Nahum 2

1 Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig, omgjord din Lænd, saml al din Kraft!

Ang amrosak kami na hma ah angzoh boeh: misa pakaahaih ahmuen to kahoih ah toep ah, loklam to kahoih ah khen ah, na kaengkaeh to caksak ah loe, na thacakhaih to pathok boih ah.

2 Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har jo Hærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.

Angraeng mah Jakob lensawkhaih to Israel lensawkhaih baktiah omsak let tih: paro kaminawk mah nihcae to tidoeh anghmat ai ah paro o, nihcae ih misur tanghangnawk to atlik pae o.

3 Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt, hans Vogne funkler af Staal, den Dag han ruster og Spydene svinges.

Anih ih thacak misanawk loe kathim misa angvaenghaih to sinh o, misahoih kaminawk loe kathim khukbuen to angkhuk o: misatuk han amsak na niah, hrang lakoknawk loe kangqong hmai baktiah oh, far thing hoi sak ih tayaenawk loe zitthoh parai.

4 Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som Lyn.

Nihcae ih hrang lakoknawk loe atuen apawk hoiah loklam ah, lampui maeto pacoeng maeto cawnh o; nihcae loe hmaithaw baktiah oh o moe, tangphrapuek baktiah cawnh o.

5 Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem imod Muren, Skjoldtaget er rejst.

Anih loe kahoih misatuh angraeng to a tawnh, toe nihcae loe loklam ah amtim o boih tih; to ah kaom tapang bangah karangah cawnh o ueloe, misa buephaih to sah o tih.

6 Flodportene bliver aabnet, Kongsgaarden vakler.

Tuipui khongkhanawk to paong o tih, to naah siangpahrang ohhaih ahmuen to anghma tih.

7 Herskerinden føres bort i Landflygtighed med sine Terner; de sukker som kurrende Duer, slaar sig for Brystet.

Huzzab to misong ah naeh o ueloe, caeh o haih tih; tamna nongpatanawk loe angmacae ih saoek atumh hoiah caeh o ueloe, anih to pahu baktiah oi o haih tih.

8 Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. »Stands dog, stands dog!« raabes der, men ingen vender om.

Nineveh loe canghnii ih kangbuem tuili baktiah ni oh, toe tui amsah pae king boeh. Anghak rae ah, anghak rae ah, tiah a hangh o, toe mi doeh hnukbang angqoi o ai.

9 Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskens kostbare Ting i store Maader.

Sum kanglung to la oh, suinawk doeh la oh; patung ih hmuenmaenawk hoi khit kaom tacongnawk loe boeng thaih mak ai, tiah a hangh o.

10 Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner.

Nineveh loe amro boeh, tidoeh om ai, caeh o taak sut boeh; kaminawk poekhaih palungthin loe tui baktiah amkaw boeh, khokhunawk doeh thazok boeh; kaeng to nat pae moe, mikhmai doeh amnum pae boih boeh.

11 Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven trak sig tilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes?

Kaipui ohhaih ahmuen, a caanawk pacahhaih ahmuen loe naa ah maw oh, zithaih kaom ai ah nihcae amkaehhaih ahmuen, kaipui ampa hoi amno amkaehhaih ahmuen loe naa ah maw oh boeh?

12 Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldte sine Hier med Bytte, sit Bo med Rov.

Kaipui mah a caanawk hanah moi to sinh pae, kaipui amno kanawk hanah moi to kaek pae, a ohhaih akhaw loe a kaek ih moi hoiah koi, thlungkhaw to moi hoiah koisak.

13 Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE, dit Lejrsted lader jeg gaa op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdet fortære; jeg rydder din Røverfærd bort fra Jorden. Dine Sendebuds Røst skal aldrig høres mer.

Khenah, nang to misa ah kang suek, nang ih hrang lakoknawk to hmai hoiah ka thlaek han, sumsen mah kaipui caanawk to paduek tih; long nuiah caak han ih moi tawn ai ah kang suek han, na laicaehnawk ih lok to mi mah doeh thaih let mak ai boeh.