Mikas 7
1 Ve mig! Det gaar mig som ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til!
哀哉！我好像夏天的果子已被收盡， 又像摘了葡萄所剩下的， 沒有一掛可吃的； 我心羨慕初熟的無花果。
2 De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle paa Blod og jager hverandre med Net.
地上虔誠人滅盡； 世間沒有正直人； 各人埋伏，要殺人流血， 都用網羅獵取弟兄。
3 Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen.
他們雙手作惡； 君王徇情面，審判官要賄賂； 位分大的吐出惡意， 都彼此結聯行惡。
4 Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end en Tjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædsel rammes de nu.
他們最好的，不過是蒺藜； 最正直的，不過是荊棘籬笆。 你守望者說，降罰的日子已經來到。 他們必擾亂不安。
5 Tro ikke eders Næste, stol ikke paa en Ven, vogt Mundens Døre for hende, du favner!
不要倚賴鄰舍； 不要信靠密友。 要守住你的口； 不要向你懷中的妻提說。
6 Thi Søn agter Fader ringe, Datter staar Moder imod, Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.
因為，兒子藐視父親； 女兒抗拒母親； 媳婦抗拒婆婆； 人的仇敵就是自己家裏的人。
7 Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier paa min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.
至於我，我要仰望耶和華， 要等候那救我的上帝； 我的上帝必應允我。
8 Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men staar op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.
我的仇敵啊，不要向我誇耀。 我雖跌倒，卻要起來； 我雖坐在黑暗裏， 耶和華卻作我的光。
9 Jeg vil bære HERRENS Vrede — jeg synded jo mod ham — indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd.
我要忍受耶和華的惱怒； 因我得罪了他， 直等他為我辨屈，為我伸冤。 他必領我到光明中； 我必得見他的公義。
10 Min Fjende skal se derpaa og fyldes med Skam, han, som spørger mig: »Hvor er HERREN din Gud?« Mine Øjne skal med Skadefryd se ham, naar han trampes ned som Skarn paa Gaden.
那時我的仇敵， 就是曾對我說「耶和華－你上帝在哪裏」的， 他一看見這事就被羞愧遮蓋。 我必親眼見他遭報； 他必被踐踏，如同街上的泥土。
11 En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud,
以色列啊，日子必到， 你的牆垣必重修； 到那日，你的境界必開展。
12 en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.
當那日，人必從亞述， 從埃及的城邑， 從埃及到大河， 從這海到那海， 從這山到那山， 都歸到你這裏。
13 Men Jorden og de, som bor derpaa, lægges øde til Løn for deres Værk.
然而，這地因居民的緣故， 又因他們行事的結果，必然荒涼。
14 Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!
求耶和華在迦密山的樹林中， 用你的杖牧放你獨居的民， 就是你產業的羊群。 求你容他們在巴珊和基列得食物，像古時一樣。
15 Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten;
耶和華說： 我要把奇事顯給他們看， 好像出埃及地的時候一樣。
16 lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Haand paa Mund, lad Ørene døves paa dem!
列國看見這事就必為自己的勢力慚愧； 他們必用手摀口，掩耳不聽。
17 Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde komme frem af deres Borge til HERREN vor Gud og ængstes og frygte for dig!
他們必舔土如蛇， 又如土中腹行的物， 戰戰兢兢地出他們的營寨。 他們必戰懼投降耶和華， 也必因我們的上帝而懼怕。
18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer paa Vrede, men gerne er naadig?
上帝啊，有何神像你，赦免罪孽， 饒恕你產業之餘民的罪過， 不永遠懷怒，喜愛施恩？
19 Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!
必再憐憫我們， 將我們的罪孽踏在腳下， 又將我們的一切罪投於深海。
20 Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Naade, som du svor vore Fædre til i fordums Dage.
你必按古時起誓應許我們列祖的話， 向雅各發誠實， 向亞伯拉罕施慈愛。
