Nahum 3

1 Ve Byen, der drypper af Blod, hvor der kun tales Løgn, saa fuld af Ran, med Rov uden Ende!

Lok amlaihaih hoi hmuenmae lomhaih hoiah kakoi, kami bohhaih apet ai, athii palong thaih vangpui nang, khosak na bing!

2 Hør Smæld og raslende Vogne, jagende Heste,

Bohhaih qui tuenh, hrang lakok khok tuenh, hrang lok hoi hrang lakok caehhaih atuennawk to oh.

3 Stridsvognenes vilde Dans og stejlende Heste! Sværdblink og lynende Spyd, faldne i Mængde, Masser af døde, endeløse Dynger af Lig, man snubler over Lig!

Hrang angthueng kaminawk loe sumsen hoi rong kampha tayae to van ah atoengh o tahang: pop parai kaminawk to hum o, pop parai kami qok, kroek laek ai qoknawk to oh, kaminawk loe qok nuiah amtimh o:

4 For Skøgens vidt drevne Utugt, den fagre, udlært i Trolddom, som besnærede Folk ved Utugt, Stammer ved Trolddom,

tangzat zaw kami mah koeh baktiah zoek moe, miklet kop nongpata mah miklet sakhaih hoiah imthung takoh kaminawk to a zawh moe, angmah ih tangzat zawhhaih hoiah acaeng kaminawk to tamna ah zawh ving boeh.

5 kommer jeg over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE; dit Slæb slaar jeg op i Ansigtet paa dig, lader Folkeslag se din Blusel, Riger din Skam,

Khenah, nang loe misa ah kang suek, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih; na buen ih canghnak to mikhmai khoek to kang thlaeh pae han, azat thok bangkrai ah na ohhaih to prae kaminawk boih khaeah kam tuengsak han.

6 dænger dig til med Skarn og vanærer dig, ja sætter dig i Gabestok.

Panuet thok hmuen na nuiah ka vah moe, patoek koi kaom kami ah kang sak han, minawk mah khet kur ih kami ah kang sak han.

7 Enhver, som faar dig at se, skal fly fra dig og sige: »Nineve er ødelagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at give det Trøst?«

Nang hnu kaminawk boih mah na cawn o taak ueloe, Nineveh loe amro boeh; mi mah maw anih qah haih tih? Nang pathloepkung naah maw ka pakrong han? tiah thui o tih.

8 Mon du er bedre end No-Amon, der laa ved Strømme, omgivet af Vand som Bolværk, med Vand til Mur?

Nang loe tuipuinawk taengah kaom, tui mah takui khoep ih No vangpui pongah na hoih kue maw? Vangpui loe tuipui mah takui moe, tuipui loe anih han tapang ah oh.

9 Dets Styrke var Ætiopere og Ægyptere uden Tal; Put og Libyer kom det til Hjælp.

Ethiopia hoi Izip loe anih thacakhaih ah oh, anih loe boenghaih om ai; Put hoi Lubim loe nang bomkung ah oh hoi.

10 Dog førtes det bort, i Fangenskab maatte det vandre, paa alle Gadehjørner knustes ogsaa dets spæde; og om dets ædle kastedes Lod, alle dets Stormænd lagdes i Lænker.

Toe anih loe misong ah caeh o haih, saning kanawk a caanawk loe lamkrung kruek ah amhet o; a oep ih kaminawk han taham khethaih phoisa vah pae o moe, kalen anih ih kaminawk to sumqui hoiah pathlet o.

11 Ogsaa du skal drikke og synke i Afmagt, ogsaa du skal søge i Ly for Fjenden.

Nangcae doeh mu na paqui o tih; nang hawk o ueloe, misa thung hoi abuephaih ahmuen to na pakrong o tih.

12 Alle dine Fæstninger er Figener og tidligmoden Frugt; naar de rystes, falder de den spisende i Munden.

Na misa abuephaih ahmuennawk loe kahmin thaiduet thaih baktiah ni oh o: akung ahuenh naah kaminawk mah caak hanah kangmuen athaih baktiah ni oh o.

13 Se, Folket i dig er som Kvinder, vidaabne for Fjenden er Portene ind til dit Land, Ild fortæred dine Slaaer.

Khenah, nang salakah misatuh kaminawk loe nongpata baktiah ni oh o: na prae khongkhanawk loe na misanawk hanah kakawk ah paong tih: hmai mah na khongkhanawk to kangh tih.

14 Øs Vand til Brug, naar du omringes, styrk dine Fæstninger, træd Dynd, stamp Ler, tag fat paa Teglstensformen.

Na vangpui takui khoep nathung naek hanah tui to doh oh, long to naep oh, hmaiqoeng oh loe, okkhe hoiah misa angvaenghaih tapang to kacakah sah oh.

15 Ild skal fortære dig paa Stedet. Sværd udrydde dig, fortære dig som Springere. Er du end talrig som Springere, talrig som Græshopper,

To tiah na sak o cadoeh nangcae loe hmai mah kangh ueloe, sumsen hoiah na takroek o tih; pakhu mah cang caak baktiah na caa o boih tih: nangmacae hoi nangmacae to khoinget baktiah pung oh loe, pakhunawk baktiah pop oh.

16 er end dine Købmænd flere end Himlens Stjerner — Græshoppen kaster sin Vingeskal og flyver!

Hmuenmae zaw kaminawk loe van ih cakaeh pongah pop o: toe pakhuh mah na prae to caak boih moe, ang zawk o taak ving boeh.

17 Dine Fogeder er som Græshopper, dine Tipsarer som Græshoppesværme; de lejrer sig i Hegn, naar Dagen er sval; men naar Solen staar op, er de borte, man ved ej hvor.

Nangcae toepkung angraengnawk loe pakhu baktiah oh o, nangcae han misatuh angraengnawk loe angqai na niah tapang ah kacuk, pakhunawk baktiah oh o; toe ni bet naah loe kalah bangah azawk o boih, nihcae ohhaih ahmuen to mi mah doeh panoek ai.

18 Hvor sov dine Hyrder fast, du Assurs Konge! Dine Helte blunded; dit Folk er spredt paa Bjergene, ingen samler dem.

Aw Assyria siangpahrang, nang ih tuu toep kaminawk loe iih angam o; oep kaom na toksah kaminawk loe maiphu thungah anghak o: nang ih kaminawk loe maenawk nuiah anghaeh o phang boeh, nihcae nawnto pakhueng kami mi doeh om ai.

19 Ulægeligt er dit Brud, dit Saar er til Døden. Alle, som hører om dig, klapper i Haand; thi hvem fik ikke din Ondskab stadig at føle?

Nang ih ahma loe nung parai, na hma loe hoih thai ai boeh: nang ih tamthang thaih kaminawk boih mah ban na tabaeng o thui tih, boeng thai ai na sethaih mah nganbawh kana paek ai ih kami oh o maw?