Nehemias 13
1 Paa den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og man fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde maatte faa Adgang til Guds Menighed,
I A la ua heluheluia ma ka buke o Mose iloko o na pepeiao o ka poe kanaka; a loaa iloko olaila ka mea i kakauia'i, i ole e komo ka Amona a me ka Moaba iloko o ka ahakanaka o ke Akua i ka manawa pau ole;
2 fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte Forbandelsen til Velsignelse.
No ka mea, aole lakou i hele aku e halawai me ka Iseraela me ka berena a me ka wai, aka, ku e ia lakou a hoolimalima ia Balaama e hoino ia lakou; hoololi no nae ko kakou Akua i ka hoino ana i hoomaikai ana.
3 Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.
A lohe lakou i ke kanawai, hookaawale ae la lakou i na malihini a pau mai ka Iseraela aku.
4 Nogen Tid i Forvejen havde Præsten Eljasjib, hvem Opsynet med Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med Tobija,
A mamua o keia manawa, o Eliasiba ke kahuna, ia ia i haawiia ke keena o ka hale o ko kakou Akua, he hoalauna no ia no Tobia.
5 ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet, Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne, Sangerne og Dørvogterne saavel som Offerydelsen til Præsterne.
A ua hoomakaukau oia nona, i keena nui kahi a lakou i waiho ai mamua i ka mohai makana, i ka mea ala a me na ipu a me ka hapaumi o ka ai, i ka waina hou a me ka aila, na mea i kauohaiai na na Levi a me ka poe mele a me ka poe kiaipuka; a me ka makana no ka poe kahuna.
6 Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsaar var jeg rejst til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til at rejse,
Aka, i keia manawa a pau aole au ma Ierusalema: no ka mea, i ka makahiki kanakolukumamalua o Aretasaseta ke alii o Babulona, hiki aku la au i ke alii, a hala kekahi mau la, nonoi aku la au i ke alii no'u.
7 og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds Hus's Forgaarde,
A hiki mai la au i Ierusalema a ike iho la i ka mea ino a Eliasiba i hana'i no Tobia, i ka hoomakaukau ana i keena nona ma na keena o ka hale o ke Akua.
8 harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud af Kammeret
Alaila, eha loa iho la au; a kiola aku la au mawaho i ka ukana o ka hale o Tobia, mai loko aku o ke keena.
9 og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.
Alaila, kauoha aku la au, a huikala lakou i ke keena; a hoihoi mai la au malaila i na ipu o ka hale o ke Akua, i ka mohai makana a me ka mea ala.
10 Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøre Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;
A ike iho la au, aole i haawiia mai na haawina no na Levi; a na auhee kela kanaka keia kanaka ma kona aina iho, o na Levi a me ka poe mele, ka poe nana e lawelawe i ka hana.
11 saa gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: »Hvorfor er Guds Hus blevet vanrøgtet?« Og jeg fik atter Leviterne samlet og satte dem paa deres Pladser.
Alaila, ao aku la au i na luna, a olelo aku la au, No ke aha la i haaleleia'i ka hale o ke Akua? A houluulu mai la au ia lakou, a hoonoho iho la ia lakou ma ko lakou wahi.
12 Saa bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til Forraadskamrene;
Alaila, lawe mai la ka Iuda a pau i ka hapaumi o ka ai me ka waina hou a me ka aila ma na keena e waiho ai na mea laa.
13 og jeg overdrog Tilsynet med Forraadskamrene til Præsten Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de regnedes for paalidelige; og dem paalaa det saa at uddele Tienden til deres Brødre.
A hoonoho iho au i na puuku waiwai maluna o na waihona waiwai ia Selomia ke kahuna, a me Zadoka ke kakauolelo, a me Pedaia kekahi o na Levi; a mahope o lakou o Hanana ke keiki a Zakura, ke keiki a Matania; no ka mea, ua manaoia lakou he poe hana pololei, nolaila, na lakou no e mahele na ko lakou poe hoahanau.
14 Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for Tjenesten der!
E hoomanao mai oe ia'u, e ko'u Akua, no keia hana, aole hoi e holoi iho oe i ko'u lokomaikai a'u i hana'i no ka hale o ko'u Akua, a no kana mau oihana.
15 I de Dage saa jeg i Juda nogle træde Persekarrene paa Sabbaten, og andre saa jeg bringe Korn i Hus eller læsse det paa deres Æsler, ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det til Jerusalem paa Sabbaten. Dem formanede jeg da, naar de solgte Levnedsmidler.
Ia mau la, ike aku la au ma Iuda i kekahi poe e hehi ana i na lua kaomi waina i ka Sabati, a e halihali ana i na pua, a e hoouka ana i na hoki; a e lawe ana i ka waina, i na hua waina, a me na fiku, a me kela mea keia mea kuai ma Ierusalema i ka Sabati: a papa aku la au ia la no, i ko lakou kuai ana i ka ai.
16 Ogsaa havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og alskens Varer og solgte dem paa Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.
Noho iho la iloko olaila na kanaka o Turo i lawe mai i ka ia, a me kela mea keia mea kuai, a kuai iho no i ka Sabati me ka Iuda iloko no o Ierusalema.
17 Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan I handle saa ilde og vanhellige Sabbatsdagen?
Alaila papa aku la au i na kaukaualii o ka Iuda, a olelo aku au ia lakou, Heaha keia mea hewa a oukou e hana nei, a hana ino i ka la Sabati?
18 Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By, fordi eders Fædre handlede saaledes? Og I bringer endnu mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!
Aole anei i hana ko oukou poe makua pela, a kau mai la ko kakou Akua i keia popilikia a pau maluna o kakou, a maluna o keia kulanakauhale? Aka, e hoomahuahua ana oukou i ka inaina maluna o ka Iseraela i ka oukou hana ino ana i ka Sabati.
19 Og saa snart Mørket faldt paa i Jerusalems Porte ved Sabbatens Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke maatte aabnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk ved Portene for at vogte paa, at der ikke førtes Varer ind paa Sabbaten.
A i ka wa i pouli mai ai na puka o Ierusalema mamua o ka Sabati, olelo aku la au, e pani lakou i na puka, a olelo aku no hoi au, e wehe ole ia lakou a hala ka Sabati; a hoonoho iho la au i kekahi o ka'u poe kauwa ma na puka i komo ole kekahi ukana i ka la Sabati.
20 Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,
A o ka poe kalepa a me ka poe e kuai ana i kela mea keia mea kuai, akahi a elua hoi ko lakou moe ana mawaho o Ierusalema.
21 advarede jeg dem og sagde: »Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Haand paa eder!« Og siden kom de ikke mere paa Sabbaten.
Alaila papa aku la au ia lakou, a olelo aku la ia lakou, No ke aha la oukou e moe ai ma kahi e pili ana i ka pa? Ina e hana hou oukou pela, e lalau no ko'u lima ia oukou. Mai ia manawa mai, aole lakou i hiki mai i ka Sabati.
22 Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes hellig. Kom mig ogsaa det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store Miskundhed!
A olelo aku la au i na Levi, i huikala lakou ia lakou iho, a i hele mai lakou a e malama i na puka i hoano ka la Sabati. No keia mea hoi, e hoomanao mai oe ia'u, e ko'u Akua, a e ahonui mai oe ia'u e like me ka nui o kou lokomaikai.
23 Paa samme Tid lagde jeg ogsaa Mærke til, at hos de Jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,
Eia hoi, ia mau la ike aku la au i kekahi poe o ka Iuda i mare i na wahine o Asedoda, a o Amona, a o Moaba;
24 talte Halvdelen af Børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.
A he hapa ka olelo ana o ka lakou poe keiki ma ka olelo a Asedoda, aole hoi i ike lakou ke olelo e like me ka Iuda, aka, o like me kela lahuikanaka a me keia lahuikanaka.
25 Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i Haaret og besvor dem ved Gud: Giv dog ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre til Hustruer for eders Sønner eller eder selv!
A papa aku au ia lakou, a hoino aku au ia lakou, a kui aku i kekahi poe o lakou, a huki ae la i ko lakou lauoho, a kena'ku ia lakou e hoohiki ma ke Akua, Aole oukou e haawi aku i ka oukou mau kaikamahine na ka lakou poe keikikane, aole hoi e lawe oukou i ka lakou mau kaikamahine na ka oukou keikikane, aole hoi na oukou iho.
26 Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld? Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var saa elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!
Aole anei i hana hewa o Solomona ke alii o ka Iseraela ma keia mau mea? Ma na lahuikanaka he nui loa, aole alii e like me ia, ua alohaia oia e kona Akua, a ua hoolilo ke Akua ia ia i alii maluna o ka Iseraela a pau; aka, o na wahine o na aina e, alakai no lakou ia ia ma ka hewa.
27 Skal vi da virkelig høre om eder, at I begaar al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede Kvinder?
A e hoolohe anei makou ia oukou e hana i keia hewa nui, a e kipi aku i ko kakou Akua ma ka mare ana i na wahine o na aina e?
28 En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var Horoniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.
A o kekahi o na keiki a Ioiada, ke keiki a Eliasiba ke kahuna nui, he hunonakane oia na Sanebalata no Horona; a hookuke aku la au ia ia mai o'u aku la.
29 Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og Præsternes og Leviternes Pagt!
E hoomanao mai oe ia lakou, e ko'u Akua, no ko lakou hoohaumia ana i ka oihana kahuna, a me ka berita o ka oihana kahuna, a o na Levi.
30 Saaledes rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede Tjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver især havde.
Pela au i hookaawale aku ai ia lakou mai na malihini aku a pau, a hooponopono iho la au i na oihana a ka poe kahuna a me na Levi, kela kanaka keia kanaka ma kana oihana iho;
31 og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!
A i ka haawi ana mai o ka wahie i na manawa i oleloia'i, a i na hua mua. E hoomanao mai oe ia'u, e ko'u Akua, i mea e pono ai.
