< Matthæus 8 >
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
And when he was come down from the mountain, great multitudes followed him.
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.”
And behold, there came to him a leper and worshipped him, saying, Lord, if thou wilt, thou canst make me clean.
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!” Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
And he stretched forth his hand, and touched him, saying, I will; be thou made clean. And straightway his leprosy was cleansed.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.”
And Jesus saith unto him, See thou tell no man; but go thy way, shew thyself to the priest, and offer the gift that Moses commanded, for a testimony unto them.
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
And when he was entered into Capernaum, there came unto him a centurion, beseeching him,
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.”
and saying, Lord, my servant lieth in the house sick of the palsy, grievously tormented.
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.”
And he saith unto him, I will come and heal him.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
And the centurion answered and said, Lord, I am not worthy that thou shouldest come under my roof: but only say the word, and my servant shall be healed.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.”
For I also am a man under authority, having under myself soldiers: and I say to this one, Go, and he goeth; and to another, Come, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doeth it.
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
And when Jesus heard it, he marveled, and said to them that followed, Verily I say unto you, I have not found so great faith, no, not in Israel.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
And I say unto you, that many shall come from the east and the west, and shall sit down with Abraham, and Isaac, and Jacob, in the kingdom of heaven:
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.”
but the sons of the kingdom shall be cast forth into the outer darkness: there shall be the weeping and gnashing of teeth.
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!” Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
And Jesus said unto the centurion, Go thy way; as thou hast believed, [so] be it done unto thee. And the servant was healed in that hour.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
And when Jesus was come into Peter’s house, he saw his wife’s mother lying sick of a fever.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
And he touched her hand, and the fever left her; and she arose, and ministered unto him.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
And when even was come, they brought unto him many possessed with devils: and he cast out the spirits with a word, and healed all that were sick:
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.”
that it might be fulfilled which was spoken by Isaiah the prophet, saying, Himself took our infirmities, and bare our diseases.
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Now when Jesus saw great multitudes about him, he gave commandment to depart unto the other side.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.”
And there came a scribe, and said unto him, Master, I will follow thee whithersoever thou goest.
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.”
And Jesus saith unto him, The foxes have holes, and the birds of the heaven [have] nests; but the Son of man hath not where to lay his head.
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.”
And another of the disciples said unto him, Lord, suffer me first to go and bury my father.
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!”
But Jesus saith unto him, Follow me; and leave the dead to bury their own dead.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
And when he was entered into a boat, his disciples followed him.
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
And behold, there arose a great tempest in the sea, insomuch that the boat was covered with the waves: but he was asleep.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.”
And they came to him, and awoke him, saying, Save, Lord; we perish.
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?” Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
And he saith unto them, Why are ye fearful, O ye of little faith? Then he arose, and rebuked the winds and the sea; and there was a great calm.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?”
And the men marveled, saying, What manner of man is this, that even the winds and the sea obey him?
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
And when he was come to the other side into the country of the Gadarenes, there met him two possessed with devils, coming forth out of the tombs, exceeding fierce, so that no man could pass by that way.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?”
And behold, they cried out, saying, What have we to do with thee, thou Son of God? art thou come hither to torment us before the time?
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Now there was afar off from them a herd of many swine feeding.
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!”
And the devils besought him, saying, If thou cast us out, send us away into the herd of swine.
32 Og han sagde til dem: „Gaar!” Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
And he said unto them, Go. And they came out, and went into the swine: and behold, the whole herd rushed down the steep into the sea, and perished in the waters.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
And they that fed them fled, and went away into the city, and told everything, and what was befallen to them that were possessed with devils.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
And behold, all the city came out to meet Jesus: and when they saw him, they besought [him] that he would depart from their borders.