Holy Bible Aionian Edition® ~ Danish---Danish-1931-1907 ~ Micah Chapter 5

< Mikas 5 >

1 Riv nu Saar i din Hud! De har opkastet en Vold imod os; med Stokken slaar de Israels Hersker paa Kinden.

Əmdi ɵzünglar ⱪoxun-ⱪoxun bolup yiƣilinglar, i ⱪoxun ⱪizi; Qünki birsi bizni muⱨasirigǝ aldi; Ular Israilning ⱨakim-soraⱪqisining mǝngzigǝ ⱨasa bilǝn uridu;

2 Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgaa mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

(Sǝn, i Bǝyt-Lǝⱨǝm-Əfrataⱨ, Yǝⱨudadiki mingliƣan [xǝⱨǝr-yezilar] arisida intayin kiqik bolƣan bolsangmu, Sǝndin Mǝn üqün Israilƣa Ⱨakim Bolƣuqi qiⱪidu; Uning [ⱨuzurumdin] qiⱪixliri ⱪǝdimdin, Yǝni ǝzǝldin bar idi)

3 Derfor giver han dem hen, saa længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

Xunga tolƣaⱪ tutⱪan ayal tuƣup bolƣuqǝ, U ularni [düxmǝnlirigǝ] taxlap ⱪoyidu; Xu qaƣda Uning ⱪerindaxliri bolƣan ⱪaldisi Israillarning yeniƣa ⱪaytip kelidu.

4 Han skal staa og vogte i HERRENS Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed naa Jordens Grænser.

U bolsa Pǝrwǝrdigarning küqi bilǝn, Pǝrwǝrdigar Hudasining namining ⱨǝywitidǝ padisini beⱪixⱪa ornidin turidu; Xundaⱪ ⱪilip ular mǝzmut turup ⱪalidu; Qünki U xu qaƣda yǝr yüzining ⱪǝrilirigiqǝ uluƣ dǝp bilinidu.

5 Og han skal være Fred. Naar Assur trænger ind i vort Land, og naar han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

Wǝ bu adǝm aram-hatirjǝmlikimiz bolidu; Asuriyǝlik zeminimizƣa bɵsüp kirgǝndǝ, Ordilirimizni dǝssǝp qǝyligǝndǝ, Biz uningƣa ⱪarxi yǝttǝ hǝlⱪ padiqisini, Sǝkkiz ⱪabiliyǝtlik yetǝkqini qiⱪirimiz;

6 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, naar han trænger ind i vort Land, træder ind paa vore Enemærker.

Ular Asuriyǝ zeminini ⱪiliq bilǝn, Nimrodning zeminini ɵtkǝlliridǝ harabǝ ⱪilidu; Wǝ Asuriyǝlik zeminimizƣa bɵsüp kirgǝndǝ, Qegrimiz iqini qǝyligǝndǝ, U adǝm bizni uning ⱪolidin ⱪutⱪuzidu.

7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Draaber paa Græs, der ikke venter paa nogen eller bier paa Menneskens Børn.

Wǝ Yaⱪupning ⱪaldisi nurƣun hǝlⱪlǝr arisida Pǝrwǝrdigardin qüxkǝn xǝbnǝmdǝk bolidu, Qɵp üstigǝ yaƣⱪan yamƣurlardǝk bolidu; Bular insan üqün keqikmǝydu, Adǝm balilirining [ǝjrini] kütüp turmaydu.

8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Faarehjorde, der nedtramper, naar den gaar frem, og sønderriver redningsløst.

Yaⱪupning ⱪaldisi ǝllǝr arisida, Yǝni nurƣun hǝlⱪlǝr arisida ormandiki ⱨaywanlar arisidiki xirdǝk bolidu, Ⱪoy padiliri arisidiki arslandǝk bolidu; Xir ɵtkǝndǝ ularning arisidin, Ⱨeqkim ⱪutⱪuzup alalmiƣudǝk qǝylǝp dǝssǝydu, Titma-tit ⱪilip yirtiwetidu.

9 Din Haand skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

Ⱪolung küxǝndiliring üstigǝ kɵtürülidu, Barliⱪ düxmǝnliring üzüp taxlinidu.

10 Paa hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet,

Xu künidǝ xundaⱪ boliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, Mǝn aranglardin barliⱪ atliringni üzüp taxlaymǝn, Jǝng ⱨarwiliringni ⱨalak ⱪilimǝn.

11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

Zeminingdiki xǝⱨǝrliringni yoⱪitimǝn, Barliⱪ istiⱨkamliringni ƣulitimǝn.

12 rydder Trolddommen bort af din Haand, Tegntydere faar du ej mer;

Seⱨirlǝrni ⱪolungdin üzüp taxlaymǝn; Silǝrdǝ palqilar bolmaydu.

13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

Mǝn oyma mǝbudliringni, «But tüwrük»liringlarni otturungdin üzüp taxlaymǝn; Sǝn ɵz ⱪolungning yasiƣiniƣa ikkinqi bax urmaysǝn.

14 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

Arangdin «Axeraⱨ»liringni yuluwetimǝn, Wǝ xǝⱨǝrliringni ⱨalak ⱪilimǝn;