Mikas 3
1 Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus! Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,
To naah kai mah, Aw Jakob zaehoikungnawk, Israel imthung takoh ukkungnawk, tahngai oh; katoeng ah lokcaekhaih na panoek o han om ai maw? tiah ka naa.
2 I, som hader det gode og elsker det onde, I, som flaar Huden af Folk og Kødet af deres Ben,
Kahoih to na hnukma o moe, sethaih to na koeh o lat; kai kaminawk ih ahin to na khok pae o moe, ahuh pong ih ngan doeh na khok pae o;
3 æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryder deres Ben og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i en Kedel?
nangcae loe laom pui pongah thongh han ih moi baktih, laom pongah thongh hanah abaeh ih moi baktiah, kai kaminawk ih ngan to na caak o moe, ahin to na khok o pacoengah, ahuhnawk to na khaeh pae o.
4 Engang skal de raabe til HERREN, han lader dem uden Svar; da skjuler han sit Aasyn for dem, fordi deres Gerninger er onde.
Nito naah loe nihcae mah Angraeng khaeah hang o tih, toe anih mah pathim pae mak ai: a sak o ih hmuen hoih ai pongah, to tiah a hangh o naah anih mah nihcae khae hoi mikhmai hawk ving tih.
5 Saa siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som raaber om Fred, naar kun de faar noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden:
Angraeng mah kai ih kami loklam amkhraengsak, tahmaanawk kawng to hae tiah thuih; buh pacah o naah nihcae mah monghaih kawng to thuih o, buh pacah o ai naah loe, misa anghtawkhaih kawng to a thuih o.
6 Derfor skal I opleve Nat uden Syner, Mørke, som ej bringer Spaadom; Solen skal gaa ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.
To pongah hnuksakhaih a hnuk o han ai ah, nangcae nuiah vinghaih to pha ueloe, angzo han koi thuih han ai ah, vinghaih to na tong o tih; tahmaanawk hanah ni duemh tih, khodai loe nihcae han khoving ah angcoeng tih.
7 Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spaar; alle skal tilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud.
Hnukhaih tawn kaminawk loe azat o ueloe, angzo han koi thui thaih kaminawk loe poek anghmang o sut tih; ue, Sithaw khae hoi lok pathimhaih om ai pongah, nihcae loe pahni tamuep o boih tih, tiah thuih.
8 Jeg derimod er ved HERRENS Aand fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det har syndet.
Toe kai loe Jakob zaehaih hoi Israel zaehaih to taphong hanah, Angraeng ih Muithla hoiah ka koi; toenghaih, thacakhaih hoi sak thaihaih to ang paek.
9 Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,
Nangcae Jakob ih imthung takoh zaehoikung angraengnawk, Israel imthung takoh ukkung angraengnawk, tahngai oh; toenghaih to na panuet o moe, loktang to nam ro o sak.
10 som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uret.
Athii palonghaih hoiah Zion to na sak o moe, zaehaih hoiah Jerusalem to na sak o.
11 Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn; dets Profeter spaar for Sølv og støtter sig dog til HERREN: »Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt.«
Zaehoikungnawk loe bokhaih phoisa to talawk o pongah, katoengah lok takroek o ai, qaimanawk loe tangqum paek naah ni ca patuk o, nihcae ih tahmaanawk doeh tangka paek pacoengah ni hmabang angzo han koi hmuen kawng to thuih pae o. Toe nihcae loe Angraeng abomhaih to oep o moe, aicae salakah Angraeng oh na ai maw? Aicae nuiah raihaih pha mak ai, tiah a thuih o.
12 For eders Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.
Nangcae pongah, Zion loe laikok baktiah atok tih, Jerusalem loe long kangpop baktiah angpop sut tih, tempul sakhaih mae doeh taw ih hmuensangnawk baktiah om tih.
