Matthæus 8
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
Kui Jeesus tuli mäelt alla, järgnes talle suur rahvahulk.
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.”
Tema juurde astus pidalitõbine, põlvitas ta ette ja ütles: „Issand, kui sa tahad, siis sa võid mu puhtaks teha!“
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!” Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
Jeesus sirutas käe, puudutas teda ja ütles: „Ma tahan, saa puhtaks!“Ja mees sai otsekohe pidalitõvest puhtaks.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.”
Siis ütles Jeesus talle: „Vaata, et sa sellest kellelegi ei räägi, vaid mine näita ennast preestrile ja vii neile tunnistuseks ohvriand, nagu Mooses on käskinud!“
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
Kui Jeesus jõudis Kapernauma, tuli ta juurde sadakonna ülem ja palus abi:
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.”
„Issand, mu teener lebab kodus halvatuna suurtes piinades!“
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.”
„Kas ma pean tulema ja ta terveks tegema?“küsis Jeesus.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
„Issand, “vastas sadakonna ülem talle, „ma ei ole väärt, et sina minu katuse alla tuleksid. Anna vaid käsk ja mu teener paraneb!
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.”
Mina ise olen ju samuti võimu alla seatud ja minule alluvad sõdurid. Kui ma ütlen ühele neist: „Mine!“, siis ta läheb. Ma ütlen teisele: „Tule!“ja ta tuleb. Ma ütlen oma teenrile: „Tee seda!“ja ta teeb.“
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
Seda kuuldes Jeesus imestas ja ütles neile, kes ta järel käisid: „Tõesti, ma ütlen teile, sellist usku ei ole ma leidnud Iisraelis veel kellelgi.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Ma ütlen teile, et paljud tulevad idast ja läänest ning istuvad taevariigis pidulauda koos Aabrahami, Iisaki ja Jaakobiga.
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.”
Kuningriigi sünnijärgsed alamad aga heidetakse välja pimedusse, kus on ulgumine ja hammaste kiristamine.“
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!” Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
Nüüd ütles Jeesus sadakonna ülemale: „Mine! Sündigu sulle nõnda, nagu sa oled uskunud!“Ülema teener sai samal tunnil terveks.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
Kui Jeesus jõudis Peetruse majja, nägi ta tema ämma voodis lebamas palavikus.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
Jeesus võttis naisel käest kinni, ja palavik lahkus temast, ning ta tõusis üles ja kattis talle laua.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Õhtu saabudes toodi Jeesuse juurde palju kurjadest vaimudest vaevatuid, ja ta ajas neist vaimud välja sõnaga ning tegi terveks kõik haiged.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.”
Nii läks täide, mis oli öeldud prohvet Jesaja suu läbi: „Ta võttis enese peale meie haigused ja kandis meie tõved.“
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Nähes rahvahulka enda ümber, käskis Jeesus sõita järve teisele kaldale.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.”
Üks kirjatundja astus tema juurde ja ütles: „Õpetaja, ma järgnen sulle, kuhu sa iganes lähed!“
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.”
Jeesus vastas talle: „Rebastel on urud ja lindudel pesad, aga Inimese Pojal ei ole, kuhu oma pead panna.“
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.”
Üks teine jünger ütles Jeesusele: „Issand, luba mul esmalt minna isa matma!“
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!”
Jeesus ütles talle: „Järgne mulle, las surnud matta ise oma surnuid!“
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
Siis astus Jeesus paati ja ta jüngrid järgnesid talle.
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
Äkki tõusis järvel suur torm, nii et lained lõid üle paadi; Jeesus aga magas.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.”
Jüngrid tulid tema juurde ja äratasid ta üles, hüüdes: „Issand, päästa meid, me upume!“
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?” Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
„Teie nõdrausulised, miks te nii hirmul olete?“vastas Jeesus. Siis tõusis ta üles, sõitles tuult ja laineid ning kõik jäi täiesti vaikseks.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?”
Inimesed aga imestasid, öeldes: „Mis mees see küll on, et isegi tuul ja lained talle kuuletuvad?“
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
Kui Jeesus jõudis teisele kaldale gerasalaste maale, tulid talle vastu kaks hauakoopaist väljunud kurjast vaimust vaevatud meest, kes olid nii vägivaldsed, et keegi ei julgenud seda teed käia.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?”
Need karjusid: „Mis on sul meiega asja, Jumala Poeg? Kas sa oled tulnud meid piinama enne määratud aega?“
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Aga eemal oli suur seakari söömas.
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!”
Kurjad vaimud anusid Jeesust: „Kui sa meid välja ajad, siis saada meid selle seakarja sisse!“
32 Og han sagde til dem: „Gaar!” Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
„Minge!“ütles Jeesus neile. Need tulid välja ja läksid sigadesse. Ja ennäe, kogu kari tormas järsakult järve ja uppus!
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
Karjased aga põgenesid, läksid linna ja rääkisid kõigest, ka sellest, mis oli juhtunud kurjast vaimust vaevatud meestega.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Ja kogu linnarahvas tuli Jeesusele vastu. Teda nähes palusid nad, et ta nende aladelt lahkuks.
