Mikas 5

1 Riv nu Saar i din Hud! De har opkastet en Vold imod os; med Stokken slaar de Israels Hersker paa Kinden.

Chokuru jokedo mau, yaye dala maduongʼ mar jokedo, nikech wasikwa osegonwa agengʼa. Gibiro goyo lemb ruodh jo-Israel gi luth.

2 Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgaa mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

“To in Bethlehem Efratha, kata obedo ni itin e dier dhout Juda, kuomi ema ngʼat manobedna jatend Israel nowuogie, ngʼat machakruok mare noa chon, kinde machon gi lala.”

3 Derfor giver han dem hen, saa længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

Kuom mano Israel ibiro jwangʼ nyaka kinde ma dhako man-gi ich nonywolie nyathi, kendo owetene mamoko nodwogi mi riwre gi jo-Israel.

4 Han skal staa og vogte i HERRENS Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed naa Jordens Grænser.

Enochungʼ mi okwa rombe gi teko mar Jehova Nyasaye, ka en gi duongʼ mar Jehova Nyasaye ma Nyasache. Joge nodag maonge luoro nikech duongʼne nochop e tunge piny,

5 Og han skal være Fred. Naar Assur trænger ind i vort Land, og naar han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

kendo en owuon ema nobed kwe margi. Ka jo-Asuria omonjo pinywa, kendo ka ginyono kuondewa mochiel motegno, to wabiro yiero jokwath abiriyo mondo oked kodgi; adier jotendwa aboro norad kodgi.

6 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, naar han trænger ind i vort Land, træder ind paa vore Enemærker.

Gibiro loyo piny jo-Asuria gi ligangla, piny jo-Nimrod ibiro loyo gi ligangla mowuodhi. Noresgi e lwet jo-Asuria ka nomonj pinywa, kendo ka nochopi e tongʼwa.

7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Draaber paa Græs, der ikke venter paa nogen eller bier paa Menneskens Børn.

Joka Jakobo modongʼ nobed e dier ogendini mangʼeny, mana ka thoo moa kuom Jehova Nyasaye kata ka ngʼidho ma omoko e lum, malal apoya nono ne dhano bende ok nyal rito dhano.

8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Faarehjorde, der nedtramper, naar den gaar frem, og sønderriver redningsløst.

Joka Jakobo modongʼ nobed e dier ogendini, ginibed e dier ji mayoreyore, mana ka sibuor e dier le mag bungu, kata ka sibuor matin e dier rombe, makidho kendo nyulo kokadho, maonge ngʼama nyalo resogi.

9 Din Haand skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

Notingʼ lweti malo kiseloyo wasiki, kendo joma kedo kodi duto notieki.

10 Paa hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet,

Jehova Nyasaye owacho niya, “E odiechiengno anaketh fareseu kendo nabanj gecheu mag lweny.

11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

Anaketh mier madongo manie pinyu mochiel motegno kendo anamuk ohingau.

12 rydder Trolddommen bort af din Haand, Tegntydere faar du ej mer;

Abiro tieko timbeu mag jwok ma ok unuchak ugo gagi kendo.

13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

Abiro ketho kido mopa mau kod kite mulamo manie dieru. Ok unuchak ukulru piny ne gik ma lwetu oloso.

14 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

Abiro muko sirni mag nyasachu ma Ashera mi agol kuomu kendo abiro ketho miechu madongo chuth.

15 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.

Anachul kuor gi mirima kod gero kuom ogendini ma osedagi luora.”