Matthæus 8
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
Jisua hah tâng renga a juong chum lehan chu mipui tamtakin an jûia.
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.”
Hanchu a kôm mi phâr inkhat a honga, a makunga khûkinbilin, “Pu, nu nuomin chu, mi ni minthieng thei,” a tia.
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!” Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
Jisua'n a kut a hongsôna, a tôna, “Ku nuom, Inthieng ta roh!” tiin a thuona. Harenghan a phâr hah ahon thieng kelena.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.”
Male Jisua'n a kôm han, “Rangâi roh! Tute ril no roh, hannirese, Ochai kôm thengpat inla, va min en roh; hanchu mi murdîn na damzoi, ti an rietna rangin Moses'n inbôlna pêk ranga a lei khâmsai hah va pêk roh a tipea.”
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
Jisua capernaum khuoa a hong lûtin chu, Rom râlmi ruoipu ahon tongpuia san rangin ânvûia:
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.”
“Pu, ki tîrlâm damloiin insûnga jâlmuna sînginsa theiloiin ana sabakin aom,” a tia.
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.”
Jisua'n, “Hong ka ta mindam ki tih,” a tia.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Ruoipu han a kôm, “O Pu, ma anghan nimak,” tiin a thuona. “Ki ina chu nu lûtna ngâi jât nimak. Chongbâi korongin tiin la ki tîrlâm dam kelen a tih.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.”
Kei khom ruoipu inchungtak rachamneina nuoia om ki nia, male ku nuoia khom râlmingei an oma. Mi inkhat kôm, ‘Se roh!’ tiin chong ke pêkin chu a se ngâia, midang inkhat kôm ‘Hong roh!’ tiin chong ke pêkin chu a hong ngâi; male ki tîrlâm kôm khom, ‘Mahi sin roh!’ ki tiin chu a sin ngâi.”
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
Jisua'n ma chong hah a rietin chu a kamâm sabaka, loko a jûingei kôm han, “Nangni ki ril, Israelngei lâia khom tute hima dôra taksônna dôn hi chu la mu tet ngâi mu-ung.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Adiktakin nangni ki ril, nisuo tieng le nitâk tieng renga mi tamtak hong an ta, Abraham, Isaac, Jacob ngei kôm invân Rêngrama ruolhoia insung an tih.
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.”
Aniatachu Rêngram nâingei hah chu pêntieng ijînga paiin om an ta, male mahan chap le hâ rielin om an tih.”
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!” Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
Male Jisua'n râlmi ruoipu tîrlâm kôm han, “Ni ina se ta roh, ni iem angin nata rangin sin nîng atih,” a tia. Hanchu ma mit misim kongkâr han râlmi ruoipu tîrlâm hah a dam zoi.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
Jisua hah Peter ina a sea, Peter tarpi jâlmuna jâlin ritun damloiin a juong mua.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
Amanu kut hah a tôn pea, a mintun hah a mathâna, male ânthoia a sin a tho pe zoi ani.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Kholoi ahong nînchu, mipui ngeiin, Jisua kôm ramkhori sûr mi tamtak an hong tuonga. Jisua'n chongbâiin ratha saloi ngei hah a notpaia, male damloi murdi khom an dam sa zoi.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.”
Dêipu Isaiah'n, “Ama lelên ei natna ngei a lâk paia, ei damloina ngei a pêl zoi,” tia alei misîr hah ahong tung adik theina rangin maha a tho ani.
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Jisua'n mipui ngei an hong ûm a mûn chu, dîl râl tienga inkân rangin a ruoisingei chong a pêk ngeia.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.”
Balam minchupu a kôm ahonga. “Minchupu,” “Ne sena muntina nangma leh se rangin inthoksai ki ni zoi,” a tia.
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.”
Jisua'n a kôm han, “Sialngei kuo an dôna, vangei khomin rubu an dôna, aniatachu Miriem Nâipasal chu a lu minngamna rang luo dôn mak,” tiin a thuona.
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.”
Midang inkhat, ruoisi lâia mi han a kôm, “Pu, insûnga mi min se nôk inla, ka pa la vaphûm bak hi rong,” a tia.
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!”
Jisua'n a kôm han, “Ni jûi roh, mithi ngeiin an mithi champui chu phûm rese ngei,” tiin a thuona.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
Jisua rukuong chunga a chuonga, a ruoisingei khom ama leh an se sa.
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
Inningloiin phâivuopui râttak hah dîl ahong dea, male rukuong hah ngîm rang dôrin tuidâr ânsoka. Aniatachu Jisua chu a lei inphara.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.”
Ruoisingei hah a kôm an sea, an va kaithoia. “Pumapa, mi sanmojôk ta roh! kin thi rang kêng ani zoi!” an tia.
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?” Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
Jisua'n an kôm han, “Ithomo nin chi bâka?” “Nin taksôna dôn khom hi idôrtaka chîn mo ani zoi!” tiin a thuona. Hanchu ânthoia, phâivuopui le tuidârinsok hah mong rangin chong a pêka, male chu ânthim ngung zoi.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?”
Mi murdi'n an kamâm sabaka, “Hi mi hih kho anga miriem mo ani hi? Phâivuopui le tuidârinsok ten khom a chong an jôm hi!” an tia.
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
Dîl râl tieng Gadara rama Jisua a hongtung lehan, ramkhori sûr mi inik thân renga hongsuok ngeiin an intongpuia, Ma ngei hah chi an om sikin ma lampuia han tute se ngam ngâi mak ngeia.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?”
Harenghan anni hah an in-ieka, “Pathien Nâipasal, imo mi lo rang ni ti? Zora khâm atung mân dûk mi tho ranga juong mo ni ni?” an tia.
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Ala bâkloina han vok pâlpa sâk rok an oma.
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!”
Masikin ramkhoringei han, “Mi ni rujûl rangin chu vok pâlngei sûnga son mi min se roh,” tiin Jisua an ngêna.
32 Og han sagde til dem: „Gaar!” Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
Jisua'n, “Se roi,” a tipe ngeia; hanchu an jôka, vokngei sûnga an va lûta. Vok pâl murdi hah dîl rakham rôlsora an tânna, dîla an tâkriei zoi ani.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
Vok donsûi mingei hah an tânna, khopui sûnga an sea, a thurchi anrêngin an va misîra, ramkhori sûrngei chunga neinun omtie ngei murdi khom hah an va misîr zoia.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Masikin khopui renga mi murdi Jisua intongpui rangin an suoka; male an va mua anin chu, an ram renga jôkpai rangin an ngên zoi.
