; khenah, kaicae ih capa hoi canunawk loe tamna ah angcoeng hanah ka sak o boeh, thoemto aicae ih canunawk doeh misong ah hoih o boeh; kaicae ih lawk hoi misur takhanawk loe minawk kalah ban ah oh ving boeh pongah, misong ah kaom kaicae ih canunawk doeh ka krang o thai ai boeh, tiah a thuih o.
6 Da jeg hørte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden heftigt op i mig;
Nihcae laisaephaih hoi hae baktih loknawk to ka thaih naah, paroeai palung ka phui.
7 og efter at have tænkt over Sagen gik jeg i Rette med de store og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo Aager over for eders Næste! Saa kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod dem
To naah ka poek moe, angraengnawk hoi ukkungnawk to ka kawk, Nihcae khaeah, nam nawkamyanawk nuiah acaa kamtlai hmoek ah phoisa na caak o, tiah ka zoeh pacoengah, to kawng thuih hanah kaminawk to kam kuengsak.
8 og sagde til dem: Saa vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbt vore jødiske Brødre, der maatte sælge sig til Hedningerne; og I sælger eders Brødre, saa de maa sælge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare.
Kai mah nihcae khaeah, Sithaw panoek ai kaminawk khaeah zawh ih aicae nawkamya Judahnawk to angcoeng thaih thung akrang hanah ka zom o; toe nam nawkamyanawk to kaicae mah akrang pae tih hmang, tiah poek pongah kapop aep ah na zawh o let han vop maw? To tih ai boeh loe nihcae to aimacae acaeng khaeah na zawh o let han maw? tiah ka naa. To naah nihcae mah lok pathim o ai, anghngai o duem.
9 Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle saaledes! Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fjenders Spot?
Kai mah, Na sak o ih hmuen hae hoih ai; Sithaw panoek ai kaminawk mah aicae kasae thuih han ai ah, aicae Angraeng Sithaw zithaih palungthin hoiah khosak han om ai maw?
10 Ogsaa jeg og mine Brødre og mine Folk har laant dem Penge og Korn; men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!
Kam nawkamyanawk hoi ka tamnanawk mah doeh, minawk hanah phoisa hoi canghum to coisak toeng, toe a caa to kamtlai hmoek ah la o hmah si.
11 Giv dem straks deres Marker, Vingaarde, Oliventræer og Huse tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Mosten og Olien, som I har laant dem!
Vaihni roe ah, lawknawk, misur takhanawk, olive takhanawk, imnawk to paek o let ah, to pacoengah kamtlai hmoek ah a caa kangpung cumvaito ah na lak o ih phoisa, canghum, misurtui, thingthai hoi situinawk doeh paek o let ah, tiah ka naa.
12 Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve dem noget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da Præsterne kalde og lod dem sværge paa, at de vilde handle saaledes.
Nihcae mah, Ka paek o let han hmang, tidoeh ka hni o mak ai boeh; na thuih ih lok baktih toengah ka sak o han, tiah thuih o. To naah a thuih o ih lok baktih toengah sak o hanah, qaimanawk to ka kawk moe, lokkamhaih ka saksak.
13 Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder dette Ord, vil Gud saaledes ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja, saaledes skal han blive udrystet og tømt! Da sagde hele Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede efter sit Løfte.
Kaimah roe qan ih kahni to ka takhoek moe, Hae lokkamhaih pazui ai kami loe, Sithaw mah a im hoi a tawnh ih hmuennawk to hae tiah takhoek pae nasoe, tidoeh tawn ai ah takhoek pae bit nasoe, tiah ka naa. To naah rangpui mah, Amen, tiah thuih o moe, Angraeng to saphaw o; to kaminawk mah lokkamhaih baktih toengah sak o.
14 Desuden skal det nævnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bød mig være deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's tyvende til hans to og tredivte Regeringsaar, hele tolv Aar, spiste hverken jeg eller mine Brødre det Brød, der tilkom Statholderen,
To pacoengah, Judah ukkung ah ka ohhaih saning, Artaxerxes siangpahrang ah ohhaih saning pumphaeto hoi kamtong saning qui thum, hnetto karoek to, saning hatlai hnetto thung, kaimah hoi kam nawknawk mah, ukkung mah caak han koi caaknaek to ka caa o ai.
15 medens mine Forgængere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge paa Folket og for Brød og Vin daglig afkrævede dem fyrretyve Sekel Sølv, ligesom ogsaa deres Tjenere optraadte som Folkets Herrer. Det undlod jeg at gøre af Frygt for Gud.
Toe kai om ai naah toksah ukkungnawk loe kaminawk khaeah buh hoi misurtui pacoengah, sum kanglung shekel quipalito a kok o; ue, nihcae ih tamnanawk mah doeh kaminawk nuiah akaa tawnh o. Toe Sithaw to ka zit pongah, kai loe to tiah ka sah ai.
16 Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet paa denne Mur, skønt vi ingen Mark havde købt, og alle mine Folk var samlet der ved Arbejdet.
Ue, kai loe tapang pakaahaih tok ni ka sak patomh poe; kaicae loe long doeh ka qan o ai; kai han toksah ka tamnanawk doeh tokkung ah ni kam khuengsak boih.
17 Og Jøderne, baade Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;
Prae taengah kaom, kaicae khaeah angzo Sithaw panoek ai kaminawk pacoengah, Judah kaminawk hoi ukkung angraeng cumvai, quipangatonawk doeh, ka caboi nuiah ni buh a caak o.
18 og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvæg, seks udsøgte Faar og Fjerkræ, afholdt jeg Udgifterne til; dertil kom hver tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krævede jeg ikke det Brød, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet tyngede haardt paa Folket.
Ni thokkruek maitaw tae maeto, tuu tarukto hoi aanawk to kai hanah ang paek o; ni hato kruek misurtui congca ang thak o; to tiah hmuen to oh, toe kaminawk hanah hmuenzit ah oh pongah, ukkungnawk han paek koi caaknaek to ka la ai.
19 Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det til gode, min Gud!
Aw ka Sithaw, hae kaminawk nuiah ka sak ih kahoih hmuennawk pongah, na pahnet hmah, tiah lawk ka thuih.
