Mikas 3
1 Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus! Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,
And Y seide, Ye princis of Jacob, and duykis of the hous of Israel, here. Whether it be not youre for to knowe doom, whiche haten good,
2 I, som hader det gode og elsker det onde, I, som flaar Huden af Folk og Kødet af deres Ben,
and louen yuele? Whiche violentli taken awei the skynnes of hem fro aboue hem, and the fleisch of hem fro aboue the bonys of hem.
3 æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryder deres Ben og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i en Kedel?
Whiche eeten the fleisch of my puple, and hiliden the skyn of hem fro aboue; and broken togidere the boonys of hem, and kittiden togidere as in a cawdroun, and as fleisch in the myddil of a pot.
4 Engang skal de raabe til HERREN, han lader dem uden Svar; da skjuler han sit Aasyn for dem, fordi deres Gerninger er onde.
Thanne thei schulen crie to the Lord, and he schal not here hem; and he schal hide hise face fro hem in that tyme, as thei diden wickidli in her fyndingis.
5 Saa siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som raaber om Fred, naar kun de faar noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden:
The Lord God seith these thingis on the profetis that disseyuen my puple, and biten with her teeth, and prechen pees; and if ony man yyueth not in the mouth of hem ony thing, thei halewen batel on hym.
6 Derfor skal I opleve Nat uden Syner, Mørke, som ej bringer Spaadom; Solen skal gaa ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.
Therfor niyt schal be to you for visioun, or profesie, and derknessis to you for dyuynacioun; and sunne schal go doun on the profetis, and the dai schal be maad derk on hem.
7 Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spaar; alle skal tilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud.
And thei schulen be confoundid that seen visiouns, and dyuynours schulen be confoundid, and alle schulen hile her cheris, for it is not the answer of God.
8 Jeg derimod er ved HERRENS Aand fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det har syndet.
Netheles Y am fillid with strengthe of Spirit of the Lord, and in doom and vertu, that Y schewe to Jacob his greet trespas, and to Israel his synne.
9 Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,
Here these thingis, ye princes of the hous of Jacob, and domesmen of the hous of Israel, whiche wlaten dom, and peruerten alle riyt thingis;
10 som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uret.
whiche bilden Sion in bloodis, and Jerusalem in wickidnesse.
11 Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn; dets Profeter spaar for Sølv og støtter sig dog til HERREN: »Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt.«
Princes therof demyden for yiftis, and prestis therof tauyten for hire, and profetis therof dyuyneden for money; and on the Lord thei restiden, and seiden, Whether the Lord is not in the myddil of us? yuelis schulen not come on vs.
12 For eders Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.
For this thing bi cause of you, Sion as a feeld schal be erid; and Jerusalem schal be as an heep of stoonys, and the hil of the temple schal be in to hiye thingis of woodis.
