Nehemias 4
1 Men da Sanballat hørte, at vi byggede paa Muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede Jøderne
A LOHE o Sanebalata, e uhau ana makou i ka pa, alaila huhu mai no ia a nkiuki loa iho la, a akaaka mai no hoi ia i ka Iuda.
2 og sagde i Paahør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: »Hvad er det, disse usle Jøder har for? Vil de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, naar de er forbrændt?«
A olelo ae la ia imua o kona mau hoahanau a me ka poe koa no Samaria, i ae la, Heaha ka mea a ka Iuda a ka poe nawaliwali e hana nei? E oki anei lakou, o lakou iho? e mohai anei lakou? e hoopau anei lakou i ka la hookahi? e hoala anei lakou i na pohaku mailoko ae o na puu opala i puhiia?
3 Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: »Lad dem bygge, saa meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!«
A aia o Tobia ka Amona ma kona aoao; a i ae la ia, O keia mea a lakou e uhau nei, ea, ina e pii kekahi alopeke maluna iho, e hoohiolo no ia i ko lakou papohaku.
4 Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet haanet! Lad deres Spot falde tilbage paa deres eget Hoved, og lad dem blive haanet som Fanger i et Fremmed Land!
E hoolohe mai oe, e ko makou Akua; no ka mea, ua hoowahawahaia makou; a e hoihoi aku oe i ka lakou hoino ana maluna o ko lakou poo iho, a e hoolilo aku oe ia lakou i poe pio ma ka aina e noho pio ai.
5 Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet for dit Aasyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!
Mai uhi oe i ko lakou hala, aole hoi e holoi i ko lakou hewa mai kou alo aku; no ka mea, ua hoonaukiuki mai lakou ma ke alo o ka poe e uhau ana.
6 Men vi byggede paa Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.
A uhau iho la makou i ka pa; a huiia ka pa a pau a hiki i ka waenakonu ona; no ka mea, he hoihoi ko ka poe kanaka e hana.
7 Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og Asdoditerne hørte, at det skred fremad med Istandsættelsen af Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede,
A i ka wa i lohe ai o Sanebalata, a me Tobia, a me ko Arabia, a me ko Amona, a me ko Asedoda, ua hoalaia ka pa o Ierusalema, a ua kiekie a kokoke no e paniia ae na wahi i wawahiia, alaila huhu loa iho la lakou.
8 og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde Forvirring der.
A ohumu pu ae ia lakou a pau e hele mai a e kaua mai ia Ierusalema, a e hana i ka mea e keakea ai.
9 Da bad vi til vor Gud og satte Vagt baade Dag og Nat for at værne os imod dem.
Aka, pule aku la makou i ko makou Akua, a hoonoho iho la i poe nana e kiai aku ia lakou i ka po a me ke ao. mamua mai o ko lakou alo.
10 Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge paa Muren!
A i mai la o Iuda, Ua pau ae la ka ikaika o ka poe nana e amo, a ua nui ka opala; a aole e hiki ia makou ke uhau i ka pa.
11 Og vore Fjender sagde: De maa ikke mærke noget, før vi staar midt iblandt dem og hugger dem ned og saaledes faar Arbejdet til at gaa i Staa!
A olelo ae la ko makou poe enemi, Aole e ike lakou, aole hoi e nana mai, a hiki makou iwaena konu I o lakou, a Iuku aku ia lakou, a hooki ae i ka hana.
12 Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang paa Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,
A i ka wa i hiki mai ai ka poe o ka Iuda, e noho ana ma kahi kokoko io lakou la, he umi ka lakou olelo ana mai ia makou, Maluna auanei o oukou, mai na wahi mai a pau a oukou e hoi mai ai ia makou.
13 og da Folkene kun turde stille sig op paa Steder, der laa lavere end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, saa opstillede jeg Folket Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;
A hoonoho iho la au ma na wahi haahaa iho ma ke kua o ka pa, a ma na wahi kiekie ae no hoi, hoonoho iho au i ka poo kanaka ma ko lakou mau ohana me ka lakou mau pahikaua, a me ka lakou mau ihe, a me ka lakou mau kakaka.
14 og da jeg saa det, traadte jeg frem og sagde til Stormændene og Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og Døtre, eders Hustruer og Huse!
A nana au a ku ae, a olelo aku la i na kaukaualii, a me na luna, a me ke koena o ka poe kanaka, Mai makau oukou imua o lakou; e hoomanao oukou i ka Haku nui hooweliweli, a e kaua oukou no ko oukou mau hoahanau, a me ka oukou mau keikikane, a me ka oukou mau kaikamahine, a me ka oukou mau wahine, a me ko oukou mau hale.
15 Men da vore Fjender hørte, at vi havde faaet det at vide, og at Gud gjorde deres Raad til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde.
A lohe ko makou poe enemi, ua ikea ia e makou, a ua hookahuli ke Akua i ko lakou manao, alaila hoi ae la makou a pau ma ka pa, o kela kanaka keia kanaka ma kana hana iho.
16 Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,
A mai ia la mai, hana iho la ka hapalua o ka'u poe kauwa ma ka hana, a paa iho la kekahi hapalua o lakou i na ihe, a me na palekaua, a me na kakaka, a me na puliki koa; a o na luna, ma ke kua lakou o ko ka hale a pau o Iuda.
17 der byggede paa Muren. Ogsaa Lastdragerne var væbnet; med den ene Haand arbejdede de, og med den anden holdt de Spydet;
O ka poe e uhau ana i ka pa, a o ka poe e amo ana, a me ka poe e hoouka ana, hana iho la kela mea keia mea me kekahi lima ona ma ka hana, a me kekahi lima hoi paa iho la ia i ka mea kaua.
18 og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet til Lænden. Ved Siden af mig stod Hornblæseren;
No ka mea, o ka poe o uhau ana, ua kaeiia lakou ma ko lakou mau puhaka, kela kanaka keia kanaka me kana pahikaua, a uhau iho la. A o ka mea nana i puhi ka pu, ma ko'u aoao ia.
19 og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk: »Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt paa Muren langt fra hverandre;
A i aku la au i na kaukaualii, a me na luna, a me ke koena o ka poe kanaka, Ua nui no ka hana, a ua palahalaha aku la, a ua kaawale kakou ma ka pa, a ua mamao aku kakou kekahi me kekahi.
20 hvor I nu hører Hornet gjalde, skal I samles om os; vor Gud vil stride for os!
Ma kahi a oukou e lohe ai i ke kani o ka pu, malaila oukou o akoakoa mai ai io makou la: o ko kakou Akua, oia ka mea nana e kaua marauli o kakou.
21 Saaledes udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.
A hana iho la makou i ka hana; a o ka hapalua o lakou, paa iho la lakou i na ihe, mai ka wanaao a kau mai la na hoku.
22 Samtidig sagde jeg ogsaa til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!«
A ia manawa olelo aku hoi au i ka poe kanaka, E moe kela kanaka keia kanaka me kana kauwa iloko o Ierusalema, i lilo lakou i poe kiaipo no kakou i ka po, a e hana hoi i ke ao.
23 Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten, der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev sendt efter Vand, havde Spydet med.
Aole hoi au, a me ko'u poe hoahanau, a me ko'u poe kauwa, a me ka poe koa i hahai mahope o'u, aole makou i wehe ae i ko makou kapa: me kela kanaka keia kanaka hoi kana mea kaua i ke kii ana i ka wai.
