Nehemias 4
1 Men da Sanballat hørte, at vi byggede paa Muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede Jøderne
Keihon pal kasah phat nauva kana toh’u hi Sanballat in ahin hetdoh phat’in alunghang lheh jengin ahi; ahin ama alunghan behseh jeh in Judate chu i-sahloutah in ahousen ahi.
2 og sagde i Paahør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: »Hvad er det, disse usle Jøder har for? Vil de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, naar de er forbrændt?«
Hitihin aloi agolho masangle Samaria sepai lamkai ho masanga hiti hin aseiye, “Hiche Israel mimote le tah lalte hin ipi bola kingaito hiuvaham? Gan kilhaina maicham gahbol mai maiya kona hi nikhat sunga hiche pal hi agah tundoh joujeng diuva angaitou ham? Chule hiche meiyin akahsa song hole bohse nong nai hohi mangcha a tohdoh ding agotnu hintem?” ati.
3 Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: »Lad dem bygge, saa meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!«
Chule akomuva um Ammon mi Tobiah chun hitin ana seiye, “Itobangin kasaphai tijongleu, achunga khun sial khat galhai jongleh chonchim tante,” ati.
4 Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet haanet! Lad deres Spot falde tilbage paa deres eget Hoved, og lad dem blive haanet som Fanger i et Fremmed Land!
Hichun keima hiti hin kataove, “Vo Kapa Pathen kataonao hi neihin ngaipeh’un, keiho hi noise tah in eikihouse tauve, hijeh chun eihouset nauhi amaho chunga chuh sah inlang; chule amaho joh migam a sohchangin umsah jotan:
5 Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet for dit Aasyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!
Asuhkhel nau hi nahsah mon koi hih beh in, chule achonset naohi geldao hih beh in, ajeh chu amahohin natongho masang laitah a hin nangma naphin lunghang tauvin ahi,” kati.
6 Men vi byggede paa Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.
Hitihin keihon khopi pumpi kimvel chu kagen jom toupeh un hiti chun akim kalhut tauvin ahi, ajeh chu mipiten thanom tah in na atongun ahi.
7 Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og Asdoditerne hørte, at det skred fremad med Istandsættelsen af Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede,
Ahinla hitobang tah a hi natoh achal a Jerusalem pal achimsa lai jouse akisemphat hi Sanballat le Tobiah chuleh Arab mite, Amon mite le Ashdod miten ajahdoh phat’un alunghang lheh jeng tauvin ahi.
8 og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde Forvirring der.
Hijeh chun amaho hin Jerusalem hindel khuma kisatpia suhboi dingin agong tauvin ahi.
9 Da bad vi til vor Gud og satte Vagt baade Dag og Nat for at værne os imod dem.
Ahinlah keiho Pathen hengah kataovun khopi chu kangah’un asun ajan in keiho le keiho kaki veng tauvin ahi.
10 Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge paa Muren!
Hichejou hin Juda mipite natongho la athachol lheh tan, song lhoh dingla atamlheh nalaiyin ahi. Hijeh chun eiho changseh in pal hi saphajou pouhite tin aphun tauvin ahi.
11 Og vore Fjender sagde: De maa ikke mærke noget, før vi staar midt iblandt dem og hugger dem ned og saaledes faar Arbejdet til at gaa i Staa!
Alangkhatna kamelma teuvin jong, “Ipi thil soha ham ti ahetdoh kah’uvin, eihon delkhum’u hitin ithagam’uva anatohu hi isuhtang diu ahi,” tin aseiyun ahi.
12 Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang paa Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,
Hitia melmate toh cheng khom Judah ho ahungun avel vel in ahung seiyun, “Muntin a kona hunguva eihung delkhum diu ahi,” atiuve.
13 og da Folkene kun turde stille sig op paa Steder, der laa lavere end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, saa opstillede jeg Folket Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;
Hijeh chun keiman paltom mun nemlang akilang dom mun hoa chun thalchoi angah ding kakoiyin ahi. Chule keiman ama ama insung dungjuiyin chem, tengcha leh moltum kichoiya angah ding jong kaban goltoh in ahi.
14 og da jeg saa det, traadte jeg frem og sagde til Stormændene og Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og Døtre, eders Hustruer og Huse!
Hiche joujin keiman thil umdan chu kavetoh in, mithupi hole vaihom ho chule mipi dang hochu kakou khomin akomuvah hitin kaseiye, “Melmate jeh khun kicha hih behun! loupitah le thaneitah Pakai chu geldoh un chuleh nasopite, najiteu, nachateu leh na insungu huhnan galsat din pangun,” katin ahi.
15 Men da vore Fjender hørte, at vi havde faaet det at vide, og at Gud gjorde deres Raad til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde.
Kamelmateu chun athilse gon’u kahehdoh’u chu ajadoh tauvin chuleh Pathenin athilse gon’u chu asuhboipeh phat un, keiho palmuna kana toh nao mun cheh a kakile kit tauve.
16 Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,
Ahinlah hichea konchun kamite akeh khatin bou na atongun, adangsen tengcha akidop’un, lum akichoi’un, chule thalpi akipat’un, thih sangkhol aki’ah sohkei tauve. Chuleh lamkai ho jouse chu Judah mipiho atilkhou in apang jingun ahi.
17 der byggede paa Muren. Ogsaa Lastdragerne var væbnet; med den ene Haand arbejdede de, og med den anden holdt de Spydet;
Chule natong hochun akhut langkhat in athilpoh’u chu atuh’un, chuleh akhut langkhat in manchah akichoi’un ahi.
18 og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet til Lænden. Ved Siden af mig stod Hornblæseren;
Hitichun natong ho jouse chun apang peh’uva chem akiko soh keiyun ahi. Chule sumkon mutna pangpa chu mutdinga kigo sadem’in keikoma aum jinge.
19 og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk: »Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt paa Muren langt fra hverandre;
Hichun keiman mithupi hole vaihom ho kom leh mipiho koma chun, kahet themsah in, “Inatoh’u hi akithe jal’in hijeh a chu eiho jong pal gol dungjuiya ikithe thang jengu ahi.
20 hvor I nu hører Hornet gjalde, skal I samles om os; vor Gud vil stride for os!
Hiche sumkon gin hi najah tengu leh agina langa chun hindel cheh jengun chutengleh I-Pathen un gal eisat peh dingu ahi,” kati.
21 Saaledes udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.
Keihon jingkah apat nilhah geiyin, chule nisoa pat nilhun geiyin na katongun ahi. Chule mi akeh khat chu manchah kichoi pumin eingah jingun ahi.
22 Samtidig sagde jeg ogsaa til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!«
Keiman pal koma cheng ho koma chun Jerusalem khopi sunga hung um dau vin tin kasei pehin ahi. Hitia chu amaho le alhacha hon janleh eingah’uva pangdiu sunteng leh na atohdiu ahi, kati.
23 Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten, der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev sendt efter Vand, havde Spydet med.
Hiti hin hiche sunghin keiho lah a koima chan kikahin kasopiho ahin, kalhacha ho ahin, keitoh umkhom eingah ho ahin kavon’u chu sopding tilouvin kaladoh khapouve, ajeh chu phattin in manchah kakichoi jingun ahi.
