Mikas 7

1 Ve mig! Det gaar mig som ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til!

Wanginla finsrak luk! Nga oana sie mwet masrinsral su tia ku in konauk fokinsak ulun sak uh, ac wangin pac grape ke oa in grape uh. Grape nukewa ac fig emwem nukewa kinkinla tari.

2 De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle paa Blod og jager hverandre med Net.

Wanginna sie mwet suwohs lula fin acn uh, wangin sie su inse pwaye nu sin God. Mwet nukewa suk pacl fal in orek akmas. Elos suk na in oru koluk nu sin mwet Israel wialos.

3 Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen.

Elos nukewa mwet na pisrla in oru ma koluk. Mwet fulat ac mwet nununku soano in oasr mol nu selos meet liki elos fah oru ma kunalos. Mwet pweyen uh elos fahk ma elos kena kac, na mwet kol ingan insese nu kac ac tukeni orek pwapa lukma.

4 Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end en Tjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædsel rammes de nu.

Finne mwet su srulun wo ac lulalfongiyuk inmasrlolos, a elos mwet lusrongten oana mah uh. Len sac summa tari ke God El ac kalyei mwet uh, oana ke El tuh sensenkakinulos meet ke pusren mwet palu. Inge elos arulana fohsak.

5 Tro ikke eders Næste, stol ikke paa en Ven, vogt Mundens Døre for hende, du favner!

Nimet lulalfongi mwet tulan lom ku mwet kawuk lom. Liyaung ma kom fahk, finne nu sin mutan kiom.

6 Thi Søn agter Fader ringe, Datter staar Moder imod, Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.

In pacl inge tulik mukul nutin papa uh oru papa uh oana mwet lalfon, ac tulik mutan uh supangkas nu sin nina kialos uh, ac mutan fusr akukuin nu sin nina talupalos. Mwet lokoalok lun sie mwet pa mwet na in sou lal sifacna.

7 Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier paa min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.

Tusruktu nga fah tawi na LEUM GOD; nga fah tupan God, mweyen nga lulalfongi lah El ac moliyula. God luk El fah porongeyu.

8 Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men staar op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.

Wangin sripa mwet lokoalok lasr in niankusri kut. Kut ne ikori, tuh kut ac fah sifilpa tuyak. Kut ne oasr in lohsr in pacl inge, tuh LEUM GOD El kalem lasr.

9 Jeg vil bære HERRENS Vrede — jeg synded jo mod ham — indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd.

Kut tuh oru ma Koluk lain LEUM GOD, na pa inge kut enenu in muteng kasrkusrak lal ke kitin pacl. Tusruktu ke saflaiya El ac fah loangekut ac akwoyela ma koluk su tuh orek nu sesr. El ac fah uskutme nu ke kalem. Kut fah moul ac liye ke El ac molikutla.

10 Min Fjende skal se derpaa og fyldes med Skam, han, som spørger mig: »Hvor er HERREN din Gud?« Mine Øjne skal med Skadefryd se ham, naar han trampes ned som Skarn paa Gaden.

Na mwet lokoalok lasr fah liye ma inge ac mwekinla — nuna mwet lokoalok pacna su tuh isrun kut ac fahk, “Pia sruk LEUM GOD se lowos an?” Kut ac fah liye ke kutangyukla elos, ac lolongyuki oana fohk furarrar inkanek uh.

11 En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud,

Mwet Jerusalem, pacl in sifilpa musai pot in siti uh summa. In pacl sac acn lowos ac fah akyokyeyukelik.

12 en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.

Mwet lowos fah folokeni nu yuruwos liki acn nukewa — liki acn Assyria layen kutulap, liki Egypt layen eir, liki acn nukewa apunla Infacl Euphrates, liki meoa ac fineol yen loessula uh.

13 Men Jorden og de, som bor derpaa, lægges øde til Løn for deres Værk.

Tusruktu faclu ac fah ekla sie acn mwesis ke sripen ma koluk lalos su muta fac.

14 Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!

LEUM GOD, kom in oana sie shepherd nu sin mwet lom, mwet su kom sulela. Elos finne muta mukaimtal insak uh, oasr na ima wowo raunelosla. Lela elos in som mongo in ima wowo lun Bashan ac Gilead, oana ke elos tuh oru in pacl meet ah.

15 Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten;

Orek mwenmen nu sesr, LEUM GOD, in oana ke kom tuh oru in len ingo ke kom uskutme liki acn Egypt.

16 lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Haand paa Mund, lad Ørene døves paa dem!

Mutanfahl puspis ac fah liye ma inge ac arulana mwekinla kac, finne yohk ku lalos. Elos fah kaliya oallos ac fonosya insraclos ke sripen elos toasrla.

17 Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde komme frem af deres Borge til HERREN vor Gud og ængstes og frygte for dig!

Elos fah orak infohk uh oana wet uh. Ke sripen sangeng lalos elos ac rarrar ac tuku liki pot ku lalos, ac forla nu sin LEUM GOD lasr.

18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer paa Vrede, men gerne er naadig?

Wangin sie pac god oana kom, O LEUM GOD. Kom nunak munas ke ma koluk lun mwet lom su painmoulla. Kom tia sruokya kasrkusrak lom nwe tok, ac kom insewowo in fahkak nu sesr lungse kawil lom.

19 Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!

Kom ac fah sifilpa pakoten nu sesr. Kom fah futungya ma koluk lasr nu ye niom, ac supweya nu yen loallana in meoa uh!

20 Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Naade, som du svor vore Fædre til i fordums Dage.

Kom fah akkalemye oaru ac lungse kawil lom nu sin mwet lom, mwet in fwil natul Abraham ac Jacob, oana ke kom wuleang nu sin mwet matu lasr pacl loes somla ah.