< Mikas 1 >

1 HERRENS Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, kom til Mika fra Moresjet, og som han skuede om Samaria og Jerusalem.
Judah siangpahrang Jotham, Ahaz hoi Hezekiah, a bawinae kum dawk Morashtite tami Mikah koe ka tho e Cathut e Lawk Samaria hoi Jerusalem kong hoi kâkuen e teh,
2 Alle I Folkeslag, hør, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den Herre HERREN kan staa som Vidne blandt eder, Herren fra sit hellige Tempel.
Taminaw pueng thai awh haw, khocaramcanaw thai awh haw, Bawipa Jehovah kathounge bawkim hoi BAWIPA teh nangmouh na kapanuekkhaikung lah ao han.
3 Thi se, fra sit Sted gaar HERREN ud, stiger ned, skrider frem over Jordens Høje;
BAWIPA teh a onae hmuen koehoi a tâco a kum vaiteh, karasangnaw hah a coungroe han.
4 under ham smelter Bjerge, og Dale slaar dybe Revner, som Voks, der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrænt —
Hmai ni khoilai a daw teh atui lah a lawng e patetlah ravopui dawk hoi kalawng e tui patetlah ka hmalah monnaw ni a kamyawt awh han, ayawnnaw hai a kâraue han.
5 alt dette for Jakobs Brøde, for Israels Huses Synder. Hvem voldte Jakobs Brøde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd? Mon ikke Jerusalem?
Hete hnonaw pueng heh Jakop lawk eknae kecu dawk hoi Isarel imthungnaw a yon awh dawk doeh. Jakop lawk eknae bangne, Samaria nahoehmaw. Judah hmuen karasangpoung e nâne ao. Jerusalem nahoehmaw.
6 Samaria gør jeg til Grushob, dets Mark til Vingaardsjord; jeg styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for Lyset.
Hatdawkvah, Samaria khopui teh laikawk dawk e talai pâpawp e patetlah ka o sak han, Misur takha patetlah ka o sak han. Rapan talungnaw ayawn dawk ka rabawk han. Rapan adu hah kamnue sak han.
7 Dets Billeder sønderslaas alle, dets Skøgeløn brændes i Ild; jeg tilintetgør alle dets Afguder; thi af Skøgeløn er de samlet, til Skøgeløn bliver de atter.
Meikaphawk bawknae pueng reppasei lah ka hruek pouh han. A tawksaknae aphu pueng hmai ka sawi pouh han. Cathutkaphawk pueng be ka raphoe pouh han. Takkâyonae lahoi hnopai a tawn dawkvah, hote hnopainaw teh kâyawt e kut dawk bout a pha han.
8 Derfor vil jeg klage og jamre, gaa nøgen med bare Fødder, istemme Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:
Hote kong dawk kai teh ka khui ka ka han. Caici lahoi ka cei ka o han. Kahrawnguinaw patetlah ka hram teh, Kalauk tava patetlah ka cai han.
9 Ulægeligt er HERRENS Slag, thi det naar til Juda, til mit Folks Port rækker det hen, til Jerusalem.
A hmâ teh dam thai hoeh, Judah ram totouh a kâkai awh vaiteh, ka miphun a onae hmuen Jerusalem khopui longkha totouh a pha toe.
10 Forkynd det ikke i Gat, græd ikke i Bokim! Vælt jer i Støvet i Bet-Leafra!
Gath khopui dawk thaisak awh hanh, khoeroe kap awh hanh. Bet Aphrah vah vaiphu dawk kamlet awh.
11 Der stødes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej gaar Za'anans Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;
Oe Saphir taminaw caici lah cet awh, Zaanan taminaw khuika laihoi tâcawt awh hanh. Bethezel khopui dawk na roe awh nahane kâ na poe awh mahoeh.
12 og hvor kan Marots Indbyggere haabe paa Lykke? Thi Ulykke kom ned fra HERREN til Jerusalems Porte.
Maroth tami ni hai hnokahawi a doun teh a ring eiteh Cathut koehoi e rucatnae lah Jerusalem longkha totouh a pha toe.
13 Spænd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens Begyndelse var du for Zions Datter; ja, Israels Overtrædelser fandtes i dig.
Oe, Lakhish canu karang poung e marang dawk rangleng hah thueng haw, nang ni Isarelnaw e yonnae hah na kamtu awh teh Zion canunaw hah na yon sak awh.
14 Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bæk er Akzibs Huse for Israels Konger.
Hatdawkvah, Gath ram Moreseth koe poehno na poe han. Akhazib khocanaw ni Isarel siangpahrangnaw hah a dumyen awh han.
15 End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam skal Israels Herlighed komme.
Oe, Mareshah kho kaawm e taminaw râw ka coe hane tami kai ni kakaw vaiteh, Isarel bawilennae Adullam kho dawk a pha han.
16 Klip dig skaldet over dine elskede Børn, bredskaldet som en Grib; thi de bortføres fra dig.
Ngai kaawm e canu capanaw teh san lah na man awh toung dawk, lû luengpalueng lah ngaw awh. Langta patetlah luengpalueng lah awm awh.

< Mikas 1 >