Mikas 2

1 Ve dem, der paa Lejet udtænker Uret og Udaad, og sætter det i Værk, naar det dages, da det staar i deres Magt.

Wo to you, that thenken vnprofitable thing, and worchen yuele in youre beddis; in the morewtid liyt thei don it, for the hond of hem is ayenus God.

2 De attraar Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.

Thei coueitiden feeldis, and tooken violentli; and rauyschiden housis, and falsli calengiden a man and his hous, a man and his eritage.

3 Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken I ikke skal kunne fri eders Hals eller gaa med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.

Therfor the Lord seith these thingis, Lo! Y thenke on this meynee yuel, fro which ye schulen not take awei youre neckis; and ye schulen not walke proude, for the worste tyme is.

4 Paa denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: »Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk faar sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort.«

In that dai a parable schal be takun on you, and a song schal be songun with swetnesse of men, seiynge, Bi robbyng we ben distried; a part of my puple is chaungid; hou schal he go awei fro me, whanne he turneth ayen that schal departe youre cuntreis?

5 Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENS Forsamling.

For this thing `noon schal be to thee sendynge a litil corde of sort in cumpeny of the Lord.

6 »Præk ikke!« saa præker de, »man præker ikke om sligt; faar hans Smæden ej Ende?« Hvad siger du, Jakobs Hus?

A! thou Israel, speke ye not spekyng; it schal not droppe on these men, confusioun schal not catche,

7 »Er HERREN da hastig til Vrede, handler han saa? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?«

seith the hous of Jacob. Whether the Spirit of the Lord is abreggid, either siche ben the thouytis of hym? Whether my wordis ben not gode, with hym that goith riytli?

8 Men I er fjendske imod, paa Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river I af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.

And ayenward my puple roos togidere in to an aduersarie; ye token awei the mantil aboue the coote, and ye turneden in to batel hem that wenten sympli.

9 Mit Folks Kvinder driver I ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:

Ye castiden the wymmen of my puple out of the hous of her delices; fro the litle children of hem ye token awei myn heriyng with outen ende.

10 »Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv.«

Rise ye, and go, for here ye han not reste; for the vnclennesse therof it schal be corrupt with the worst rot.

11 I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: »Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!« det var en Præker for dette Folk.

Y wolde that Y were not a man hauynge spirit, and rathere Y spak a leesyng. Y schal droppe to thee in to wyn, and in to drunkenesse; and this puple schal be, on whom it is droppid.

12 Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, faa dem sammen som Faar i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.

With gaderyng Y schal gadere Jacob; Y schal lede togidere thee al in to oon, the relifs of Israel. Y schal put hym togidere, as a floc in folde; as scheep in the myddil of fooldis thei schulen make noise, of multitude of men.

13 En Vejbryder gaar foran dem; de bryder gennem Porten og gaar ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.

For he schal stie schewynge weie bifore hem; thei schulen departe, and passe the yate, and schulen go out therbi; and the kyng of hem schal passe bifore hem, and the Lord in the heed of hem.