< Mikas 6 >

1 Hør, hvad HERREN taler: Kom, fremfør din Trætte for Bjergene, lad Højene høre din Røst!
Pakaiyin ipi aseijem ngaijuvin, kipat dohin lang na chung chang thuhi molsang jouse maijah ahetoh ding in phongdoh temin.
2 I Bjerge, hør HERRENS Trætte, lyt til, I Jordens Grundvolde! Thi HERREN har Trætte med sit Folk, med Israel gaar han i Rette:
Chule tun, O molsang jouse Pakai minel na thu kiseidoh hi ngaijuvin, aman amite chungah kinelna thu aseiye. Ami Israelte chunga gahna apeh ding ahi.
3 Hvad har jeg gjort dig, mit Folk, med hvad har jeg plaget dig? Svar!
O kamite, nachunguva ipi kabolset em? Nachunguva ipi kabol gentheina umem? Nei donbut un.
4 Jeg førte dig jo op fra Ægypten og udløste dig af Trællehuset, og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam.
Chujong leh keiman Egypt gam'a konin kahin puidohuvin chuleh nabulput na henlhah nauva konin kana lhatdoh tauvin ahi. Aaron, Mose chule Miriam nakithopi dinguvin kahin sollin ahi.
5 Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, og hvad Bileam, Beors Søn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan kende HERRENS Retfærdsgerninger.
Kamite, nageldoh lou-u mong ham? Moab lengpa Baalak chun itobanga thilse anagon hija, Beor chapa Balaam chun itobanga ana donbut ham, kamiten geldohuvin. Chule Acace muna kipana Gilgal chengeija nakholjinnao chu geldohuvin. Keima na Pakaiyuvin kakitahna a thil ijakai kabolpeh nahiuve.
6 »Med hvad skal jeg møde HERREN, bøje mig for Højhedens Gud? Skal jeg møde ham med Brændofre, møde med aargamle Kalve?
Ipi thilpeh choija Pakai angsunga kalut dingham? Itobang maicham thil kapeh ding ham? Bongnou jeng pumgo thiltoa kachoilutna a ang sunga bohkhupma kapoh lut ding ham?
7 Har HERREN Behag i Tusinder af Vædre, Titusinder af Oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for min Synd, mit Livs Frugt som Bod for min Sjæl?«
Kelngoi chaljeng asang asang chule vadung sangsom jen dimset Olive thaotwi kapehleh lunglhai mong ding hinam? Ka chonset ngaidamna dinga kacha apeng masapen kapeha lunglhai ding hinam?
8 Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN kræver af dig: hvad andet end at øve Ret, gerne vise Kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.
Vo mihem, Pakaiyin thilpha chu navetsahsa ahitai, Pakaiy in nanga kona adei chu ipiham? Thu adiha natanpeha, mi khoto ding nakhohsaha, chule na Pathen nunga kinemsahtaha lam najot ding hi ahibouve.
9 Hør, HERREN raaber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hør, Stamme og Byens Menighed!
Nachiha ahileh Pakai ging in! Pakai ogin in Jerusalem a mijouse akouve. Sugenthei dingin Pakaiyin galmi ahin sol’e.
10 Skal jeg taale Skattene i den gudløses Hus og den magre, forbandede Efa,
Migilou insunga kikhol gitlouna, joulhepna chu ken ipi kasei ding ham? Gaosap na chunga thil adihlou kite chu kasuh mil thei ding hinam?
11 tilgive Gudløsheds Vægt og Pungen med falske Lodder?
Thil tena dihlouva kitea, hitobanga lhing louva kiveiho chu, keiman iti kathoh ding ham?
12 Dens Rigmænd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Løgn, og Tungen er falsk i deres Mund.
Nalahuva mihaothei hon jong pumhat jeng athouvin, nagam mite hon jong jou thu jeng aseijuve.
13 Derfor tog jeg til at slaa dig, ødelægge dig for dine Synder.
Hijeh a chu keiman nang kadenpan nahitai! Na chonset jeh'a ahomkeova kajam nahitai.
14 Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit Indre være; hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giver jeg Sværdet;
Nejong lechun nava theilou ding, na oisunga nagil keljing jeng ding, sum kikholdoh nan natin, ema na koidoh thei lou ding, nangin na kholdohsa chu keiman najou dingho kapeh ding ahi.
15 du skal saa, men ikke høste, perse Oliven, men ikke salve dig, perse Most, men ej drikke Vin.
Muchi natu jing jeng ding, ahinlah aga nalo louhel ding ahi, Olive thao naheh heh ding, ahinla nangman thaotui nanei lou ding ahi.
16 Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Færd; I vandrede efter deres Raad, saa jeg maa gøre dig til Ørk og Byens Borgere til Spot; Folkenes Haan skal I bære.
Omri kitipa dan semsa najuijin, Ahab leng giloutah nung na juiyin, hijeh a chu mipi namu jousen ija nahsah louva nanuisat ding ahi.

< Mikas 6 >