Matthæus 8
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
Quand il descendit de la montagne, de grandes troupes le suivirent.
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.‟
Survint un lépreux qui s'approcha et se prosterna. devant lui: «Seigneur, dit-il, si tu le veux, tu peux me guérir.»
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
Jésus étendit la main, le toucha et dit: «Je le veux, sois guéri»; et à l'instant il fut guéri de sa lèpre.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.‟
Jésus ajouta: «Garde-toi de parler de ceci à personne; mais va te montrer au prêtre et offre le don prescrit par Moïse; que ce leur soit un témoignage.»
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
Comme il entrait dans Capharnaüm, un centurion s'approcha de lui, lui adressant cette prière:
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.‟
Seigneur, mon serviteur est dans ma maison, étendu sur son lit, paralytique et en proie à de cruelles souffrances.»
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.‟
Jésus lui répondit: «J'irai, et je le guérirai.»
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Alors le centurion reprit: «Seigneur, je ne suis pas digne que tu entres sous mon toit, mais donne seulement un ordre et mon serviteur sera guéri.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Car moi (qui ne suis pourtant qu'un subordonné) j'ai sous mes ordres des soldats, et si je dis à l'un: «va-t'en» — il s'en va; à l'autre: «viens» — il vient; à mon esclave: «fais cela — il le fait.»
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
Jésus fut dans l'admiration de ce langage; et s'adressant à ceux qui le suivaient: «Je vous le dis en vérité, chez personne, même en Israël, je n'ai trouvé une foi aussi grande?
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Je vous déclare que plusieurs viendront de l'Orient et de l'Occident et se mettront à table avec Abraham, Isaac et Jacob dans le Royaume des cieux,
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.‟
tandis que les fils du Royaume seront jetés dehors dans les ténèbres. Là seront les pleurs et le grincement des dents.»
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!‟ Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
Ensuite Jésus dit au centurion; «Va et qu'il te soit fait comme tu as cru.» Et, à cette heure même, le serviteur fut guéri.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
Arrivé à la maison de Pierre, Jésus vit la belle-mère de celui-ci, couchée; elle avait la fièvre.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
Il lui toucha la main et la fièvre disparut; aussi se leva-t-elle et se mit-elle à les servir.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Le soir venu, on lui apporta beaucoup de démoniaques, et d'un mot il chassait les Esprits. Il guérit aussi tous ceux qui étaient malades,
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.‟
afin que fût accompli ce qu'avait annoncé le prophète Ésaïe disant: «C'est lui qui a pris nos infirmités et porté nos maladies.»
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Voyant de nombreuses troupes autour de lui, Jésus donna l'ordre de passer sur l'autre rive.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
Alors un Scribe, s'avançant, lui dit: «Maître, je te suivrai partout où tu iras.»
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
Jésus lui répond: «Les renards ont des tanières et les oiseaux du ciel ont des nids; mais le Fils de l'homme n'a pas où reposer sa tête.»
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.‟
«Seigneur, lui dit un autre des disciples, permets-moi d'aller d'abord ensevelir mon père.»
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!‟
«Suis-moi! Lui répond Jésus, et laisse les morts ensevelir leurs morts!»
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
Il monta dans la barque, suivi de ses disciples.
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
Soudain une grande tempête s'éleva sur la mer, à tel point que la barque était couverte par les vagues. Lui, il dormait.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.‟
Les disciples s'approchèrent de lui et le réveillèrent. «Sauve-nous, Seigneur, lui dirent-ils, nous périssons!»
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?‟ Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
Il leur répondit: «Pourquoi vous effrayez-vous, hommes de peu de foi?» Alors il se leva, fit des menaces aux vents et à la mer, et il se fit un grand calme.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?‟
Ces hommes dirent alors remplis d'admiration: «Qui est-il pour que lui obéissent et les vents et la mer?»
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
Quand il fut arrivé à l'autre bord, dans le pays des Gadaréniens, vinrent à sa rencontre deux démoniaques, sortant des sépulcres. Ils étaient si dangereux que personne n'osait passer par ce chemin.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?‟
Qu'y a-t-il entre nous et toi, fils de Dieu?» se mirent-ils à crier. «Es-tu venu ici pour nous torturer avant le temps.»
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Or, il y avait, dans l'éloignement, un nombreux troupeau de pourceaux qui paissaient.
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!‟
Les démons lui adressaient cette demande: «Si tu nous chasses, envoie-nous dans ce troupeau de pourceaux.»
32 Og han sagde til dem: „Gaar!‟ Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
«Allez!» leur dit Jésus. Alors ils partirent et entrèrent dans les pourceaux; et voilà que, d'une course impétueuse, le troupeau tout entier se précipita dans la mer et périt dans les flots.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
Les gardeurs prirent la fuite; ils allèrent à la ville tout raconter, et ce qui était arrivé aux démoniaques.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Là dessus, la ville entière sortit au devant de Jésus, et, quand ces gens le virent ils le prièrent de s'éloigner de leur pays.
