Mikas 2

1 Ve dem, der paa Lejet udtænker Uret og Udaad, og sætter det i Værk, naar det dages, da det staar i deres Magt.

Ac mau fuka upaiya nu selos su oan na ngetnget ke fong, ac akoo in oru ma koluk. Toang na ke lotutang tok ah, elos orala ma koluk se elos akoo in oru fin mwesas nu selos.

2 De attraar Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.

Elos fin mwel ima se, na elos sruokya. Ac elos fin mwet lohm se, elos eisla pac. Wangin acn lun mwet, ku mwe usru lun sou se, ac oan okak.

3 Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken I ikke skal kunne fri eders Hals eller gaa med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.

Na pa LEUM GOD El Fahk, “Nga akola in use ongoiya nu fowos, ac kowos fah tia ku in kaingkunla. Kowos ac sun ongoiya, na kowos fah tia sifil farengreng.

4 Paa denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: »Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk faar sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort.«

Ke pacl sac, mwet uh ac mau sramsramkin kowos oana sie pupulyuk ke mwe ongoiya lulap, ac elos fah yuk on soko inge ke ma upa ma kowos sun uh: Kut arulana musalla! LEUM GOD El eisla acn sesr liki kut Ac sang nu selos su uskutla nu in sruoh.”

5 Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENS Forsamling.

Ouinge, ke pacl se acn uh folokyang nu sin mwet lun LEUM GOD, ac fah wangin acn lun kutena suwos.

6 »Præk ikke!« saa præker de, »man præker ikke om sligt; faar hans Smæden ej Ende?« Hvad siger du, Jakobs Hus?

Mwet uh kaskas nu sik ac fahk, “Nimet luti nu sesr. Nimet fahk ma ingan nufon. God El ac tia aklusrongtenye kut.

7 »Er HERREN da hastig til Vrede, handler han saa? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?«

Ya kom nunku mu mwet Israel uh selngawiyuki? Ya wanginla mongfisrasr lun LEUM GOD? Ya pwaye El ac oru kain ouiya ingan? Ya El tia kaskas kulang nu sin mwet ma oru ma suwohs uh?”

8 Men I er fjendske imod, paa Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river I af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.

A LEUM GOD El topuk ac fahk, “Kowos sroang orek anwuk nu sin mwet luk oana elos in mwet lokoalok lowos. Mukul su foloko liki mweun elos nunku mu elos wo ouiya sun lohm selos — elos tiana etu lah kowos muta soanelos in tuh pisrala nuknuk elos nukum uh.

9 Mit Folks Kvinder driver I ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:

Kowos lusla mutan inmasrlon mwet luk liki acn selos su elos nunku yohk, ac kowos oru tuh tulik natulos in tia sifil eis mwe insewowo sik mwe tok.

10 »Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv.«

Tuyak ac fahla liki acn inge. Wanginla nien molela yenu. Orekma koluk lowos arulana akfohkfokyela acn uh, pwanang ac fah sikiyukla.

11 I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: »Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!« det var en Præker for dette Folk.

“Mwet inge lungkin kain mwet palu su foroht forma, sessesla ke kikiap ac kutasrik, ac fahk, ‘Nga palye mu ac fah arulana yohk wain ac mwe nim ku nimowos.’

12 Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, faa dem sammen som Faar i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.

“Tuh nga fah eiskowoseni nu sie, kowos mwet Israel nukewa su lula. Nga fah uskowoseni oana sheep su foloko nu in kalkal lalos uh. Acn suwos ac fah sifilpa sessesla ke mwet puspis, oana sie insroan mah su nwanala ke sheep.”

13 En Vejbryder gaar foran dem; de bryder gennem Porten og gaar ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.

God El fah ikasla sie inkanek nu selos ac kololosla liki sruoh. Elos ac fah fokolla mutunpot ke siti uh ac sukosokla. LEUM GOD sifacna, su tokosra lalos, fah kololosla.